Forskningen peger på, at kønsopdelt undervisning er en dårlig ide. Læringen øges ikke, men der kan være andre argumenter for at dele piger og drengeDen ”lille forskel”, og de forstyrrelser den i årenes løb har bragt ind i klasserummet, har fået flere lærere til at overveje at dele eleverne efter køn. En sådan deling ser dog ikke ud til at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Camilla Hutters, der er lektor og udviklingsleder på Center for Ungdomsforskning ved DPU, Århus Universitet, fortæller, at der ikke er forskningsmæssig belæg for, at eleverne lærer mere, hvis de er delt i piger og drenge.

»Forskellene internt i pigegruppen og mellem drengene indbyrdes er langt større end kønsforskellene,« siger hun og forklarer, at det er disse individuelle forskelle, man skal tage hensyn til, hvis man ønsker at optimere læringen.
»Det, der virker, er at differentiere i forhold til individer ikke i forhold til køn,« siger Camilla Hutters. Hun kan således ikke anbefale at splitte eleverne op efter køn, i hvert fald ikke hvis målet er, at eleverne skal lære mere eller bedre.

En deling efter køn kræver omtanke
Lektor i psykologi ved Syddansk Universitet, Christian Gerlach, er af samme opfattelse. Han fortæller, at kønnet ikke har indflydelse på, hvad eleverne får med sig fra undervisningen i hverken sprog, matematik eller læsning. Måske kan der være en kønsmæssig forskel i forhold til elevernes rumlige opfattelse, men den har ifølge Christian Gerlach ikke betydning for det skolemæssige.
»Man skal ikke lede efter hjernemæssige argumenter, hvis man ønsker at dele piger og drenge,« siger Christian Gerlach. Han synes, at man skal tænke sig godt om, hvis man har ideer om at dele eleverne efter køn.
»Forskellen mellem piger og drenge er historisk blevet mindre, fordi vi har givet lige muligheder,« siger Christian Gerlach og forklarer, at man risikerer at forstærke forskellene, hvis man deler efter køn, fordi fokus i en sådan deling netop er på det, der er specielt ved henholdsvis dreng og pige.
»Korte perioder, hvor man deler på grund af for eksempel sociale problemstillinger, kan være ganske fint,« siger han og forklarer, at det for efterskoleelever, hvor identitetsdannelsen fylder meget, kan give en vis ro kun at være sammen med sit eget køn.

Mandehygge
Forfatter og kønsdebattør Bertil Nordahl mener, at det er vigtigt for de unge at have ro til at finde sig selv uden at skulle forholde sig til det andet køn.
»Drengene har brug for lidt mandehygge, for et sted hvor de kan slappe af og ikke hele tiden skulle spille op til pigerne,« siger han og tilføjer, at pigerne selvfølgelig har samme behov.
Men en deling i længere perioder er ikke noget, han kan tilslutte sig.
»Det er kunstigt at dele i piger og drenge, man skal jo netop lære at leve sammen med det andet køn, og det er svært, hvis man aldrig møder det,« siger Bertil Nordahl.

Positive oplevelser med deling
Professor i pædagogik Per Fibæk Laursen har været konsulent på et projekt om drenges liv og læring i Århus Kommune. I projektet arbejdede man blandt andet med at dele efter køn, og evalueringen peger på, at både lærere og elever havde positive oplevelser med de rene pige og drenge hold.
»Både lærere og elever gav udtryk for, at kønsopdelingen førte til mere ro i klassen,« siger Per Fibæk Laursen og forklarer, at lærerne også oplevede, at det var lettere at tage hensyn til elevernes kønsspecifikke opførsel.
»Man kunne godt tro, at mere ro i klassen og en afveksling i måden eleverne bliver delt ville føre til øget læring,« siger Per Fibæk Laursen, men forklarer at der ikke er forskningsmæssigt belæg for, at det er tilfældet.
Han ser dog ikke nogen grund til at fraråde en deling i piger og drenge.
»Når både lærere og elever oplever det som positivt, giver det for mig god mening at dele eleverne i kortere perioder. Man skal bare være klar over, hvad man forventer at få ud af det,« siger han.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter