Dybbøl Efterskole har investeret i en vindmølle, som dækker en tredjedel af skolens energiforbrug På Dybbøl Efterskole har forstander Erik Rosenbæk Bollerslev fået et nyt forhold til vejret. Hvor han tidligere, som så mange andre, satte pris på stille højtryksvejr, er han nu mere til blæsende lavtryk, og en lille storm varmer langt ind i hjertet.
Det er skolens vindmølle, der har ændret Erik Rosenbæk Bollerslevs opfattelse af godt vejr. Første april indviede skolen en såkaldt husstandsvindmølle med en kapacitet på 11 kW, og hvis ellers det blæser som forventet, kan den dække omkring en tredjedel af skolens elforbrug.
»Jeg glæder mig til weekenden, hvor der skulle komme et rigtig godt lavtryk ind over landet. Det er næsten ikke til at holde ud med det stille disede vejr, vi har haft den sidste tid,« siger Erik Rosenbæk Bollerslev. Han fortæller, at ideen til møllen sprang ud af ønsket om at fokusere på det bæredygtige i forhold til de unge mennesker, udsigten til at kunne spare på energien samt Sønderborg Kommunes ProjectZero, som skal gøre kommunen CO2 neutral.

Langt sejt træk
Erik Rosenbæk Bollerslev fortæller, at selv om kommunen gerne vil støtte det grønne, er der mange forhindringer fra ideen fødes, til møllen står klar og producerer. Han nævner i flæng sikkerhedsgodkendelser, lokalplaner, byggetilladelser, støjmålinger og nabohøringer som noget af det, der har været med til at processen har varet halvandet år.
»Det har været et langt sejt træk, men man skal bare blive ved, også når man støder på modstand,« siger Erik Rosenbæk Bollerslev og forklarer, at det i den forbindelse ofte har været godt at forholde sig humoristisk til det, der sker.
«Vi har ofte moret os sammen med kommunens folk over det groteske i, at kommunen ønsker en grøn profil, men at realiteterne ind imellem står lidt i vejen for projektet,« siger han.

Finansiering
Det er indlysende, at økonomien også kan være en hindring i et sådant projekt, og efter Erik Rosenbæk Bollerslev opfattelse kan det ikke hænge sammen, hvis man er nødt til at låne pengene i banken.
»Vi har finansieret møllen med penge fra vores egenkapital,« siger han og fortæller, at møllen, der har kostet cirka en halv million kroner, efter planerne er tjent ind i løbet af seks syv år, lidt afhængigt af antallet af lavtryk.
»Systemet er sat op, så vores mølle sender overproduktion ud på elnettet, når der rigtig er gang i den. En gang imellem sender elselskabet så en check,« siger han og forklarer, at han ikke forventer, at udgifterne til vedligehold bliver særligt store. Skolen har desuden indgået en serviceaftale med møllefirmaet, så man ikke behøver at tænke på det sikkerhedsmæssige.

Næste skridt er solceller
Erfaringerne med møllen er så gode, at skolen påtænker at investere i solceller for at nedbringe energiudgifterne yderligere.
»Vi skal have bygget en ny elevfløj, og den forbereder vi, så der kan lægges solceller på taget,« siger Erik Rosenbæk Bollerslev og forklarer, at skolen ud over at nedbringe energiudgifterne, også finder det vigtigt, at de unge mennesker forholder sig til miljøproblemer og bæredygtighed.
»Eleverne tænker jo ikke så tit på at slukke lyset efter sig eller lukke for varmen, når de åbner et vindue,« siger Erik Rosenbæk Bollerslev. Han fortæller, at møllen har stor signalværdi og er med til at gøre eleverne opmærksomme på den bæredygtige vinkel.
Møllen og eleverne
Det er også ideen, at møllen og forskellige data fra den kan være en del af undervisningen i science. Hidtil har det dog været mere indirekte, at møllen har fyldt noget i skolens hverdag.
»Møllen fylder i elevernes bevidsthed, og ofte spørger de til den, og til hvor meget strøm den har produceret,« siger Erik Rosenbæk Bollerslev og fortæller, at da møllen blev sat op, var eleverne med til en del af det praktiske arbejde.
»De hjalp med at skovle jord og flytte rundt på forskelligt materiale,« siger Erik Rosenbæk Bollerslev. Han finder det vigtigt, at møllen bliver en del af skolens identitet.
Vil gerne hjælpe andre i gang
De lokale opfatter allerede møllen, som en integreret del af efterskolen, og når Erik Rosenbæk Bollerslev møder folk i byen, får han ofte kommentarer og spørgsmål om, hvordan det går med den.
»Møllen er med til, at også byens indbyggere bliver mindet om, at vi skal tænke bæredygtigt,« siger han og tilføjer, at det er en slags ekstragevinst.
Erik Rosenbæk Bollerslev synes, at det har været en god proces at få møllen op at stå. Han er glad for, at skolens bestyrelse har støttet op om projektet, og han kan anbefale andre skoler at gøre det samme.
»Hvis nogen går med tanker om at få deres egen mølle, er de meget velkomne til at ringe til mig, så kan jeg måske hjælpe dem med at komme i gang,« siger han.

svend@magasinhuset.dk  

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter