Dato: 28. October, 2010
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Tag udgangspunkt i at efterskolen er en dannelsesinstitution, foreslår udviklingschef Alexander von Oettingen fra UC Syddanmark. Det sælger måske ikke så godt som springgymnastik og musik, men dannelsen er efterskolens særlige mulighed for at gøre en forskel for samfundet Et efterskoleophold er en slags dannelsesindsprøjtning, som virker i meget lang tid, ja gennem hele livet. Ordene falder et for et og eftertænksomt i det lidt mørke lokale med udsigt til en park, hvor dagens første stråler fra en sensommersol er ved at finde vej ned gennem de rustrøde blade. Manden, der udtaler sig, har de seneste år stået i spidsen for et forsknings- og udviklingsprojekt om efterskolernes dannelsesmæssige opgave.
Alexander von Oettingen, udviklingschef hos UC Syddanmark, er ikke i tvivl om efterskolernes betydning efter at have studeret og interviewet tidligere efterskoleelever og deres lærere. For et efterskoleophold er ikke blot en flygtig oplevelse på et år. Opholdet og indtrykkene lever med i den enkelte resten af livet, lyder konklusionen.
»Efterskolen fremstår ikke som et fast minde, men erfaringerne fra opholdet forandrer sig og spiller med i kraft af og i takt med det liv, de tidligere elever lever. Efterskoleopholdet er en livskilde til menneskers fortsatte livsvej og kommer dermed til at virke dynamisk med i livet,« siger Alexander von Oettingen.
Den dannelse, efterskoleeleverne opnår med afsæt i et efterskoleophold, er netop med til at skabe sammenhængskraft i samfundet, og det styrker den enkeltes identitetsdannelse.
Forskerne har mødt mange elever, som har høje forventninger til efterskolerne, men som samtidig overraskes over, at et ophold bliver meget bedre, end de havde troet.
»Det handler om, at det er svært at forstille sig efterskolen, for man kan ikke forstille sig det man ikke kender. Og det er netop alt det, som eleverne ikke havde forventet at møde, som de bliver mest begejstrede for, og det er ofte mødet med det ukendte, der giver dem dannelse for livet,« siger Alexander von Oettingen, hvis undersøgelse både omfatter nuværende og tidligere elever. Nogle af dem har forladt efterskolen for 50 år siden.
Ophold lever med resten af livet
»Selvom opholdet ligger langt tilbage i deres liv, og selvom de dengang kun var på efterskole i et halvt år, så står det som noget meget afgørende i deres tilværelse. Efterskolen lever stadig med i livet hos de tidligere elever, og de har forholdsvist nemt ved at pege på, hvilken betydning det har for deres liv og deres valg i livet.«
Alexander von Oettingen konkluderer samtidig, at efterskolen er en »kanon investering for samfundet, og et ophold gør i høj grad de unge uddannelsesrobuste.«
Den livslange dannelseseffekt, som et efterskoleophold bidrager til, kommer til udtryk i den enkelte inden for tre dimensioner, som Alexander von Oettingen ridser op således:
- den enkelte danner sig personligt og i forhold til venskaber.
- den enkelte oplever sig anerkendt som et menneske med evner og kompetencer.
- den enkelte kommer til at opleve sig som et respekteret og myndigt menneske.
»Efterskolemiljøet har tryk på det venskabelige fællesskab, hvor den enkelte elev udvikler sig i gennem de forskellige relationer til andre. Effekten er enorm i forhold til at udvikle moralske, politiske og religiøse eller åndelige sider,« siger Alexander von Oettingen, der nu skriver på en bog om det store projekt, hvis udgangspunkt er, hvordan efterskolerne kan skærpe den pædagogiske og didaktiske profil.
Elever søger det almene
Udviklingschefen mener dog, at efterskolerne kan udvikle den dannelsesmæssige dimension endnu mere ved at fokusere lidt mindre på skarpe profiler og linjefag. For efterskolerne har mistet blikket på det almene bidrag, men er i stedet blevet meget stærke på enkelte dele som integration, sundhed og elevernes specifikke kompetencer inden for idræt, musik og lignende. Men spørger man eleverne, er det faktisk det almene, de søger. Eleverne vælger nok efterskole ud fra nogle profilfag, men så snart de er inden for, kommer de ikke for at blive bekræftet i deres personlige interesse.
Efterskolens styrke er, når den formår at sprænge det individuelle i forhold til det almendannende.
»Eleverne er faktisk allermest begejstrede for efterskolen, når de tvinges til at møde det fremmede, som de ikke vidste, de kunne møde. Igennem deres liv har eleverne været vant til at kunne vælge det fremmede fra. De har været vant til ikke at deltage i det, der ikke sagde dem noget, men på efterskolen møder de et rum, hvor der er bindinger, og hvor det forventes af dem at tage del i det, der umiddelbart ikke siger dem noget. Og de opdager helt tydeligt, at den tvang, der ligger i deltagelsen, faktisk både er frisættende og dannende for dem. Det er netop mødet med det fremmede, der flytter noget i den enkelte elev.
Når den enkelte bliver involveret i noget, han eller hun ikke havde forventet, så sker der noget. Det er helt tydeligt, disse udfordringer har en effekt på både den sociale dannelse og tilegnelsen af det faglige stof,« siger Alexander von Oettingen, der advarer mod specialisering i profilfag.
For meget marked
»Der er meget fokus på profilfag, hvor efterskolerne dyrker markedet for at tiltrække elever. Men i et dannelsesperspektiv er der mere at hente ved at sprænge profilerne og i stedet sætte turbo på den personlige dannelse på tværs af elevernes interesser for profilfag. Hvis det primære fokus er på profilfagene, underminerer efterskolerne sig selv, for disse fag er ikke i sig selv argumentet for efterskoleformen. Det er tværtimod den demokratiske dannelse, livsoplysningen og den folkelige oplysning.«
Alexander von Oettingens betragtning om profilfagene bygger han desuden på, at efterskolelærerne i de interview, der er gennemført, i høj grad er optaget af profilfagene, men i ringe grad af refleksion og didaktiske overvejelser over, hvordan skolen kan sprænge interessefagene for i stedet at fokusere på dannelsen.
»Det er ikke nok at henvise til historiske spor som Grundtvig og Kold. Jeg synes, man skal forlade den retorik og i stedet få flere overvejelser af, hvordan efterskolen kan være en dannelsesinstitution. Det er nødvendigt at se dannelsen i den tid, vi står midt i. Vi skal finde svarene i nutiden, og her må efterskolerne formulere, hvad de bidrager med til det enkelte menneskes dannelsesvej.«
Efterskolens fokus bør ifølge Alexander von Oettingen være at præsentere det fremmede – det eleverne ikke forventer og kender – på en sådan måde, at eleverne bliver kvalificerede til at leve i et moderne samfund, som er fuld af overraskelser og forandring.
En reaktiv skoleform
»Det er ikke nok, at efterskolerne viser sig frem over for samfundet gennem gymnastikopvisninger. Efterskolen bør komme frem til nogle overvejelser om, hvordan skoleformen i højere grad kan spille en rolle i og for samfundet. For eksempel kunne det være et krav, at de idrætsinteresserede elever gennem hele efterskoleåret var i kontakt med deres lokale idrætsforening, således at efterskolen ikke er et afgrænset rum, men derimod skaber tilkoblingsmuligheder mellem de unge og det øvrige samfund. Der sker meget godt inde i efterskolen, når døren er lukket, men eleverne har brug for at komme ud igen et år efter. Derfor er det interessant, hvordan efterskolen kan sprænge lukketheden og i stedet pege ud mod samfundet.
Efterskolen er som en dannelsestrykkoger, men det kunne være spændende at eksperimentere med, hvordan energien også kommer ud af trykkogeren – ud i samfundet. Skal jeg være lidt provokatorisk, vil jeg sige, at hvis det kun simrer nede i trykkogeren, så er spørgsmålet i et samfundsperspektiv, hvad vi skal med efterskolerne.«
Alexander von Oettingen mener, at efterskolernes frihed i for høj grad er et alibi for, at skolerne har ret til at passe sig selv. Det fører til en meget reaktiv skoleform, som kun svarer igen, når den bliver angrebet ude fra.
»Frihedsbegrebet kunne i stedet bruges til, at efterskolerne udfordrer samfundet. Tør I ikke det, vil I forblive reaktive.«
Fem forskere har været tilknyttet projektet om efterskolernes dannelsesmæssige betydning. Det ventes at en bog om arbejdet – med arbejdstitlen ”At gøre en forskel” – udkommer op til årsmødet i Efterskoleforeningen til marts.