Dato: 15. July, 2010
Forfatter: Sofie Pedersen
, Journalist
Efterskolerne spiller en vigtig rolle i at ruste eleverne til fremtidens innovationssamfund. Her får de i høj grad brug for sociale og kreative kompeten-cer, mener professor i ledelse Steen Hildebrandt
De seneste 50 år har Danmark ændret sig fra at være et industrisamfund, mod at blive et innovationssamfund, der lever af viden, nytænkning og kreativitet. SÅ langt er de fleste eksperter og politikere enige. Men ifølge professor i ledelse Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, har netop innovation og kreativitet ringe kår i det traditionelle uddannelsessystem.
»Når politikerne kræver mere faglighed, fokuserer de stort set udelukkende på dansk, engelsk, matematik og andre boglige fag. Men også de kreative og fysiske fag har deres faglighed og berettigelse, for eleverne skal forberedes til et komplekst samfund, hvor den enkelte har brug for at kende alle sine potentialer. Her har efterskolerne fat i den lange ende, fordi de fokuserer på mangfoldighed og vægter kreativiteten højt,« siger Steen Hildebrandt, der også sidder i bestyrelsen for en efterskole.
Han er medforfatter til debatbogen ”Når klokken ringer ud - opgør med industrisamfundets skole”, hvor han skitserer, hvilke krav fremtidens samfund stiller til nutidens unge.
»Ledelse er for vidensamfundet, hvad motoren var for industrisamfundet. Væksten i samfundet er afhængig af menneskers evne til at samarbejde på kryds og tværs og i mindre grad af traditionel materiel tilvækst,« siger Steen Hildebrandt.
Learning by doing
Når unge gennem et År deler døgnets 24 timer, glæder, sorger og udfordringer med hinanden, gennemgår de både en stor personlig udvikling og skærper deres sociale kompetencer. Begge dele er ifølge Steen Hildebrandt vigtige ledelseskompetencer.
»Ledelse handler om samarbejde, og for at være god til at samarbejde, skal man dels vide noget om andre mennesker, og man skal kende sig selv og sine egne værdier. På efterskolen lærer eleverne, hvordan man får forskellige menneskers forskellige intelligenser til at arbejde sammen om at opnå fælles mål. De lærer, hvordan man konstruktivt løser de konflikter, der uundgåeligt opstår, når mange mennesker er sammen på lidt plads. Det er en betydningsfuld viden, som de ikke kan læse sig til, men er nødt til at opbygge gennem praktiske erfaringer. Her udgør efterskoleopholdet en værdifuld træningsbane,« siger Steen Hildebrandt.
Han fremhæver især efterskolernes tradition for omfattende tværfagligt samarbejde som en force.
»Efterskolerne er på mange måder en forsmag på, hvad unge mennesker vil møde på arbejdsmarkedet senere. De kommer til at arbejde med projekter, hvor de skal trække på flere forskellige intelligenser, tænke ud af boksen og udnytte, at andre kan det, de ikke selv er stærke i,« forklarer professoren.
Det vigtigste er svært at måle
Ifølge Steen Hildebrandt fremmer efterskolerne mange af de kompetencer, som eleverne ikke bliver målt på i test og eksamener, men som er mindst lige så vigtige for deres evne til at klare sig godt.
»Der er en udvikling i tiden, som går mod at lægge mere og mere vægt på at teste eleverne og lave sammenligninger med andre lande. Men det er en forældet og negativ tilgang, som vi må se at komme af med, fordi det tvinger eleverne ind i mekaniske standarder,« siger Steen Hildebrandt og uddyber:
»Vi skal selvfølgelig altid evaluere på, hvad eleverne lærer. Men vi skal hele tiden spørge os selv, hvad det er, vi måler og sammenligner, og om det er det rigtige. Siger testene noget om børnenes evne til at forstå verden og andre mennesker? Siger testene noget om børnenes evne til at nyttiggøre deres kreative evner? Og ikke mindst, siger de noget om børnenes evne til at arbejde sammen med andre?«
»Det gør de ikke, men netop disse kvalifikationer er meget væsentlige for børnene, hvis de skal kunne matche den Øgede fokusering på kreativitet og innovation, som finder sted i danske virksomheder. Derfor spiller efterskolerne en vigtig rolle som et sted, hvor der er plads til, at børn kan udvikle og fremme deres kompetencer over et bredt spekter, og hvor der ikke kun undervises i det, der kan måles,« siger Steen Hildebrandt.