• Forside
• Kontakt
• Sitemap
• Efterskoleforeningen
• Oplysning om efterskoler
• 

Janteloven er efterskolernes værste fjende, og den stikker sit ansigt frem både i interne debatter i skoleformen og i det politiske system. Internt er der diskussioner om økonomi mellem store og små skoler, mellem profilskoler og almene skoler. Politisk springer skoleformen i øjnene, fordi den har stor tiltrækningskraft på de unge og dermed kommer til at fylde meget på finansloven.

Men formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, advarer imod, at lade janteloven få plads. Uanset om det er skoleformen som helhed eller enkelte skoler som har fremgang og succes, så bør man glæde sig i stedet for at se skævt til.

»Vi skal glæde os over, hvis det går godt hos naboen, for det er vi som skoleform dybt afhængige af, uanset hvilken profil, skolestørrelse eller elevgruppe, man sigter imod,« siger Troels Borring.

Mangfoldigheden blandt de 261 efterskoler er en styrke, fordi der dermed er skoler med appel til et bredt udsnit af Danmarks unge.

»Vi skal ikke bruge kræfter på at tale os fra hinanden, for vi er dybt afhængige af, at skoleformen som helhed har meget mere at være sammen om, end det der skiller. Det almendannende forstået på den måde, at eleverne lærer sig selv at kende ved, at de er sammen med andre, fungerer på bedste vis på store og små skoler, og på skoler hvor unge mødes om en særlig interesse som f.eks. idræt eller musik,« siger Troels Borring.

Han hentyder bl.a. til , at debatten om en mulig omfordeling af midlerne internt i skoleformen sidste år hurtigt førte til en diskussion mellem store og små skoler.

»Vi skal ikke gå i små sko, men tage det udgangspunkt, at vi skal have et tilskudssystem og nogle vilkår, som sikrer, at vi kan tage et aktivt samfundsansvar til gavn for de unge. Skal Danmark være et uddannelsesmæssigt foregangsland, så er efterskolerne en vigtig medspiller. Det er vores dagsorden og den forfægter vi. Men det kan undre, at det undertiden er så svært at få det samme fokus i det politiske system.«

Det hører til pluslisten, at efterskolerne gør de unge uddannelsesparate, knækker negativ social arv, ruster unge til at tage medborgerskab og arbejder med sundhed og motion.

»Vi har dokumenteret, at meget fungerer rigtig godt i skoleformen. Derfor er det dybt urimeligt, at en skolesucces skal spare så meget som politikerne pålægger os. Det er som der også her er en jantelovsmentalitet om, at vi ikke skal komme for godt i gang. Men jo vi skal. Det må da være oplagt at tage udgangspunkt i det gode eksempel som efterskolerne er og udvikle mere på det, så vi kan ruste de unge til fremtidens samfund. Det er en bedre vej end nedskæringer, for de unge skal holde i rigtig mange år på arbejdsmarkedet, og her får de en god ballast med både en faglig og menneskelig udvikling fra efterskolerne.«

Pædagogisk fokus
Troels Borring peger på, at foreningen de kommende år vil satse stærkt på pædagogisk udvikling.

»Vi er blevet beskåret, men vi har stadig en situation, hvor skoleformen kan komme videre. Det pædagogiske tilbud er vores kerne, og det er det, vi skal sælge os på, og derfor skal vi have fokus på at skabe udvikling her i de kommende år i et samarbejde mellem forening, efterskoler og eksterne parter,« siger Troels Borring.

Et vigtigt pejlemærke i den pædagogiske udvikling bliver at tage afsæt i tidens unge, som nogle efterskoler undertiden har problemer med at fastholde igennem et helt skoleår.

»Vi skal udvikle hele det pædagogiske apparat til bl.a. at være langt mere anerkendende og orienteret mod dialog med forældre og elever, så efterskolerne i langt højere grad holder på eleverne som modtræk til at opholdet bliver afbrudt. Desuden skal vi tage friheden alvorligt til at udvikle det pædagogiske tilbud for hele aldersgruppen af 14-18-årige.
Vi har friheden til at eksperimentere med projektarbejdsform, at lave prøvefri klasser og meget andet. Den største udfordring er ofte os selv. Derfor må vi hele tiden stille os spørgsmålet, hvordan vi udfolder den frihed, vi er givet i loven, for der kommer også mange nye og spændende tiltag i dagskoleregi, som vil få stor appel til de unge.
Vi er nødt til at udvikle og synliggøre vores tilbud, så det er helt tydeligt, hvilken forskel de sidste 30 procent – altså det at vi har eleverne 24 timer i døgnet – betyder for, det eleverne får ekstra hos os.«

Efterskole til tiden
Foruden et internt fokus på udvikling, så har Troels Borring et stærkt fokus på at skabe relationer til omverdenen. Netværk til erhvervsorganisationer, politikere og andre skoleformer er uomgængelige for at placere efterskolerne som en del af løsningen af de uddannelsesmæssige problemer. Derfor glæder det også formanden, at foreningen har fået en plads i regeringens følgegruppe, der skal evaluere ungepakke II.

»Her er opgaven sammen med en række central organisationer at sætte fokus på, hvordan vi løser udfordringen med at få de sidste 20 procent af en ungdomsårgang med som en del af uddannelsessystemet og dermed samfundet. Vi skal være i dialog og parate til at bidrage med løsninger også til den målgruppe og gerne ved at efterskolerne indgår i et helt nye konstellationer og med nye tilbud.«

Efterskoleforeningen arbejder i øjeblikket under sloganennet ”Efterskole i tiden og til tiden”, hvilket bliver afsæt til nye prioriteringer og indsatsområder.

»I 2010 brugte vi meget fokus på det politiske og blev udsat for store besparelser på finansloven. Fremadrettet ved vi, at der kommer valg i år, hvor vi atter er nødt til at positionere efterskoleformen over for alle politiske partier, for at kunne sætte en ny dagsorden for skoleformen.«

Debat om formålet
Det politiske pres rejser samtidig en ny intern overvejelse. Nemlig om foreningens formål giver plads nok til, at foreningens styrelse kan handle markant nok til skoleformens bedste.

»Jeg ønsker en debat om foreningens formål, som siger, at vi skal skabe ”de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse.” Den formulering lægger ofte en bremse på, hvor langt vi kan gå, og hvad vi kan binde skoleformen til gennem politiske forhandlinger. Jeg ønsker at rejse en debat om styrelsen skal have et andet mandat på efterskolernes vegne. Målet er at lægge op til beslutninger på årsmødet i 2012,« siger Troels Borring, der ønsker, at foreningen i højere grad kan anspore til udvikling og handling.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter