Elev på ungekonference i Sydafrika
En ungekonference i Sydafrika om børns vilkår skubbede i december nisser og pebernødder lidt i baggrunden for en 16-årig efterskoleelev.
Rasmus Larsen Pedersen er til daglig elev på Vrigsted Efterskole, en skole for elever med læse- og skrivevanskeligheder, men rejste i december sammen med sin lærer Mette Hansen til Sydafrika for at deltage i foreningen FICE verdenskongres FICEYOUTH2010. FICE er en international organisation for døgninstitutioner i hele verden. I forbindelse med kongressen afholdt organisationen en ungdomskonference, hvor unge fra hele verden, der bor uden for hjemmet, mødtes og diskuterede børns vilkår.
Fortæling om efterskoleformen
Rasmus Larsen Pedersen repræsenterede som eneste efterskoleelev den unikke danske skoleform. Hans opgave var derfor blandt andet at fortælle de unge fra andre lande, hvad skoleformen går ud på, og hvilken tankegang, der ligger til grund for efterskoleformen.
»Vi har valgt at deltage i konferencen for at være med til at fortælle om efterskoletanken og efterskoler i Danmark. Vi mener det er betydningsfuldt at kunne fortælle om, hvordan alle kan komme på efterskole. Desuden vil skolen gerne have et internationalt input,« fortæller Kirsten Weile, der er forstander på Vrigsted Efterskole.
Et liv uden mor og far
I løbet af konferencen besøgte de unge fra Danmark, Holland, Canada og værtslandet Sydafrika et børnehjem og et idrætsgymnasium. De unge konferencedeltagere opholdt sig derudover fire dage i en camp. Her gjorde dialogen og samarbejdet mellem de unge et stort indtryk på Rasmus Larsen Pedersen.
»Det var utrolig spændende at arbejde sammen med de andre unge, og høre hvad de synes kunne blive bedre, og også høre hvordan deres hverdag er, når de, som jeg, ikke bor hjemme. Jeg har også set, at det ikke er lige let at være barn og ung i alle lande. På campen deltog voksne frivillige, som til dagligt arbejder med at passe på afrikanske børn og unge. Nogle af de voksne fortalte os om børn og unge, som har og har haft det utrolig svært. Blandt andet med at skulle arbejde, aldrig lege og passe familien fordi mor eller far ikke lever længere,« fortæller Rasmus Larsen Pedersen.
På scenen med et budskab
Under campen fik de unge til opgave at skabe et show bestående af dans, musik, digte, historier og power point, som skulle vise deres bud på, hvordan børn og unges vilkår og rettigheder kan forbedres. Efterfølgende gik de unge på scenen med showet foran 300 voksne deltagere på NACW´s verdenskongres.
»Vi blev godt modtaget, og jeg tror de lytter til os,« siger Rasmus Larsen Pedersen.
De unges hovedbudskab var, at hele familien har brug for hjælp, når unge fjernes fra hjemmet, fortæller lærer Mette Hansen.
»De unge har det ønske, at familien også skal hjælpes i processen. Det er ikke nok, at der kun bliver taget vare på og hånd om børnene. Deres største ønske er nemlig at hjælpen skal tilgodeses alle i familien så de på sigt kan blive sammen,« fortæller Mette Hansen, der oplever, at rejsen har givet hende motivation til at arbejde videre for børns rettigheder.
Motivation til at gøre en forskel
»De personlige historier fra børnene fra de sydafrikanske børnehjem, har nok sat de største tanker i gang hos mig personligt. Disse børn har allerede i en meget ung alder oplevet alt for meget. Svigt af forskellig karakter og misbrug som man slet ikke tør tænke på. Disse historier er nok dem, som får mig til at være stolt over, at vi som efterskole, i et forholdsvis veludviklet land, har forsøgt, med vores deltagelse at sætte yderligere gang i og fokus på denne udviklingsproces, som deres land står midt i. Udfordringer er der nok af hos alle. Men der er ingen tvivl om, at vi begge tager tanken om fortsat at gøre en forskel med hjem. Jeg har ideer i mit hoved om, hvordan man vi på vores efterskole, måske kan være med til at hjælpe lande som Sydafrika videre i deres udviklingsproces vedr. børns rettigheder,« siger Mette Hansen.