Nedskæring gør det svært
at skabe mønsterbrydere
Dato: 25. maj, 2010
Forfatter: Henrik Stanek
, journalist
Efterskolerne får reduceret deres mulighed for at bidrage til målet om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, efter at regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at skære elevstøtten ned med 300 millioner kroner over de næste tre år, forudser sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen fra Efterskoleforeningen.
Ikke alene bliver der skåret i elevstøtten. Den skal også lægges om, så den i højere grad går til familier med lav indkomst. Den endelige fordeling bliver først forhandlet på plads under finanslovsforhandlingerne til efteråret, men Sophus Bang Nielsen frygter, at velstillede familier ikke vil kunne få støtte overhovedet.
»Efterskolerne er gode til at skabe mønsterbrydere i kraft af, at svage elever får et år sammen med resursestærke unge fra helt andre miljøer. Det skaber en dynamik, som kan motivere dem til at gå i gang med at læse. Nu risikerer velstillede familier at skulle lægge 15-20.000 kroner oven i de 50-70.000 kroner, de betaler for et efterskoleophold i dag. Det kan få dem til at vælge opholdet fra,« siger Sophus Bang Nielsen.
Ingen logik i argumenterneI planen for genopretningen af dansk økonomi argumenter regeringen og Dansk Folkeparti med, at antallet af elever på efterskolerne er steget betydeligt de senere år. Dermed er udgifterne til den statslige elevstøtte også vokset samtidig med, at forældreindkomsten blandt eleverne er øget.
Den logik har Sophus Bang Nielsen svært ved at få til at hænge sammen.
»Det er klart, at statens udgifter stiger med antallet af elever. Men når forældrene tjener flere penge, bliver den gennemsnitlige støtte pr. elev lavere, så det er ikke et argument for at reducere støtten til de velstillede. I finansloven er der sat ekstra midler af til at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse, så det virker ulogisk, at politikerne saver i den gren, som er med til at få flere i gang med at læse.«
Sophus Bang Nielsen kalder det positivt, at regeringen og Dansk Folkeparti vil sikre støtte til familier med lav indkomst.
»Da der skete en omlægning i 2005, fik 38,5 procent af eleverne maksimal støtte. Siden er det faldet til 33,2 procent, mens andelen af elever fra familier med over 800.000 kroner i indtægt er steget fra 4,3 til 8,5 procent. Det er altså blevet sværere for lavindkomstfamilier at få børn på efterskole. Derfor har vi argumenteret for flere penge til dem, men vi har ikke sagt, at man skulle finde pengene hos de velstillede. De nærmer sig i betænkelig grad en udgift på 100.000 kroner for et efterskoleophold.«
Skoler kan blive nødt til at lukkeI 2011 er besparelsen på elevstøtten på 50 millioner kroner. Det svarer til cirka fem procent af den milliard, staten betaler i dag. I 2012 vokser nedskæringen til cirka 10 procent og i 2013 til cirka 15 procent. Så stor en besparelse kan gå ud over antallet af skoler.
»I dele af udkantsdanmark er der allerede rigtig mange ledige pladser. Hvis nedskæringen får flere til at sige, at de ikke har råd til at sende deres børn af sted, får det konsekvenser for antallet af skoler. Jeg vil bestemt ikke afvise, at nogle bliver nødt til at lukke,« siger sekretariatslederen.
Brugerbetalingen er steget voldsomt, siden den borgerlige regering indførte skattestoppet.
»En lavindkomstfamilie er gået fra i gennemsnit 18.000 kroner til at betale mere end 30.000 kroner for et ophold, Så meget har de ikke fået i skattelettelser,« siger Sophus Bang Nielsen.