Prøveklar
Afgangsprøverne kan man forberede sig til. Som mangeårig censor for folkeskolens afgangsprøver har jeg ofte kunnet bemærke, at nogle klasser har fået de redskaber, der har gjort, at de har løst opgaverne med selvsikkerhed og en rutineret tilgang, mens andre elever har været overladt til egen strategi.Man skal ikke bruge unødig tid på at forberede til prøvens form, men man lader jo eleverne i stikken, hvis de ikke lærer, hvilken strategi man skal bruge.
Disse øvehæfter (der i form og udseende er meget lig de klassiske ”Skriftlig for 8., Skriftlig for 9. osv osv) har på de hen ved 40 sider en række øvelser, eleverne kan have glæde af i forhold til at opnå rutine i de respektive prøveformer.
Der er flere strategier til hver opgaveform, - alt efter om man er ”den hurtige læser”/ ”plejer at få 10 eller 12 i retstavning”, om man plejer at få 7 og betragter sig selv om en langsom læser; eller om man plejer at få 4, 02, 00 og tænker, at man er i gruppen ”meget langsomme læsere”. Eleverne ved oftest meget klart, hvilken gruppe de befinder sig i. Det er fantastisk godt, at der således er strategier til de stavesvage, strategier til de hurtige og til de middelgode læsere. Der er margen-overskrifter, så man ikke skal læse noget unødvendigt, der er en klar farveskala, der signalerer, hvor opgaven er, hvor teksten er, og på
www.digitalretstavning.dk kan man finde hjælp til at afklare læsehastighed og finde prøveeksempler. Der er facitliste på filer.gyldendal.dk. Sådan.
De tre hæfter skal bruges. Det er en struktureret og lærerig gennemgang af prøveformerne, der kan gøre prøveforløbet mere overskueligt for eleven og samtidig kvalificere elevernes stave- og læsekompetencer.
Det er bare godt.