Dato: 17. March, 2011
Forfatter: Annette Wilhelmsen
, Centerleder, Nationalt Videncenter for Frie Skoler
Det er på sin plads at sige tak til Efterskoleforeningen for et rigtig godt årsmøde i weekenden 5. og 6. marts.
Cirka 1000 folk med interesse for og i efterskolen og den frie skoletradition generelt havde igen sat hinanden stævne i Nyborg. Efter en sådan weekend er der mange indtryk, der skal fordøjes, og nye tanker skal tænkes.
Min taletid her vil jeg bruge på at forsøge at bringe en inspiration videre. Det er med udgangspunkt i oplæg af Alexander von Oettingen omhandlende det forskningsarbejde, der har været gennemført de sidste par år mellem Efterskoleforeningen og UC Syddanmark. Alexander med flere har undersøgt og analyseret sig frem til ”Hvad det er der virker” – altså en egentlig efterskolepædagogik. Der er ikke tvivl om, at en sådan findes i efterskolens hverdag. Nu hvor den er undersøgt og formuleret, vil det være en stor gevinst i den fremtidige debat om efterskoleformens relevans i de unges liv.
Det, jeg særligt hæftede mig ved i oplægget, var begrebet: Struktur – og ikke bare struktur, men ”infrastruktur”. Så var det mine tanker begyndte at springe og skabe billeder. Ifølge Alexander von Oettingen er det ikke væsentligt for elevernes oplevelse af værdien af efterskolen, hvilket værdisæt en skole har (kristent, politisk, alment, grundtvigsk, idræt, teater, gymnasieforberedende…). Det vigtigste er, at skolen har et værdisæt/regler/strukturer m.m. som eleverne kan blive bekendt med og inden for de første 14 dage blive ”opdraget” til. På den måde bliver strukturen rammen om elevens hverdag, således eleven kan opleve en frihed i sit efterskoleliv. Det vil sige, at det ikke er strukturerne/reglerne/værdierne, der hele tiden skal debatteres, men efterskolelivet lader sig leve, når rammerne er klare.
Hvad har det så med busser at gøre? Jo, de sidste par år har der rundt i landet været meget fokus på en mere eller mindre veldreven bustrafik. Regeringens besparelser har ikke kun ramt skolerne, den har også taget et gevaldigt indhug i hyppighed og service i den offentlige trafik. Det har blandt andet betydet, at der f.eks. i dag er unge, som har store problemer med at kunne komme til uddannelsesinstitutioner. Både fordi der er langt mellem busserne, og fordi det er blevet meget dyrt at køre med offentlig trafik.
I relation til elevernes forståelse af infrastruktur, så vil jeg sammenligne efterskoleelevernes tilgang til efterskolelivet med viden om og forståelse af at kunne gennemskue en bus-køre-plan.
Når jeg f.eks. går ned på busholdepladsen i Kerteminde for at tage bussen, så skal jeg vide hvilket nummer jeg skal kigge efter (eller endestation). Det er også godt at vide, hvornår bussen kører, og på hvilke dage den kører.
Forestil jer at der var morgener, hvor jeg mødte op på busholdepladsen og nummer eller navn på bussen var ændret. Måske ville bus nr. 151 i går være kørt til Odense, mens nr. 151 i dag kører til Svendborg.
En anden mulighed kunne være, at møde op på busholdepladsen. Når der så kom en bus, ville vi alle gå ind i den. Vel inde i bussen ville vi diskutere, hvor vi gerne ville have, at bussen kørte hen, og måske ville flertallet afgøre, at bussen skulle køre til Odense. Det kunne betyde, at nogle passagerer valgte at stå af, mens andre fluks ville ringe og fortælle, at de i dag ikke kom til Svendborg, men valgte at gribe chancen og tage med til Odense.
Endelig var muligheden, at bussen blev fyldt med passagerer. Hver især fortalte chaufføren hvor de gerne ville hen, og chaufføren lagde en plan for kørslen. Det ville således være muligt både at komme til Odense, Svendborg, Nyborg og Ringe. Det kunne måske være svært at sige, hvornår passagererne præcist ville være fremme – men frem, det skulle man nok nå.
Som jeg forstod Alexanders von Oettingens bud på ”infrastruktur” i forhold til skolernes pædagogiske virke, så skal skolerne være rimelig præcise i deres køreplaner, være velforberedte på at offentliggøre disse planer og på denne måde invitere eleverne med på en tur, hvor de vil møde nye venskaber, etablere interessefællesskaber og komme i dialog med mange forskellige folk i flere generationer.
God fornøjelse med busturen og med at læse bogen: "Dannelse der virker – efterskolens pædagogik".