Dato: 13. January, 2010
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Nedgangen i antallet af unge vil udfordre solidariteten og fællesskabet i skoleformen. Det seneste år er krisebølgen skyllet ind over landet. Forbrugsstop, arbejdsløshed og pessimisme er nye slagord efter år med aktiefest og friværdi. Efterskolerne har ikke for alvor mærket krisen, men opbremsningen i privatforbruget kan måske på sigt også smitte af på skoleformen.
Men meget tyder på, at danske forældre fortsat er ganske interesserede i at finansiere et år med dannelse, fællesskab og udvikling. Derfor vil mange strække sig langt for at finde økonomi til et år på efterskole. Privatøkonomien er heller ikke sat under pres for det store flertal, der har bevaret arbejdet. Tværtimod kan de vente yderligere skattelettelser i år.
Men skoleformen må alligevel belave sig på store udfordringer de kommende år.
Hvad betalingen angår, så vil især lav- og mellemindkomstgrupperne blive presset stadig hårdere, fordi forældrebetalingen er stigende, mens statens elevstøtte flader ud. Det kalder på et initiativ fra Efterskoleforeningen og på sammenhold skolerne imellem. For hvis skoleformen ikke på sigt skal udvikle sig til en klub for børn af forældre med en vis indkomst, er der brug for en ny elevstøtteordning.
Kommer politikerne ikke med en pose penge, vil sådanne ændringer betyde forandringer i skoleformen. Med andre ord vil nogle familier vinde på en omfordeling, andre vil tabe. Det samme gælder skolerne. For med tendens til øget polarisering af forældregrupperne skolerne i mellem, vil en omfordeling favorisere forældrene på nogle skoler, mens det vil ramme andre på pengepungen. Spørgsmålet er om der kan skabe solidaritet i skoleformen til sådanne forandringer?
En måske endnu større udfordring bliver nedgangen i antallet af unge, som omtalt på side 4 – 5. Hvis alt er status quo om 15 år, vil der mangle 3000 unge i at fylde de nuværende sengepladser op.
I sig selv vil det også udfordre solidariteten og fællesskabet i skoleformen. Men det vil også udstille de markedsmekanismer, som en fri skoleform er undergivet. Som det første kan skolerne forsøge at profilere sig hårdere over for de unge i håbet om at tiltrække flere elever end naboskolen. Men som det næste – og som en mere solidarisk løsning – kan skolerne også gå mere aktivt ind i udviklingen af helt nye skoletilbud.
Det sidste vil være afgørende, hvis sengene skal fyldes op, for det kræver i fremtiden, at efterskolernes samlede markedsandel – andel af unge der tager på efterskole – øges.
Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, efterlyser i dette nummer, at efterskoler og ungdomsuddannelser går sammen om at udvikle nye uddannelser.
Det er et spændende perspektiv. Hvem tager handsken op og indleder et samarbejde med ungdomsuddannelserne? Er efterskolerne parate til mere fleksible tilbud, hvor der ved siden af det almindelige efterskoleår også er andre typer af uddannelsesforløb. Forløb hvor fagligheden fra ungdomsuddannelsen kombineres med efterskolens samvær og særlige læringsprofil?
Efterspil skrives på skift af et panel af debattører. Læs mere om skribenterne på www.efterskolen.com