Skolerne skal være bedre til at arbejde med læringsstile, fordi unge lærer forskelligt. Ny børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, vil gerne lade efterskolerne inspirere de øvrige uddannelser til at få lysten til at lære mere ind i skolenEfterskolen spiller en vigtig rolle og er et godt uddannelsestilbud til mange. Sådan lyder det fra den ny børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), som giver sin fulde opbakning til skoleformen.

Men efterskolerne skal ikke forvente store forandringer på det økonomiske område her og nu. Regeringen har sendt et signal, men der er ikke afsat penge, og ministeren vil ikke forudsige, hvad der kommer til at ske i finanslovsforhandlingerne.

Signalet er dog ikke til at tage fejl af. I regeringsgrundlaget står således som et mål, at ”det for alle familier er økonomisk overkommeligt, at deres børn kommer på efterskole”.

»Jeg har hørt, at efterskolefolk mener der kommer flere penge til efterskolerne nu. Så meget lover vi ikke. Vi synes efterskolen er et rigtig godt uddannelsestilbud, og alle partier bag regeringen har stemt imod nedskæringer på efterskolerne. Så man skal forstå regeringsgrundlaget sådan, at vi kigger på økonomien. Men hvordan, hvor hurtigt og hvornår ved vi ikke endnu. Skoleformen skal dog ikke være i tvivl om, at vi har sendt et klart signal.«

Selvom Christine Antorini ikke kan sige, hvornår det kan ses på finansloven, at der er kommet en ny regering, så lader hun ingen tvivl om, at målsætningen er klar.

»Vi ikke bare anerkender skoleformen, vi vil også være med til at udvikle området sammen med foreningerne. Det er nyt. Den tidligere regerings attitude var, at 10. klasse på efterskole var et spildår. Det mener vi ikke, og Efterskoleforeningen kan jo også dokumentere, at flere unge får en ungdomsuddannelse, når de har været på efterskole. Så efterskolerne giver et væsentligt bidrag til, at vi opfylder vores mål om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse.«

Christine Antorini kalder det nye ministerium for et ”95 procent målsætningsministerium”, og understreger dermed hovedopgaven; At flere unge får en uddannelse. Men at flere unge skal hurtigere igennem deres uddannelse, skal ikke ramme 10. klasse.

»Det der for alvor betyder noget er om de unge gennemfører deres ungdomsuddannelse og deres videregående uddannelse. Falder de fra, er der for alvor tale om, at uddannelsestiden forlænges. Når vi kan se, at det styrker unge til at gennemføre deres uddannelse, hvis de tager 10. klasse på efterskole, er det en god investering.«

Plads til alle
Børne- og undervisningsministeren ser gerne, at efterskolerne fortsat udvikler tilbuddet, så der er en bred sammensætning af elever på de enkelte efterskoler.

»En af kvaliteterne ved efterskolerne er, at det er et tilbud til meget forskellige unge. På en efterskole får man så meget mere med, udover at man tager sin 9. eller 10. klasse. Man forpligtes på at bidrage til, at det bliver en god oplevelse for alle, og de unge lærer en masse kompetencer, lige fra at der skal ryddes op på værelset til at være med til at lave mad. Eleverne får en oplevelse af, at i et forpligtende fællesskab må alle tage ansvar for sig selv og de andre. Derfor skal efterskolen være et tilbud til alle unge,« siger Christine Antorini.

Hun synes, det er ærgerligt, at den tidligere regering italesatte, at det skulle være for dem, der havde det virkelig svært.

»Jeg ser efterskolen som et tilbud, der er godt for meget forskellige unge. Derfor må det også være et opmærksomhedspunkt for efterskolerne, at de har forskellige linjer og profiler, så det bliver attraktivt for en bred vifte af unge at komme på efterskolen. Hvis en efterskole kun bliver for nogle unge af samme slags, mister efterskolen noget af sin værdi.«

Blandt andet bør efterskolerne se på, hvordan de appellerer til forskellige grupper af unge, og Christine Antorini nævner specifikt unge med anden etnisk baggrund.

»Der er en række kulturelle barrierer og de rammer især pigerne, som ikke får lov til at komme på efterskole. For at sige det som det er, kan jeg godt forstå forældrene, for efterskolen er en meget dansk kultur. På Efterskolernes Dag er kæreste- og kyssetavlen det første, man møder. Det tager vi som givet, men det er det ikke i andre kulturer. Derfor synes jeg, der ligger en opgave i at tænke over, om efterskolen har fået udtrykt sig på en sådan måde, at det er svært for mennesker med en anden kulturel baggrund at afkode, hvad der foregår,« siger Christine Antorini, der selv er mor til to børn, som har været på efterskole.

Vigtig vejledning
Den ny børne- og undervisningsminister lægger vægt på, at efterskolerne har et stærkt fokus på vejledningen.

»Jeg ved skolerne har udviklet sig på det område de senere år, men det bør fortsat være i fokus, fordi målet er, at de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at vejledningsopgaven udføres godt og foregår i tæt samarbejde med uu-centrene.«

Christine Antorini undrer sig i øvrigt over, at en relativt stor andel af efterskoleeleverne vælger at tage det almene gymnasium, mens få tager en erhvervsuddannelse.

»Hvad er det der sker, når man primært vejleder over til det almene gymnasium og i langt mindre grad til erhvervsuddannelserne. Jeg synes, efterskolerne skal overveje om ikke den praktiske tilgang til fagene og de håndværksmæssige dimensioner i nogle af linjefagene kan bruges til at åbne skoleformen mere i retning af erhvervsuddannelserne,« siger Christine Antorini og minder om, at de tekniske skoler nu har mulighed for at udbyde 10. klasse.

»Det vil være ærgerligt, hvis efterskolerne taber terræn, fordi man ikke appellerer til unge, der vil gå håndværkervejen. Efterskolen står på mange måder for en meget virkelighedsnær uddannelseskultur, så det vil være rigtig spændende, hvis efterskolerne vil gribe den bold og ikke bare overlade det til erhvervsskolerne at udbyde 10. klasse til dem, der vil den vej.«

Lysten ind i skolen
Christine Antorini vil gerne kendes på at sætte en ny prioriteret dagsorden for uddannelsessektoren, hvor hovedmålet er at få flere til at gennemføre en uddannelse. Men der skal også fokuseres mere på metoderne.

»Det er ikke nok bare at lade de tusind blomster blomstre, og så se hvad der sker. Jeg ønsker et professionelt eksperimentarium, hvor vi kobler forskning på skoleudviklingen, og hvor vi deler de gode erfaringer.«

Målet er et pædagogisk-didaktisk løft lige fra daginstitutioner til ungdomsuddannelser.

»De sidste ti år er uddannelsesløftet gået i stå, fordi VK-regeringen havde en snæver dagsorden. Mit mål er, at mange flere gennemfører uddannelse på et højt fagligt niveau, men samtidig at det sker på en mere spændende måde. Vi har brug for et gigantisk uddannelsesløft, hvor alle får ungdomsuddannelse, erhverver sig erhvervskompetencer og får et job,« siger Antorini.

Samtidig skal lærerne blive dygtigere til at arbejde med læringsstile til mange forskellige børn og unge.

»Det kan være med til at fastholde unge i uddannelse, men også til at de bevarer lysten til at lære meget bedre. Efterskolerne har været gode til at give unge mulighed for at udfolde sig i deres interesser inden for idræt, musik, drama og så videre. Det tager afsæt i lysten, men det er ikke bare fri leg. Skal man være god til drama, må man øve sig, lære at stå frem, lære at formidle osv. Efterskolerne får de unge til at gøre disse ting af lyst, og her kan det øvrige uddannelsessystem lade sig inspirere.«

Krav til en fri skole
De frie skoler er historisk et supplement til statsskolen, og det rører den socialdemokratiske undervisningsminister ikke ved.

»Den fri skole skal være et pædagogisk eller idépolitisk alternativ til folkeskolen. Men der er samtidig en høj statsbetaling til skoleformen, så det er også rimeligt, at der sker en evaluering og dokumentation med det formål at sikre, at unge efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse. Det mål skal efterskolerne akkurat som folkeskolerne bidrage til bliver opfyldt,« siger Christine Antorini.

Samtidig vil den nye minister have de frie skoler til at optage en bred vifte af unge. Men hun har ikke umiddelbart planer om at indføre et socialt taxameter i forbindelse med tildeling af tilskud.

»Vi har ikke planer om et socialt taxameter på efterskolerne, men vi vil på et tidspunkt gå i dialog med efterskolerne for at se på, hvordan finansieringen kan skrues sammen og i den forbindelse kan et socialt taxameter godt være et af de elementer, der skal drøftes.«

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter