Stadig flere efterskoleelever

vælger gymnasiet efter 9. klasse

Dato: 23. juni, 2010
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen , journalist
Afgangselever fra efterskolernes 9. klasser søger i stigende grad ind på de gymnasiale ungdomsuddannelser og følger derved skoleformens 10. klasse, der i flere år har været storleverandør til gymnasierne. Det viser nye tal for unges valg af ungdomsuddannelse i foråret 2010 fra Undervisningsministeriet. I år fortsætter 36 procent af efterskolernes elever på 9. klassetrin således på gymnasiet, hvor det i 2000 kun drejede sig om 14 procent. Dermed er efterskolen næsten på linje med folkeskolen, der sender 38 procent af dens elever på 9. klassetrin videre til de boglige ungdomsuddannelser. Sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen peger på, at denne udvikling kan være udtryk for, at efterskolerne har satset på at imødekomme de kritiske røster, der har været i forhold til skoleformens 9. klasse tilbud, og at denne satsning nu indebærer, at flere tør vælge overgangen til gymnasiet fra 9. klasse uden at skulle have 10. klasse med.

Læs mere om valg af ungdomsuddannelse (pdf)
UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser