Dato: 07. October, 2010
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen
, Journalist
Efterskolevejlederne mødte op til Vejledningskonferencen med et væld af spørgsmål omkring opgaven med at vurdere de unges uddannelsesparathedMorgenduelig og motiveret eller social og fuld af selvtillid? Efterskolernes vejledere har i øjeblikket hovedet fyldt af overvejelser om, hvilke sociale og personlige kompetencer, eleverne skal have for at få gøre sig fortjent til blåstemplingen "uddannelsesparat."
»Det, at vi nu skal vurdere, om de unge er uddannelsesparate er spændende, men også diffust. For hvad vil det egentlig sige at være uddannelsesparat?«, sagde Leif Svante, der er vejleder på Åbybro Efterskole og en typisk repræsentant for de 300 vejledere fra 165 skoler, der mødtes til Vejlederkonferencen 2010 den 15. -16. september på Vingstedcentret. På programmet var Ungepakken, vurdering af uddannelsesparathed og øget samarbejde med UU-centrene på elevernes hjemegn.
Ikke uddannelsesparat og hvad så?
Efterskolevejlederne skal fremover vurdere de unges uddannelsesparathed i det øjeblik de søger ind på en ungdomsuddannelse. En opgave der placerer vejlederne i en form for myndighedsrolle og fordrer langt mere samarbejde med elevernes lokale UU-centre end tidligere.
Og spørgsmålene hos efterskolevejlederne var mange.
»Hvad sender vi eleverne ud til, hvis vi erklærer dem ikke-uddannelsesparate,« spurgte Liliane Dahl Nielsen der er vejleder Gribskov Efterskole.
Og Jørgen Andersen, der er vejleder på ordblindeefterskolen, Hjembæk Efterskole, bekymrede sig for, hvordan vurderingen "ikke-uddannelseparat" vil påvirke skolens elever:
»Mange af mine elever, som jeg måske ikke ville have erklæret uddannelsesparate, har ved hjælp af interesse for området og vilje til at gennemføre deres ungdomsuddannelse klaret det alligevel. Det sætter mig i et dilemma, for på den ene side skal jeg være loyal mod systemet, men jeg skal heller ikke ødelægge det arbejde, skolen gør i forhold til at opbygge elevernes selvtillid og motivation ved at erklære dem ikke-uddannelsesparate.«
Gå i dialog med UU
Men konferencen bød også på svar. Under de nordjyske vejlederes netværksmøde rådede Carsten Vittrup fra Halvorsminde Efterskole sine kolleger til at gribe dialog-værktøjet.
»Vejen ud er at gå i dialog med UU. Fremover kommer I til at snakke meget mere med UU-vejlederne, og I kan regne med, at de vil være helt vilde med at hjælpe jer med problemer,« sagde Carsten Vittrup, der i øvrigt opfordrede vejlederne til at tilmelde sig de dialogmøder imellem efterskolernes vejledere og UU-vejlederne, der foregår i uge 40 de fleste steder i landet.
Ingen tjekliste
Lis Brok-Jørgensen, Efterskoleforeningens vejlederkonsulent, kunne ikke levere en facitliste over de personlige, sociale og faglige kompetencer, som eleverne skal have for at være uddannelsesparate, men rådede også vejlederne til at gå i dialog og i øvrigt til at bruge deres sunde fornuft.
»Der kommer ingen liste over kompetencer, som eleverne skal have for at være uddannelsesparate, fordi en sådan ville blive en tjekliste. Så indtil vi har prøvet at vurdere elevernes uddannelsesparathed og snakket det igennem, skal vejlederne først og fremmest gå i dialog med de unge og bruge fornuften, « rådede Lis Brok Jørgensen.
Vi kender dem allerede
Lis Brok-Jørgensen havde til gengæld omtrentlige svar på karakteristikken og omfanget af elever på efterskolerne, der ikke kan erklæres uddannelsesparate.
»Vi har haft de elever, vi ikke kan erklære uddannelsesparate, hele tiden. Det er de elever, hvor alle instanser har haft svært ved at komme i gennem. De elever, hvor vi har tænkt, at de ikke var modne og motiverede nok til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Tal fra undervisningsministeriet viser, at de vil udgøre cirka 10 % af efterskolernes elever, og nogle skoler har dem slet ikke,« sagde hun.
Input gennem foredrag og workshops
Vejledningskonferencen bød desuden på masser af stof til eftertanke. Uddannelseskonsulent og ph.d. stipendiat Helene Valgreen stillede i foredraget "Etik i Vejledningen" skarpt på vejlederens rolle og de dilemmaer, som myndighedsopgaven giver i forhold til vejledningsetik. Professor i nationaløkonomi Michael Svarer kunne ved hjælp af økonomiske konsekvensberegninger påvise, at uddannelse kan betale sig både i forhold til enkeltes livskvalitet og samfundsøkonomien og en lang række workshops gav deltagerne mulighed for at dykke ned i emner som uddannelsesparathed, samarbejde med UU, udvikling af vejledningen i praksis og fastholdelse.