Dato: 30. august, 2010
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen
, Journalist
Efter Integrationsudvalgets møde med Horne Efterskoles multikulturelle elevgruppe, lover politikere at arbejde for flere midler til Efterskoleforeningens integrationsprojekt
Der synes håb forude for Efterskoleforeningens integrationsprojekt efter ni folketingspolitikeres besøg på Horne Efterskole til en dag med nye tanker om integration og møde med en multikulturel elevflok. Besøget gjorde så stort indtryk på politikerne, at flere lover at arbejde for, at integrationsprojektet bliver prioriteret i de kommende satspuljeforhandlinger. Og pengene vil falde på et tørt sted. I skoleåret 2010/2011 strækker pengene til at sende 138 flygtninge, indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande på efterskole med et stipendium i ryggen. Men allerede fra 2011/12 rækker midlerne kun til 41 stipendier, og pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner skønner forsigtigt, at foreningen kommer til at mangle stipendier til 109 elever svarende til godt to millioner kr.
Besøget gjorde indtryk
En af de politikere, der ser store muligheder i integration på efterskolerne, er integrationsudvalgets formand Karen Jespersen (V). ”Jeg tog et utrolig positivt indtryk med hjem fra Horne Efterskole og blev bekræftet i, at et efterskoleophold ruster unge med flygtninge og indvandrerbaggrund fantastisk godt til at klare sig i samfundet senere hen,” siger Karen Jespersen, der har fremlagt Efterskoleforeningens integrationsprojekt for Integrationsministeren samt udvalgets medlemmer og desuden været en af primusmotorerne bag efterskolebesøget. ”Det er utrolig ærgeligt, hvis den bevægelse, der er i gang, hvor stadig flere unge med flygtninge og indvandrerbaggrund tager på efterskole, skal stoppe, fordi pengene slipper op. Integrationsindsatsen kræver, at der kommer flere penge og for mig at se, er det noget af det mest meningsfulde, vi kan bruge pengene på,” siger Karen Jespersen.
Forhandlinger om satspuljer forude
September måneds forhandlinger om fordelingen af de satspuljemidler, der kan sikre tilstrækkelige ressourcer til Efterskoleforeningens integrationsprojektet, kan blive særligt hårde i år, hvor der er færre midler end tidligere år. Men Karen Jespersen arbejder allerede nu for, at prioriteringerne falder ud til fordel for stipendier til efterskoleophold. ”Jeg har sagt til ordførerne fra de andre partier, at jeg synes, vi skal prioritere området og hjælpe Efterskoleforeningen. Integrationsprojektet er et konkret projekt, hvor ressourcerne ikke risikerer at forsvinde ud i den blå luft, men giver mennesker mulighed for at gøre noget, de ellers ikke ville kunne have gjort og få et stort udbytte ud af det,” siger Karen Jespersen, der i øvrigt opfordrer til at iværksætte en undersøgelse af, om eleverne med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der klarer sig godt på efterskole, også klarer sig godt i fremtiden. Et positivt udfald ville være "et kanonargument for at udvide støtten", vurderer Karen Jespersen.
Peter Skaarup lover opbakning
Dansk Folkepartis medlem af integrationsudvalget, Peter Skaarup, lod sig også imponere af den ildhu, han oplevede i arbejdet med integration på Horne Efterskole, og han mener, et efterskoleophold er velegnet til lære de unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, hvad det vil sige at være dansk.
”Det er utrolig givtigt med et ophold på en efterskole, hvor unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, blandt andet gennem sang og dans lærer, hvad det vil sige at være dansk og får færdigheder, der gør, at de langt bedre kan begå sig i samfundet efterfølgende. For når man nu er kommet til Danmark og af forskellige grunde skal blive her, som ordningen er, så gælder det jo om at lære, hvad det vil sige at være dansk. Det er netop i den alder en efterskoleelev har, at man har mulighed for at gøre en forskel. Som ung har man mulighed for at tilpasse sig, og det er jo det, man nødvendigvis må,” siger Peter Skaarup.
I de kommende satspuljeforhandlinger lover Peter Skaarup derfor, at Dansk Folkeparti vil prioritere den integrationsindsats, der sker på efterskolerne.
”Vi vil diskutere, hvad behovet er med Efterskoleforeningen med henblik på at sikre, at der er tilstrækkelige bevillinger fra satspuljen. Nu er vi ikke ene om at afgøre det, men vi vil i hvert fald fra vores side arbejde på, at der kommer tilstrækkelige stipendier, så man kan opfylde behovet,” siger Peter Skaarup.
Elever viste politikere rundt
De ni medlemmer fra Udlændinge- og integrationsudvalget spændende fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, der havde valgt at tage turen til Nordjylland og Horne Efterskole, oplevede blandt andet at blive vist rundt af efterskolens elever og høre nogle af de unge med ikke vestlig baggrund fortælle og vise deres personlige beretninger på Power Point.
Særligt rundvisningerne gjorde indtryk på udvalgets næstformand Astrid Kragh (SF).
”Det var fint at møde de elever, der viste os rundt og mærke, hvordan de brændte for det liv, de havde på efterskolen,” fortæller Astrid Kragh, der mener, et efterskoleophold bør være en mulighed for langt flere unge med flygtninge og indvandrerbaggrund fra ikke vestlige lande, end tilfældet er i dag.
”Når vi fordeler satspuljemidlerne, må vi erkende, at hvis vi vil bruge efterskolen som motor for integration, skal vi også prioritere ressourcerne til det,” fastslår hun.
Rørt politiker holdt brandtale
Tilbage på Horne Efterskole, hvor unge med ikke vestlig flygtninge- og indvandrerbaggrund i skoleåret 2009/2010 udgjorde hele 20 % af elevgruppen, glæder forstander Mogens Dalager Jensen sig over politikernes besøg. Dagen bød på masser af glæde og engagement fra både politikere og elever, men særligt en situation gjorde indtryk på forstanderen. Ved frokosten rejste Mogens Dalager Jensen sig og holdt en tale til skolens elever, hvor han gav dem æren for politikernes interesse og besøg. Politikerne fulgte trop og klappede af eleverne, hvorefter Karen Jespersen spontant og tydelig berørt holdt en brandtale til eleverne, der kvitterede med en kæmpe applaus.
Fokus på ressourcer frem for problemer
Mest af alt glæder han sig dog over at have fået lejlighed til at fortælle politikerne om skolens syn på integration, der tager afsæt i en ressourcetænkning frem for fokusering på problemer ved integration. ”Det handler ikke om, at vi giver noget til eleverne med flygtninge og indvandrerbaggrund. I stedet vælger vi at se det som en styrke, at vi har elever med anden etnisk baggrund, fordi vores kulturåbne værdigrundlag dermed bliver mere end ord. Og spørger vi vores etniske danske elever, fortæller de, at de har fået øje på en større verden,” siger Mogens Dalager Jensen.