• Forside
• Kontakt
• Sitemap
• Efterskoleforeningen
• Oplysning om efterskoler
• 

“Efterskolerne bryder den sociale arv... “
Så skråsikkert udtalte Efterskoleforeningen i Danmark sig for godt og vel et år siden, da en stor undersøgelse dokumenterede efterskolernes succes med at få de unge videre i uddannelsessystemet. Udtalelsen handlede om et faktum, som efterskolefolk havde været klar over i mange år – nu blev det så dokumenteret for offentligheden i en lang rapport fra et velrennomeret konsulentfirma.

Da Efterskole Villads Villadsen åbnede i 2009, var det blandt andet med det formål at løfte en del af ungdommen, der ellers ikke kunne forventes at begynde en uddannelse,  og gøre dem i stand til dels at vælge en uddannelse, og dernæst at gennemføre den valgte uddannelse. Godt inde i det andet skoleår ser det rigtig godt ud. Det ser ud til, at vi nu har fået den ekstra spiller i uddannelsesbilledet –The Missing Link – der kan skabe forbindelse mellem folkeskole og ungdomsuddannelser og sikre, at flere unge får en uddannelse. Det ser således ud til, at en meget stor del af efterskolens elever – både dem fra byer og bygder – i løbet af skoleåret tilegner sig de personlige og faglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne begå sig på ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Der tegner sig således et billede af, at også den grønlandske efterskole kan komme til at hjælpe mange unge med at bryde den sociale arv og aktivt vælge sin fremtid.

Etableringen
Da de første elever dukkede op i Qasigiannguit i september 2009, var det hele et eksperiment. Det pædagogiske fundament var på mange måder usikkert, vaklende og ukendt. Medarbejderne var på alle måder godt forberedt, men alt hvad vi foretog os, var for første gang. Det er klart, at det gav en helt masse knubs og besværligheder. Vi gjorde mange fejl, og meget kunne gøres bedre.

Erfaringerne fra de midlertidige efterskoler i hhv. Kangerlussuaq, Sisimiut, Maniitsoq og Qaqortoq var ikke entydigt gode. Disse skoler have samlet set et alt for stort frafald, og alt for få kom videre i uddannelse. Men også dårlige erfaringer er brugbare i en udviklingsproces, og samlet set kom Efterskole Villads Villadsen i pædagogisk henseende meget godt fra start. God tid til planlægning, indsamling af erfaringer og holdninger gav efterskolen det afsæt, der skulle til.

Elevernes højeste ønske er en uddannelse
Efterskole Villads Villadsen adskiller sig på mange måder fra de midlertidige efterskoleprojekter. En af de afgørende forskelle er EVV´s fordring om, at eleverne skal gå til prøver i alle fag. Der undervises på efterskolen i 4 “prøvefag”; Grønlandsk, dansk, engelsk og matematik, og forberedelse til afgangsprøven viste sig sidste år at være en meget vigtig motivationsfaktor gennem hele skoleåret. Eleverne vil meget gerne have en uddannelse... Helt entydigt har de et ønske om at uddanne sig. Uanset om de kommer fra øst eller vest, fra en af de større byer eller fra en bygd.

De fleste er, når de kommer på efterskolen, klar over, at det kan blive meget svært for dem at blive optaget på en uddannelse overhovedet. Derfor er prøven vigtig. Eleverne forbereder sig til prøven i løbet af året samtidig med, at de løbende skal tage stilling til, hvilken uddannelse de gerne vil optages på – og hvilke krav, de nødvendigvis skal stille til sig selv og opfylde for at kunne blive optaget.
Kombinationen af personlig vejledning, krav om deltagelse i undervisningen og et frirum med andre mere praktisk anlagte linie- og valgfag ser i mine øjne ud til at være lige den kombination, der kan løfte rigtig mange unge ind i uddannelsessystemet. Også mange af dem, der ellers ikke ville have mulighed for det.

Personlig, faglig og social udvikling
På EVV har vi en ikke nedskrevet målsætning, som alle elever kender til. Det er en målsætning om, at alle elever i løbet af efterskoleåret skal gennemgå en tydelig udvikling inden for det personlige-, det faglige- og det sociale område.

Den personlige udvikling, som eleverne gennem går på et efterskoleophold, er meget stor. Jeg har en klar oplevelse af, at de elever, der forlader skolen efter 10 måneders ophold, er blevet stærkere og mere sikre på sig selv. De har udviklet deres sociale kompetencer og er blevet langt mere åbne og udadvendte. De har fået større selvtillid.

På en skole, hvor eleverne bor tæt op og ned af hinanden, stilles der store krav om social indpasning. Eleverne lærer at acceptere andres måde at være på, de lærer at stille nødvendige krav til hinanden og til sig selv for at kunne fungere sammen i et nødvendigt fællesskab.

Personlig udvikling giver bonus ved eksamen
Vi ser det i mange tilfælde til prøven. Den typiske elev fik udpræget dårlige karakterer i de mundtlige fag året før i folkeskolen. Eleverne beskriver selv, at efter et år på efterskolen tør de gå ind i eksamenssituationen mere offensivt. De tør at tage bladet fra munden og sige noget - og prøve at få det bedste ud af det. De fleste af vores elever har fået markant bedre karakterer end året før. Specielt i de mundtlige fag oplever eleverne fremgang. Den fremgang ser jeg som et resultat af en faglig udvikling – eleven er blevet dygtigere. Men primært vurderer jeg, at det er et resultat af en modningsproces. Eleven er på efterskolen blevet mere moden og reflekteret, og kan se nødvendigheden af at få det bedst mulige ud af prøven. Eleven tør i højere grad end året før at gå offensivt ind i situationen og er ikke klar til at sælge sig selv for billigt.

Som nævnt var det første år på Efterskole Villads Villadsen præget af ubekendte faktorer og i nogen grad fægten i blinde. Og det var først mange måneder inde i det første skoleår, at alle undervisningslokaler, køkken og andre fysiske rammer var færdigetableret. Dette forhold giver grund til at tro på, at resultaterne vil blive endnu bedre for efterskolens nuværende elever – og frem i tiden. Det giver unægtelig grund til optimisme.

Efterskolepædagogikken
Så vil det jo være interessant at kortlægge, hvad det er, der giver mulighed for de gode resultater. Som jeg ser det, bygger det i første omgang på et godt forarbejde af arbejdsgruppen bag efterskolen, gode rammer i projekteringsfasen samt ikke mindst en fantastisk lokal opbakning til skoleprojektet.
I anden omgang har efterskolen fået gode fysiske rammer, der muliggør og støtter op om den pædagogik, som fortsat er under udvikling.
 
Medarbejdere på EVV er i øjeblikket på vej ind i et arbejde med at beskrive det pædagogiske fundament på efterskolen. En pædagogik, der har sit udspring i den danske efterskoletradition, men som i alle henseender søger at tilpasse sig en kultur og et syn på uddannelse, der er langt fra sit danske ophav.

Dette arbejde er på nuværende tidspunkt ikke færdiggjort. Der tegner sig et billede af en grønlandsk efterskolepædagogik, der med lidt held kan give et betydeligt løft for mange unge og i særdeleshed dem fra bygderne og være det altafgørende bindeled mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Efterskolens pædagogik går i korte træk ud på:

At tage udgangspunkt i elevernes ressourcer. Alle eleverne er dygtige og mestrer mange ting, der hvor de kommer fra. Dette skal efterskolens medarbejdere kunne se og dermed hjælpe eleven til at overføre succeserne til fx. skolearbejde.

• At gå ud fra, at alle elever har et ønske om at få en uddannelse.
• At undervisningen er niveaudelt.
• At stille krav om social tilpasning.
• At yde hjælp til elever, der har svært ved at leve op til de sociale krav, der stilles.
• At lærere og elever også mødes uden for undervisningstiden. Elever og lærere får således en lang række oplevelser og opgaver sammen, der ikke umiddelbart relaterer til undervisningen. Disse oplevelser trækkes der så på i klasselokalet, og giver efterskolelæreren et meget nuanceret billede af den enkelte elev.

Efterskolen er kommet for at blive. Resultaterne er gode, og endnu en efterskole er på vej i Maniitsoq. Med den rette pleje og støtte har skoleformen i mine øjne potentialet til i fremtiden at får stor betydning og være med til at løfte det generelle uddannelsesniveau.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter