Kontaktlæreren er krumtap i relationsarbejdetEn fantastisk skolestart! Jeg er den heldige kontaktlærer for en flok helt formidable drenge, som man både kan grine og snakke alvorligt med. Jeg glæder mig allerede til de mange stunder, vi skal tilbringe sammen. Ja, selv de udfordringer, vi med sikkerhed også i mødegår, ser jeg frem til. Du kender sikkert følelsen.

Kontaktlærerfunktionen udgør på mange måder hjertet af vores efterskolelærergerning - en krumtap i relationsarbejdet. Her er et privilegeret sted for et tæt og også personligt møde mellem lærer og elev - mellem voksen og ung. For at bruge ordene fra "Dannelse der virker" har det intergenerationelle her al mulighed for at komme i spil. Vi mødes, som de forskellige mennesker vi er, i samtale om åbne spørgsmål, hvilket er med til at øge elevernes selvagtelse og fungerer som indføring i en åben og demokratisk tilværelse.

Der er god grund til, at vi som efterskolefolk er stolte af dette arbejde. Dagligt spiller kontaktlærere rundt omkring på skolerne en uvurderlig rolle i fx sårbare unge menneskers liv. Det kan i den forbindelse være svært for os at redegøre for vore metoder. Undertiden har vi tendens til at betragte kontaktlærerrollen som noget, der ligger naturligt til os - en medfødt evne, som nærmest er efterskolelærernes fællesnævner. Når vi taler om den, får hjertet ofte en central placering. Vi kan med fordel inddrage hjernen også.

Flere og flere skoler udvikler for tiden kontaktlærerrollen og relationsarbejdet i det hele taget. Det er der efter min mening god grund til. Det er under alle omstændigheder værdifuldt at stoppe op og reflektere: Hvad har jeg egentlig gang i? Hvordan er jeg kontaktlærer?
Hvordan tænker vi kontaktlærerarbejdet på vores skole?

Et godt og konkret sted at starte refleksionen er i sprogbrugen. Hvilke metaforer bruges om arbejdet? Er du mor, kaptajn, lods, onkel, lærermester, morfar, coach, mentor, diktator eller noget helt tiende? Og hvad fortæller denne metafor om din måde at tænke og indgå i rollen på? Hvad ville der ske, hvis du tænkte det på en anden måde i stedet?

Som kontaktlærere bevæger vi os mere eller mindre bevidst i feltet mellem det professionelle og det personlige. Det er en balancegang, og indimellem oplever vi, at noget kommer tæt på - måske også nogle gange for tæt på? Mon eleverne kan have samme følelse? Respekterer jeg altid deres personlige grænser og rum? Respekterer eleverne mine?

Supervision
Det er indimellem vanskeligt at være kontaktlærer. Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg har oplevelser, jeg trænger til at dele? Kollegial supervision kan være et enkelt og meget virkningsfyldt redskab, der ikke nødvendigvis koster en bondegård - kan du hilse ledelsen og sige. Til en start kan man mødes i mindre grupper og interviewe hinanden om kontaktlærerrollen. Udforsk meninger, tanker, forskelle, ligheder og udfordringer i et rum, hvor der er tid og ro til, at den enkelte kan tænke og tale. Kurser om samtale, supervision og relationsarbejde kan derudover kvalificere kontaktlærerarbejdet enormt. For selvom vi er gode, kan vi sagtens blive bedre.

De unge vil ofte tænke: "Hvad er der i det for mig?" Gør du det samme? Husker du dig selv? Vist er relationen asymmetrisk, i det den ene får løn og den anden betaler. Men betyder det, at kun den ene skal give og den anden kun modtage? Vendes rollerne på hovedet kan et omvendt scenarie opstå: Dyrker jeg som kontaktlærer det tætte og personlig forhold? I hvor høj grad næres jeg af elevernes hengivenhed og anerkendelse?

Kend din rolle
Et efterskoleophold er meget intenst, og vi har meget, vi skal nå. Vi ser året som et hele, hvor noget skal lykkes for os. Vi er så optagede af at skabe dette fantastiske skoleår, at vi ofte glemmer, at der både er et før og et efter for eleven. Overgange bør være stof til eftertanke for kontaktlæreren. Har jeg i mit arbejde tænkt på, at relationen skal afsluttes? Er jeg god nok til at give slip? Hvordan lærer jeg de unge at stå på egne ben?

På det mere formelle område skal vi, på trods af vores supermandsagtige kappe, være vores professionelle ansvar bevidst i forhold til den unge, forældre og myndigheder. Skal jeg fortælle forældrene alt? Hvad må jeg skrive? Hvad skal jeg have samtykke til? Har jeg fuldstændig styr på indberetningspligt og tavshedspligt? Hvor stopper mit professionelle kompetenceområde? Hvornår er der brug for andre faggrupper?

I det hele taget kunne vi i efterskolen i højere grad tænke på at dele nogle af opgaverne, så kontaktlæreren ikke nødvendigvis står med det tunge ansvar alene. Overvej derfor, om der med fordel kunne være flere lærerroller omkring en elev, der har særligt brug for en understøttende hånd? Er kontaktlæreren fx det selvskrevne valg, hvis der er brug for en mentor?

Bed om respons
Og sidst, men bestemt ikke mindst, skal du huske at give dig selv den gave at lade eleverne evaluere din indsats - navnligt med fokus på det positive. Lad eleverne udfylde gule sedler til forskellige punkter, som fx "Min stjernestund med dig som kontaktlærer", "Din bedste egenskab som kontaktlærer" og "På dette område er der plads til udvikling".

Læn dig tilbage og slug det råt - du har helt sikkert fortjent det!

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter