Dato: 07. October, 2010
Forfatter: Ann E. Knudsen
, Hjerneforsker
Synspunkt: Midt i en tid hvor der er voldsomt politisk pres for at få flest mulige unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, burde vi brede kompetencerne fra efterskolerne ud over landets folkeskoler og holde op med det ensidige politiske fokus på evalueringer, læringsmål og PISA-undersøgelser. De fleste børn glæder sig til at starte i skolen. De har forestillinger om, at så bliver de ”store”, de skal have en ny rygsæk og en større madkasse – for mere sulten bliver man selvfølgelig også. Og så er det, at verden for alvor begynder...
Problemet er blot at mange børn – drenge især – bliver voldsomt skuffede og skoletrætte allerede inden indskolingen er forbi.
I mange børnehaveklasser er der en bestemt sætning, jeg har hørt i et utal af variationer. Der sidder de, 26 børn, alle er spændte, ængstelige, nysgerrige og videbegærlige, og på et eller andet tidspunkt er der en af drengene, som tager mod til sig. Han venter selvfølgelig først på, hvad han oplever som en pause. Det er så ganske vist uhyre sjældent det samme sted, som læreren mener, der er pause, men sådan er det. I hvert fald afbryder han på et tidspunkt timen med et udbrud:
”Skal vi aldrig i gang?”
Så vender læreren sig om imod ham og siger:
”Vi er i gang, det her er at gå i skole.”
Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad der sker i børnene, når det går op for dem, at det som der er politisk opbakning til, er at man skal sidde stille på stolen og ”snakke” til man går ud af folkeskolen. Rigtig mange børn får brug for nogle succes oplevelser undervejs for at stå det igennem.
Derfor kan en dreng allerede i 2. klasse også sagtens have det sådan, at han en dag stiller sig foran sin far og siger:
”Helt ærligt far, det der med skole er stærkt opreklameret, hvor længe var det, du sagde, man skulle gå der?”
Og i grunden er det frygteligt ærgerligt, når vores ressource i Danmark er glade børn, som kan lide at lære noget, og nogle af dem skal helst kunne lide det så længe, at de har lyst til at fortsætte på ungdomsuddannelserne.
De fleste børn elsker at gå i børnehave og vil ikke nødvendigvis have en fridag, fordi mor har bestemt sig for at tage en omsorgsdag på onsdag. De er jo lige midt i et spændende forløb med rollespil, teater, musikfestival, gymnastikturnering eller andet.
Men hvad sker der egentligt med børnenes motivation, lyst og glæde i folkeskolen?
Og det kan ærligt talt være lidt hårdt for forældre at videregive troværdig information om, at de bare skal holde ud gennem 10 år i folkeskolen, for de får en ”second chance” på efterskolen.
På efterskolerne er der langt om længe igen fokus på motivation, engagement, interesse og lyst, så nu vil de unge igen ikke hjem på weekend. Der sker alt for mange spændende ting, på deres idræts-, musik- gymnastik- teater-efterskole til at de vil gå glip af noget, og så tager de gladeligt matematik, fransk, engelsk og fysik med i købet, hvis det er en del af prisen for glæden ved samværet.
Midt i en tid hvor der er voldsomt politisk pres for at få flest mulige unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, kan man ikke lade være med at tænke, at så skulle vi måske brede kompetencerne fra børnehaverne og efterskolerne ud over landets folkeskoler også og holde op med det ensidige politiske fokus på evalueringer, læringsmål og PISA-undersøgelser. Hvad hjælper det, at du kan navngive samtlige floder i Polen, hvis du ikke aner, hvorfor det kan være vigtigt, hvad det kan bruges til og i øvrigt helt har mistet lysten til at finde ud af det?