• Forside
• Kontakt
• Sitemap
• Efterskoleforeningen
• Oplysning om efterskoler
• 

For efterskolelærere med hang til at afværge og løse problemer, er der nok gå i gang med på Fanø Efterskole. 70 procent af den fire år gamle efterskoles elever er sårbare unge, der har hårdt brug for de voksnes hjælp til at klare livet. Og efterskolens voksne vil hellere end gerne hjælpe, men efter et skoleår hvor både lærere og ledere nærmest hang i laser før sommerferien, har efterskolen valgt at lægge den pædagogiske kurs om. Fanø Efterskole har sagt farvel til curling-pædagogik og velkommen til en tilgang, hvor lærerne ikke overtager elevernes problemer, men i stedet lærer de unge selv at tage ansvar for og løse deres problemer.

»Vi er en relativ ny efterskole, der ikke har bedsteforældrenes børn og er nødt til at acceptere, at vi får mange børn med en tung rygsæk. Men sidste år smed vi et hav af børn hjem på en tænker eller helt ud på grund af rygning, hærværk, tyveri og snifning. Vi blev slidte, og vi var trætte, fordi vi hele tiden havde fokus på alt det, der ikke virkede. Ved skoleårets afslutning tænkte jeg, at hvis vi overhovedet skulle overleve, var vi nødt til tænke anderledes og få hjælp til at se anderledes på vores børn,« fortæller forstander Dorte Rud Jager om nogle af sine overvejelser forud for kursskiftet.

Kontaktlæreren som løftestang
Hjælpen til at se anderledes på elevgruppen kom i form af kursusforløbet 'Kontaktlæreren som løftestang', som bygger på ideen, at kontaktlæreren er det redskab, der får eleverne til at vokse og gro. Kontaktlæreren skal derfor klædes på til at hjælpe eleverne til at tage ansvar for at finde svar og løsninger på de udfordringer, de har. Bag kurset står procesfacilitator og tidligere efterskolelærer Gitte Olsen, der mener, at forældre, lærere og pædagoger gør børn og unge en bjørnetjeneste, når de i den bedste mening fjerner modstand og ujævnheder på deres vej.

»Som forældre går vi ofte ind og ordner ting og situationer for vores børn, som de udmærket selv er i stand til at tage hånd om, og vi lærere og pædagoger er også gode problemløsere. Så i vores ønske om at gøre vores bedste, hjælper vi eleverne med deres kriser og venindekonflikter - og ender ofte med at komme til at overtage projektet. Når voksne overtager håndteringen af problemerne komme unge til at mangle tillid til deres egne evner og tro på, at de har ressourcer til at løse dem selv,« uddyber Gitte Olsen.

Professionelle forældre
Beskrivelsen af læreren som problemløser og til tider curling-forælder kan 43-årige Marianne Lauritsen, der er lærer på Fanø Efterskole, nemt genkende.

»Jeg har tit haft lyst til at invitere en elev med hjem i weekenden eller hjælpe en anden med penge til nyt tøj,« fortæller Marianne Lauritsen, der til tider har sat handling bag sine tanker.

Også en af skolens yngste lærere, 29-årige Benjamin Gade, der blev ansat ved skoleårets start, kender tendensen til at tage over.
»Nogle af eleverne nurser jeg for meget. Jeg havde for eksempel en pige i klassen, der ikke kunne finde ud af at binde sine bøger ind og ikke kunne få hjælp fra sine forældre. "Så gi´ dem til mig, så får jeg min kæreste til at binde dem ind" var min reaktion. Det ville selvfølgelig have været bedre, hvis jeg havde sat mig ned og vist hende, hvordan man binder bøger ind,« siger Benjamin Gade, der oplever, at lærerne er nødt til at træde ind som professionelle forældre for eleverne.

Efterskolelærere, der påtager sig ansvar for det meste, er såre almindelige, mener forstander Dorte Rud Jager.

»Der er ikke noget nemmere for os end at tage ansvar. Vi er vant til at tage ansvar for stort set alt. Men vi skal lære at spille bolden over på børnenes halvdel,« fastslår hun

En anerkendende tilgang
Vejen frem er, ifølge Gitte Olsen, at vi hver især tager et personligt lederskab.

»De børn har den virkelighed og skal lære at gå ind og tage ejerskab for den. Målet er, at eleverne bliver ansvarstagende. På den måde bliver de ikke kun forvaltere af de voksnes løsninger, men lærer at reflektere og finde svar selv,« siger hun.

Relationen mellem eleven og kontaktlæreren er ifølge Gitte Olsen vigtig. Derfor har hun blandt andet har lagt teori og øvelser omkring den anerkendende tilgang og forståelse af forskellige verdensbilleder ind i kurset.

»Når man tænker anerkendende, arbejder man ud fra, at der bag enhver adfærd er en positiv hensigt. Også selvom adfærden er uhensigtsmæssig. Når vi leder efter den positive hensigt, skaber vi grobund for god kommunikation, for dialog. Det betyder ikke, at vi skal acceptere adfærden, men vise, at "jeg anerkender dig, som du er, også når du er vred, glad, sjov og irriterende", og hjælper eleven til selv at finde svar på, hvordan den uhensigtsmæssige adfærd kan ændres. Den anerkendende tilgang har fokus på ressourcer, værdier, succeshistorier og ønsker om fremtiden- og giver samtidig stemme og plads til det, der er svært,« forklarer Gitte Olsen.

Værktøjer fra coaching
I værktøjskassen til at udvikle kontaktlærerrollen har lærere, pædagoger og ledere på Fanø Efterskole også fået den coachende tilgang, der fordrer, at de spørger og lytter langt mere under samtalerne med deres kontaktelever, end de hidtil har gjort.

Og Marianne Lauritzen oplever, at de nye værktøjer er brugbare.

»I samtaler med eleverne syntes jeg før, jeg tit skulle hive svarerne ud af eleven. Men nu er jeg blevet meget bedre til at lægge bolden over på elevernes side, så de får medansvar for samtalen og resulataterne af den. Før ville jeg måske have sagt til en elev, der pjækker: "Du skal komme til mine timer, fordi du skal til eksamen til sommer. Men nu spørger jeg:"Hvad skal der til for, at du gerne vil komme til mine timer?"« siger Marianne Lauritzen.

Benjamin Gade mærker ligeledes, at de nye redskaber har udviklet hans kontaktlærersamtaler.
Jeg bruger mere tid på at lytte end før, står ikke mere på spring med nye spørgsmål og har fundet ud af, at det er okay med en pause med stilhed i samtalen. Jeg er blevet bedre til at fornemme, hvordan eleven har det, og om der er noget, som kræver min opmærksomhed,« fortæller Benjamin Gade.

Ansvarstagende elever
»For at skabe ansvarstagende elever, må man som kontaktlærer lade være med at løse eleverne indbyrdes konflikter, men hjælpe dem til selv at finde ideer til løsninger og opstille egne mål, som de dermed får ejerskab for og en større motivation for at nå,« siger Gitte Olsen, der har introduceret et almindeligt coaching-redskab, SMART - metoden til at nå frem til specifikke og tydelige mål sammen med eleverne.

»Hvis to piger er kede at bo på værelse sammen, kan kontaktlæreren guide dem til selv at løse konflikten og opstille mål gennem åbne spørgsmål, som: Hvordan kunne I godt tænke jer at have det sammen? I hvilke situationer har I især konflikter? Hvordan kunne I løse den konflikt? På den måde bliver de to piger ansvarstagende, i stedet for, at deres kontaktlærer siger: "Jamen, kan I ikke bare gøre sådan og sådan.” Læreren tager ansvar for processen, og eleverne leverer løsningerne,« fortæller Gitte Olsen og tilføjer, at en sidegevinst ved at arbejde på den måde er, at lærerene kan bevare overblikket og være omsorgsfulde uden at blive drænet for energi, når de ikke selv bliver sovset unødigt ind i elevernes problemer

Forstander Dorthe Rud Jager ser allerede nu tydelige tegn på det udviklingsforløb ledere og pædagogiske medarbejdere på Fanø Efterskole har været igennem det forløbne år:
»I personalegruppen er der en helt anden stemning, og lærerne er begyndt at blive på skolen for at forberede sig efter skoletid. Vi har ikke smidt elever ud i år, og der er en helt anden energi i elevflokken. Vi har fået gladere elever.«

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter