Mundtlig beretning:
Karrierevalg og samfundsansvar
Dato: 06. marts, 2010
Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borrings mundtlige beretning på årsmødet 6. marts 2010 (formandens talepapir)Efterskoleopholdet har en effekt på karrierevalget og Efterskoleformen tager samfundsansvar.
Ungdommen
Samfundet er i de seneste årtier med bl.a. globaliseringen, de nye elektroniske kommunikationsmidler og markedsgørelsen af store områder, blevet meget mere kompliceret, og det ændrer sig og udvikler sig i en takt, der gør, at det voksenliv, de unge er på vej ind i, er blevet mere mangfoldigt og komplekst – og for mange – uoverskueligt.
– Derfor er selve overgangen fra barndom til voksenliv blevet vanskeligere – den giver særlige udfordringer, og den tager længere tid.
Ungdommen er i stigende grad idealiseret – det er blevet et ideal for de ældre at holde sig unge, og det er også blevet et stort ideal for de store børn at melde sig ind i ungdommen så tidligt som muligt.
Denne idealisering lægger et stigende pres på ungdommen i retning af, at man skal være munter, smuk og lærenem og hele tiden på dupperne, og man skal frem for alt være lykkelig.
De seneste årtiers velstand har medført, at mange unge har flere penge mellem hænderne, og derfor er der opstået et særdeles stort ungdomsmarked.
De unge er blevet en ombejlet forbrugergruppe og har dermed fået en stærk opmærksomhed i massemedier og reklamer – ”supermarkedsgenerationen”.
Unge er blevet en samfundsmæssig mangelvare. Vi har mindre ungdomsårgange samtidigt med, at store årgange bliver ældre.
Arbejdsmarkedet har færre hænder, der skal forsørge de ældre. Det er en samfundsmæssig nødvendighed, at så mange unge som overhovedet muligt bliver velkvalificerede og produktive, ellers kan der let blive tale om en generel nedgang i levestandarden.
X Factor, Popstars, onlinecasting, Paradise Hotel, Stjerne for en aften mv. har stor opmærksomhed og succes hos unge. Vi kender disse programmer – tager lidt afstand fra dem som voksne og følger alligevel med.
”Jeg elsker at være i rampelyset, både som sanger og skuespiller”, citat Silke.
Umiddelbart er ungdom et plusord, der udløser forestillinger om frihed, lykke, håb og drømme. Den uforpligtende livsfase mellem barn og voksen, hvor man bare har mod på livet og kan realisere alle sine muligheder.
Vi ved også at disse forestillinger kun dækker et ganske lille hjørne af sandheden. Ungdom er også noget med usikkerhed, skuffede forventninger, store problemer og smertefulde valg, konflikter, utilpassethed, angst, konfrontationer. I nogle tilfælde vidtgående reaktioner, som f.eks. spiseforstyrrelse, misbrug eller kriminalitet.
Trods de maleriske og romantiske forestillinger er ungdommen i det moderne samfund en yderst dobbelttydig affære med stærke modsætninger, som volder store problemer for de unge og for samfundet.
Samfundet har brug for skoleformen Det er sådan set svaret på – hvorfor efterskoleformen er uundværlig og så vigtig, som den aldrig har været, og vi skal være en reel mulig for alle.
Det stiller os også overfor ganske særlige udfordringer, som fordrer gejst, mod, vedholdenhed – udvisen passion. ikke bare fordi årgange bliver mindre og konkurrencen øges – men det handler i høj grad om evnen til at kommunikere med og til de unge – (herunder forældrene).
Det fordrer, vi forsker i og synliggør, hvad vi kan, og vi skal forske i og undersøge nærmere – hvad vi ikke er gode til, for at blive bedre.
263 efterskoler åbnede dørene for 28.500 unge mennesker i alderen 14-18 år og deres forældre til det her efterskoleår, vi er i gang med.
De unge og forældrene har meget at glæde sig over. Undervisning og et samvær, der skal give erfaringer med fællesskaber, og som har sin fornemste opgave i at give hver enkelt selvværd:
Et selvværd – der bygges op af en viden om, hvad man kan, hvem man er, og hvad man gerne vil.
Et selvværd, der er forudsætningen for at krydse grænser – bryde mønstre og at danne nye.
Et selvværd som forudsætning for at kunne samarbejde med andre, at kunne netværke.
Et selvværd er forudsætningen for at kunne tænke nyt og kreativt; det er forudsætningen for at kunne og turde glemme sig selv for en stund.
Et selvværd, der er en forudsætning for at få styr på den personlige karriere- og uddannelsesplanlægning.
For den unge danner selvværdet grobund for at udvikle egne værdier til livet og dermed personlige færdigheder til at indgå i fællesskaber og få indflydelse på egne og de fælles samfundsvilkår.
På mange måder er det ikke for meget sagt, at den personlige dannelse således giver den unge et kørekort til livet.
Et efterskoleliv er et inkluderende fællesskab, hvor der er plads til drenge fra stenbroen og piger fra landet, bogligt stærke, og dem der har brug for særlig omsorg eller har særlige læringsmæssige udfordringer.
Det pædagogiske projekt er at møde eleverne, der ved, hvor de står og bruge dette som afsæt for deres videre læring.
Sigtet er tillige at give de unge forudsætninger for at være aktive deltagere i samfundslivet.
Aktiv medborgerskab Den aktive deltagelse blev bl.a. anskueliggjort ved efterskolernes fælles deltagelse i DGI’s landsstævne først på sommeren. Her tog elever og medarbejdere et fælles ansvar for at få en stor mosaik af delelementer og forskelligheder til at fremstå som et hele.
Eller gennem de mange Klimatopmøder den 21. november, hvor mange efterskoler inviterede til en folkelig dialog om klimaspørgsmål. Vi lytter gerne til eksperternes udlægning, men stillede samtidig på mere end et hundrede fri – og efterskoler en ølkasse frem og etablerede en slags Speaker´s Corner, så debatten mellem menig mand kunne udfolde sig.
Eller gennem den fælles DK indsamlingen i januar, hvor en række efterskoler samlede 725.000 kr. ind til gavn for kvinder i Afrika og jordskælvsofrene på Haiti. Hvor eleverne kombinerer det daglige liv – får konkret kød på – teorier bliver praksis.
Eller de mange lignende aktiviteter ude på skolerne, som blot ikke er en del af foreningens tiltag.
I princippet er det, hvad der sker hver eneste dag året igennem på en efterskole med mange forskellige typer opgaver, arrangementer og events. Historier som ikke nødvendigvis har mediernes opmærksomhed, men som bare er et grundlæggende fundament i efterskolearbejdet, og som viser, at efterskolerne har udsyn.
På mange efterskoler sker det under overskriften medborgerskab eller tilsvarende titler.
Efterskolens hovedsigte Lovgivningen siger, at Efterskoleformen skal arbejde med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse gennem undervisning og samvær og stå mål med folkeskolen med særlig vægt på den almene dannelse og være åben for alle.
Der er ingen præcis facitliste på, hvordan det gøres i praksis – det er helt op til den enkelte efterskole, ud fra et selvvalgt værdigrundlag at vælge sin form – en ganske unik situation, som vi skal værne om og kæmpe for til enhver tid.
At gøre en forskel - efterskolens innovative kraft
Vi er ved at undersøge og udvikle efterskolens almendannende profil i samarbejde med UC Syddanmark. Hensigten er at beskrive den ”merværdi”, efterskolen bidrager med, og at beskrive hvad der kendetegner efterskolepædagogikken.
Resultatet skal foreligge i slutningen af 2010 og skal være direkte inspiration ind i det her felt, hvor facitlisten er ens egen.
Det samme gælder det samarbejde vi har med forskere på SDU. Hvor de ser ind i vores historie og kommer med bud på, hvordan vi håndterer fremtidens udfordringer. Afsluttes i september 2010.
Uanset om eleverne vil være professionelle idrætsudøvere, designere, elektrikere eller noget helt fjerde, så betyder det, at vi skal give eleverne muligheder for at udvikle sig fagligt, og samtidig har vi en særlig forpligtigelse til at arbejde for at bevidstgøre de unge om aktiv deltagelse.
Målet er at vise veje væk fra en passiv tilværelse som forbrugere, der venter på det næste servicetilbud, til i stedet selv at tage stilling og til at involvere sig i foreningsliv, politik eller noget helt tredje.
I Efterskoleforeningen ønsker vi at sætte fokus på fælles samfundsanliggender, og også at have en mening om, hvad der er velfungerende og ikke fungerer, og hvad der kan gøre bedre til gavn for alle aldre og i særdeleshed børn og unge.
Det musisk–kreative element skal have langt større fylde i børns hverdag – ikke bare i konkrete fag, men måden at tænke og udvikle lærings-og skolerummet på. Hvor der tages hensyn til børns forskellighed, og hvor det sociale fundament har stor betydning for sansernes bevågenhed.
Den kombination kan Efterskoleformen mestre. Børn og unge er sublimt råstof, og værdien af musisk-kreative elementer for samfundets udvikling er unikke.
Efterskolens dannelses- og opdragelsesprojekt tager udgangspunkt i tesen om, at vi som tilskuere intet ændrer, men at hver enkelt faktisk med sin indsats kan gøre en forskel.
Danmark bæres af mennesker, der bidrager til både de store og de små fællesskaber. De unge fra efterskolerne går måske ikke direkte fra skolen og ind i et politisk parti. Forhåbentligt dukker flere op på den scene.
Tonen i samfundsdebatten kunne godt trænge til et eftersyn – intet er tilsyneladende for lavt eller for plat – I Danmark ynder vi at tale om vores særlige frisind og det forpligtende fællesskab, vi udøver. I praksis skal det inkludere alle.
Hvis vi formår at så et frø, der begynder at vokse ved, at de unge er synlige og skabende i både de sociale og faglige fællesskaber på deres ungdomsuddannelser, i foreningerne, i arbejdslivet, og hvor de færdes, er vi nået et godt skridt med vore bestræbelser.
De unge træner dermed deres færdigheder i at netværke og ”skabe” sammen med andre, hvilket de også får god brug for i deres videre karriere, i erhvervslivet i særdeleshed.
Foreningen har et igangværende arbejde, der evaluerer og dokumenterer efterskolens uddannelses- og erhvervsvejledning og er med til at udvikle vejledningen. Det foregår i samspil med 33 skoler. Vejledning er en vigtig krumtap i det daglige arbejde.
Selveje - UMV - Frihed Frihed har en særlig klang og er et helt afgørende ord i vores skoleform – her ligger kraften og den særlige passion. Vi har som udgangspunkt en god lov – der giver skolerne den plads, der er brug for til at bygge den skole op man gerne vil.
Vi har et unikt hovedsigte, som er omdrejningspunktet – uanset, hvad der i øvrigt udbydes.
Sammen med friskoleforeningen, privatskoleforeningen og højskoleforeningen og UVM har vi fokus på det særlige selvejeforhold i de frie skoler. Her stilles spørgsmålet - hvad er drivkraften og passionen i de frie skoler, og hvilken konsekvens har det for selvejeforholdet og lovgivningen – statens rolle og den enkelte skoles ansvar og forpligtigelse – og skoleforeningernes position.
Vi kigger i krystalkuglen, kan man sige, og hilser den slags initiativer yderst velkommen, idet det giver os en stærk mulighed for at påvirke direkte ind i en lov, som er god, og som også kunne være mindre bureaukratisk.
Vi befinder os vel i samarbejdet med UVM – lige fra de konkrete møder og kurser, til den daglige smalltalk om forskellige problemstillinger, vi møder.
Vi møder bestemt stor opmærksomhed for vores skoleform – hos de politiske uddannelsesførere, ministeren og embedsmænd. Den bedste forberedelse er altid at være beredt - i forhold til, hvad de i disse rum finder på og får af gode ideer. Intet er givet for evigt – ej heller vores skoleform.
Den bedste strategi til at fastholde det samspil – er at vi selv formulerer – hvad et samfundsansvar betyder, og vi har i årets løb tilbudt mange løsninger og partnerskaber, hvor skoleformen involveres – ikke mindst i forhold til gruppen af unge, som står med særlige udfordringer på alle alderstrin – især 10.klasse. Det er der kommet mange pæne og konstruktive nik ud af – hvorimod de ekstra midler, det også kræver, er yderst besværligt at få med hjem.
Glædeligt er det dog, at vi har fået flere midler til integrationsarbejdet.
Det internationale og sundhed Oplysning og debat om Europa på efterskolerne.
I 2009 tog en gruppe efterskolefolk initiativ til en studietur i Bruxelles, hvor de fik indblik i EU’s arbejde særligt på skoleområdet. Turen var stærkt inspirerende for deltagerne i forhold til at se sammenhænge mellem det at drive efterskole i Danmark, de politiske processer i EU, arbejdet i ”De frie skolers europæiske organisation”, populært kaldet Effe, og aktivt europæisk medborgerskab.
Af turen udsprang et ønske om et større europæisk engagement hos efterskolerne. Foreningen og internationalt udvalg fulgte op på dette ønske og fik bevilget et 3 årigt tilskud af Europanævnet til projektet ”Oplysning og debat om Europa på efterskolerne” med henblik på at inspirere, igangsætte og koordinere en række aktiviteter. Der har været en tur til Krawkov og en ny tur til Bruxelles er udbudt.
For at komme endnu tættere på indsigt og indflydelse går vi efter at få et styrelsesmedlem placeret i EFFEs bestyrelse her til efteråret.
Den 20. marts afholdes en slags efterskolernes dag i Sydslesvig, hvor mindretallets unge kan komme endnu tættere på Efterskoleformen. Et formidabelt samarbejde med Grænseforeningen og Dansk Skoleforening igennem 3 år har fremmet en gensidighed og et permanent samarbejde, som har stor mening og det er værd at bemærke, at tilskuddene for de syddanske unge er blevet markant forbedret.
Det var det første skridt ud over Danmarks grænser i målrettet stil. Et europæisk fællesskab, hvor endnu flere unge fra Europa møder efterskolen er en ambition - vi må have som skoleform. I er nogen som har et stærkt netværk ude omkring, som jeg ved, I gerne involverer andre i.
Sund livsstil for unge på efterskole Det samme gælder sund kost, motion, nydelsesmidler, trivsel. På skolerne arbejder vi i vid udstrækning allerede i dag med det.
Efterskoleforeningen har besluttet, at sundhed skal være et indsatsområde for foreningen. Der er derfor igangsat et sundhedsprojekt med et antal pilotskoler, som skal danne grobund for erfaringer og være til inspiration for øvrige.
Det er målet at forbedre efterskoleelevers handlekompetence på kort og lang sigt, specielt unge, hvis forudsætninger ikke er sundhedsmæssigt optimale. Endvidere at de deltagende efterskolers pædagogiske og tekniske personale tænker og handler bevidst i de her baner.
10.klasse og overgangen I disse uger er en revision af 10. klasses loven til behandling. Der er ikke bekymringer i den forstand. Det er yderst glædeligt at brobygningen reduceres til en uge, og at praktikmuligheden øges. En uges mindre brobygning betyder også, at driftstilskuddet til 10. klasse skal reguleres positivt – alt andet vil være urimeligt.
Konkurrencen øges idet erhvervsskolerne får mulighed for at tilbyde 10.klasse. Det betyder at vi skal være endnu skarpere på vores tilbud. Derfor er det vigtigt at notere sig at rigtig mange skoler også har spændende projekter i gang netop på dette alderstrin – tiltag som også indeholder et samarbejde med ungdomsuddannelserne. Vores evne til tænke efterskoleprojektet ud i nye relationer og tiltag – giver især grobund for at Efterskolens 10.klasse ikke bliver, politisk, løbet ned.
Temadagen i torsdags med over 110 deltagere og flere interesserede, vidner om et stort engagement i forhold til at udvikle skoleformens tilbud til eleverne i 10. klasse som begyndelsen på noget nyt og direkte målrettet elevernes fremtidsvalg.
At efterskolen giver eleverne i 10. klasse et skub, blev understreget i en ofte omtalt undersøgelse, Capacent Epinion udarbejdede i efteråret 2008.
Her blev det påvist, at efterskoleopholdet øger sandsynligheden for, at afgangselever fra 10. klasse påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse uden afbrydelse, samt at de endvidere på langt sigt har større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse end en 10. klasses afgangselev fra folkeskolen.
Nyere forskning viser også, at specielt drenges frafald i ungdomsuddannelse er markant højere, hvis de går direkte fra 9.klasse i ungdomsuddannelsen.
I et samarbejde med DI har vi interessante drøftelser om overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsen, som udmønter sig i en konkret problemformulering senere på året.
Vi intensiverer samarbejdet med UU-centrene om eleverne. Især dem som ikke er uddannelsesparate, men også generelt. Det er et yderst vigtigt centrum, fordi vi her kan etablere vigtige platforme også til ungdomsuddannelserne.
Skolernes økonomi
Det helt særlige miljø, hvor de unge er sammen med engagerede medarbejdere 24 timer i døgnet, sætter turbo på både en faglig og en personlig udvikling, som giver de unge mulighed for at sætte nyt perspektiv for deres fremtid.
På efterskolen får de unge mulighed for at se sig selv i helt nye rammer, og mange oplever således, at de har hidtil uudnyttede potentialer, hvilket blandt andet smitter af på deres uddannelses- og karrierevalg.
Efterskolerne er parate til fortsat at give en stor gruppe af de 14-18-årige personlig udvikling og uddannelse i netop de år, hvor de står over for en afgørende identitetsdannelse – den vigtigste periode i livet. – Det bør enhver politiker notere.
Efterskolerne er i juridisk forstand åbne for alle. Men i praksis kan de økonomiske omstændigheder betyde, at der for en række familier og enlige forsørgere ikke er et frit valg. Ganske enkelt fordi forældrestøtten ikke er blevet reguleret i takt med prisudviklingen – uanset hvordan man vender og drejer det.
Efterskolens styrke er et pædagogisk rum med plads til alle typer af elever, hvor forskelligheden er med til at udvikle hver eneste ung, når de bor sammen 24 timer i døgnet.
Samtidig med at de sårbare unge fylder stadig mere, så oplever vi, at det bliver sværere og sværere at få ressourcerne til at slå til.
Cirka en tredjedel af efterskolernes elever kommer fra hjem, hvor der kun er en forsørger, hvor familiens indkomstgrundlag er lavt, og hvor forældrenes uddannelsesniveau er begrænset, eller hvor familien er omfattet af sociale foranstaltninger.
De sårbare unge kræver mere opmærksomhed, mere pædagogisk personale og råd til løbende efteruddannelse.
For den enkelte skole er der altså flere udgifter forbundet med at have sårbare elever. Disse elever har større frafald, hvilket trækker fra på både skolens bundlinje og på den unges selvværd.
Vi vil som skoleform gerne bidrage til at nedbringe frafaldet på ungdomsuddannelserne og til fortsat at bryde negativ social arv. Men det kræver, at alle familier fortsat har råd til at sende deres børn på efterskole.
Tilskuddet til 10. klasse forringes år for år; netop nu ca. 8.000 kroner lavere end tilskuddet til 9. klasse, selvom de pædagogiske udfordringer er nok så store for denne årgang.
Samtidig aftaler staten velfortjente lønstigninger til lærerne, men uden at kompensere efterskolerne med et højere tilskud.
Det er ganske enkelt en uholdbar metode. Den seneste regnskabsanalyse viser med al tydelighed, at indtægterne ikke dækker udgifterne på mange skoler.
Vi driver frie skoler, hvor betingelsen er at hente finansiering ved at være markedsorienterede og være gode købmænd. Det sidste betyder, at efterskolerne de senere år har udvidet bl.a. antallet af sengepladser for at gøre driften mere rentabel.
Efterskolerne må hæve forældrebetalingen, og det går især ud over familier med de laveste indkomster, altså i høj grad de unge, som i den grad har brug for reelt at kunne vælge et efterskoleophold.
Vi har behov for, at politikerne kvitterer med tilskud, der matcher de samfundsopgaver, vi bidrager til at løse.
Og tiden er inde til politiske løsninger, så tilskuddet til 10. klasse ikke år efter år forringes. Der er brug for at se på, hvordan det sikres, at unge fra hjem med få økonomiske ressourcer fortsat kan få et efterskoleophold, og hvordan vi fastholder flest mulige.
Et samarbejde – vi i den grad – gerne vil ”byde os til med” sammen med ministeren og embedsmændene.
Dele af den argumentation, vi skal bruge, forventer jeg, at vi henter fra det netop oprettede Nationale Videnscenter for Frie skoler, med base i Ollerup. Formålet er bl.a. at tilvejebringe systematisk, evidensbaseret viden om de frie skolers pædagogiske praksis og generelle skolevirksomhed.
Fra årsmødet sidste år fik Styrelsen en spændende arbejdsopgave med hjem vedr. udligning mellem 9. klasse og 10. klasse. Vi udvidede spørgsmålet til: Er det muligt at udarbejde en mere retfærdig og simpel tilskudsmodel, som tager højde for ungdomskulturens mangfoldighed, og som giver skolerne et mere sikkert fundament.
Det udspil, vi har til drøftelse - har fået sit eget debatpunkt senere i eftermiddag.
Uddannelse og ansættelse Vi kan meget – men vi har også mærkbare problemfelter, som vi skal være bedre til at håndtere.
Vi har et synligt frafald, som der kan være forskellige årsager til - det ændrer ikke det faktum at vi her har en turboopgave, som vi skal have i positiv bevægelse, som skal kunne ses i et mindre frafald – meget hurtigt.
Som en folkeoplysende skoleform er vi præget af mange forskellige pædagogiske ideer og indgangsvinkler. Vi er værdibårne, og har medarbejdere med varierede baggrunde.
Det betyder, at de unge møder mange forskellige voksne, de møder ofte voksne med en erfaring og et livssyn, som de har lettere ved at spejle sig i.
Samtidig er det et kendetegn for efterskolens ansatte, at de aktivt har valgt at arbejde et sted, der bygger på et særligt værdisæt, som reelt omsættes i den pædagogiske praksis.
Hovedpersonerne i det arbejde er først og fremmest lærer- og personalegruppen.
Denne gruppe skal derfor have den bedst mulige adgang til viden – efteruddannelse om unge samt redskaber til at forstå og håndtere den mangfoldighed af unge, som passerer forbi.
Især de yngre medarbejdere skal have fuld opmærksomhed for at kunne håndtere de unge og måske endnu mere vigtigt – deres forældre og de mange forskellige voksne, som en række unge har omkring sig.
Vi arbejder på, sammen med UCérne, at få en målrettet efteruddannelse op at køre, som bl.a skal give de pædagogiske medarbejdere solide redskaber til arbejdet med ungdomsgruppen.
Vi har fået kompetenceudviklingsmidler til – i samarbejde med UC-Sjælland - at lave et projekt om relationsarbejde på efterskoler, og vi laver kortere kursusforløb om arbejdet med sårbare og frafaldstruede unge.
Det samme gælder det teknisk administrative personale – her er vi ligeledes kommet fra land i forhold til uddannelse, inspiration og rådgivning det seneste år. Ikke mindst ser vi arbejdstitler, som handler om et bæredygtigt miljø, med fokus på de fysiske energimæssige muligheder.
OK – 11 Medarbejderne skal have en løn, der kan måle sig med andre tilsvarende skoleformer, og de skal have et ansættelsesforhold, hvor der er plads til selvforvaltning, så de gode ideer får plads og lov til at springe ud.
Den daglige ledelse skal have fornøden fleksibilitet til at kunne tage et reelt ledelsesansvar og være i front i hverdagen, og de skal have let adgang til efteruddannelse - indenfor coaching og ledelse.
OK-11 bør se nærmere på lønsystemet og få ryddet op i det misk–mask, vi fik med hjem ved OK-08, som bl.a. kan kvæle enhver dygtig skolesekretær og forstander.
Drop hele tankegangen om ”ny løn” – det nuværende lønssystem. Der bruges unødig energi på det her felt i hverdagen, og man kan vel altid diskutere, om der også reelt er tale om et ligeværdigt forhandlingsforløb mellem de implicerede parter.
Hold fokus på en ordentlig grundløn og lad os fokusere på eleverne. Såvel arbejdstidsaftalen – som lønsystemet vil vi gerne have i aktivt spil i forbindelse med OK 11.
Ledelsesudviklingen bærer frugt – ”Ledelse handler om resultater. Og om vejen mod resultater. Målet eller målene. Ledelse handler om økonomi. Og ledelse har mange ikke-økonomiske sider i sig. Der er en hård og en blød side ved ledelse. Ledelse kan være smuk, og den kan være hæslig og frastødende”
Der er en rød tråd fra ”Før leder kurset”, Kursus for nye forstandere – den årlige Lederkonference – til de mere dybdegående forløb, som forstander og ledelelsesteam har brug for. Sidstnævnte udvikles med Copenhagen Coaching Center – et samarbejde, vi forventer os meget af – ikke mindst i lyset af at kurserne er fuldtegnet/udsolgt.
En skoles bestyrelse har et stort ansvar for en ”super god arbejdsplads”, og de skal have tilgang til viden. De lovgivningsmæssige krav er ikke til at tage fejl af. Det er krævende at være frivillig – lige fra det daglige samarbejde med ledelsen og medarbejderne, til at en skoles bagland skal vedligeholdes. De netop afviklede møder forskellige steder i landet vidner om den store opbakning til gennemgang af de særlige opgaver og ansvaret, som følger med.
Foreningen har stor opmærksomhed på de mange frivillige bestyrelsesmedlemmer, og det ligger os meget på sinde, at det udmønter sig i konkrete handlinger – med direkte fokus på en problemstilling eller inspiration og uddannelse til det ledelsesmæssige.
Samarbejde med kommunerne
Vores absolutte nøgle til succes og eksistensberettigelse er vores pædagogiske udfoldelse gennem døgnets 24 timer – 7 dage om ugen, og grundlaget for at kunne tumle ungdommens mangfoldighed fra land og by er et velsmurt personale. Her ligger også kimen til at udfordre frafaldet og arbejdet med de unge, som har brug for særlig opmærksomhed.
Foreningen har i 2009 afsluttet to projekter, som med hver deres tilgang har arbejdet med sårbare og frafaldstruede unge på efterskoler.
I begge projekter konkluderes det, at der er behov for en vejledning til efterskolerne om, hvordan man kan afhjælpe sårbare unges sociale og personlige vanskeligheder, således at de gennemfører efterskoleåret og efterfølgende har større mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Fra centralt hold har vi fulgt op på at etablere kontakt til bl.a. enkelte kommuner og KL. Vi har en titel i spil ”kodeks for det gode samarbejde med kommunerne”, og vi forventer, at 2010 byder på en ”værkstøjskasse”, som den enkelte skole kan gøre brug af.
Et vigtigt element i dette materiale vil være at informere kommunens aktører om vores skoleform og lovgivning. Herunder procedure for tilskud til specialundervisning. Sigtet er at lette samarbejdet mellem efterskole og kommune.
Det er ikke tilstrækkeligt. Der er lokale forhold, som kan håndteres langt stærkere gennem skole- og regionstiltag. Det er det personlige kendskab, som kan være af afgørende betydning.
Integration Etniske minoritetsunge - eller ”tosprogede unge” er en voksende gruppe i skoleformen, og vi er kommet i gang.
På to år har vi fordoblet antallet og er nu på 335 elever. Det er positivt; det går den rigtige vej, og med en ihærdig indsats er vognen begyndt at rulle.
Vognen skal også have flere passagerer – vores skoleform er stærk, også her, og vi bør alle stille os til rådighed med pladser – uanset hvor og hvem. Det giver begrebet samfundsansvar mening omgående.
Indgang til det danske samfund handler om den udfordring, og vi må øge efterskolernes andel af unge flygtninge- og indvandrere fra ikke-vestlige lande og via et efterskoleophold bidrage til, at flere unge i målgruppen fastholdes i uddannelsessystemet og rustes personligt, socialt og fagligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Markedsføring Vi skal have vores budskaber ud over rampen. Der bruges rigtig mange penge på kommunikationsinitiativer på den enkelte efterskole, for at man kan stå stærkest muligt på markedet.
Der er fortsat rigtig mange unge – ikke mindst i storbyerne – som skal møde efterskoleformen, og enhver må overveje – kontinuerligt – gennem målrettet kommunikation og pædagogisk udvikling, hvordan vi også når dem.
Efterskoleforeningens opgave er at ”holde skoleformen i sigte” og understøtte den enkelte efterskoles tiltag. Sidstnævnte vil– ikke mindst - forme sig i et tæt i samspil med regionerne her i foråret, og hvor særlige indsatser overfor byområder formuleres.
Vi vil fortsætte med at involvere os i et samarbejde med andre om forskellige typer events, hvor vi involverer os med slagkraftige og synlige arrangementer, som både får skoleformen ud i det offentlige rum og bidrager til skolernes daglige arbejde med eleverne. Det gælder en række af dem, I kender fra det seneste år, f.eks. Danmarksindsamlingen, samarbejde med Tivoli og Landsstævnet i Esbjerg. Det gælder nye i ideer, som er på tegnebrættet.
Afslutning - opfølgning på 2010 på visioner Pædagogiske område 1. Frafald og fastholdelse
2. Bro og overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse
3. Udvikling af efterskoleprojektet
Kommunikationsområdet
Der planlægges og prioriteres følgende:
1. Udvikling og vedligeholdelse af hele skoleformens image
2. Videreudvikling af ”aktivistiske markedsføringstiltag”
3. Styrkelse af ung-til-ung kommunikation i foreningens markedsføring
Juridisk-økonomiske område
1. Forberedelse af den næste overenskomst
2. Bestyrelses- og ledelsesudviklingstilbud
3. Brugerbetalt bistand til skoler i forbindelse
Tak til medarbejdere, samarbejdspartnere og styrelse
Lad mig slutte beretningen med i den helt korte version at udtrykke en stor tak til vore medarbejdere for en engageret, inspirerende og kompetent arbejdsindsats. Hos jer møder man positiv velvilje og en konstruktiv indstilling. I fortjener solide skulderklap.
Tak for til alle vores mange samarbejdspartnere. Det er altid en fornøjelse at mødes og brydes med jer. Jeg synes, vi flytter os - der skal også komme noget ud af det. Det kan være konkrete events eller arrangementer, det kan være særlige indsatser, som er svære at håndtere hver for sig - eller som bare giver mere kraft, når vi er flere.
Rigtig mange efterskolefolk yder en kæmpe indsats for Efterskoleforeningen – ved siden af de daglige gøremål hjemme. Det gælder helt konkrete tiltag – i styringsgrupper og udvalg. Det gælder, når vi har inviteret til møde for at få mere klarhed. En stor tak for det.
Tak til styrelsen for et ”bøvlet”, men muntert ”smil i øjet” samarbejde. Der er ingen lette beslutninger hos os. Mange hensyn og overvejelser er i spil - ved hvert eneste område. Vi repræsenterer på god vis – også skoleformens poler. Det er en god erkendelse i dagligdagen og betryggende for Efterskoleforeningens medlemmer.
Folkeoplysningen ”Den folkeoplysning, som kan forbinde individ og samfund, borger og stat, bygge bro mellem det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye, må være ønskelig - i et forandringssamfund, hvor vi specialiserer os væk fra det fælles.
Uden samtalen tværs over alle slags kløfter forsvinder den tillid og fællesfølelse, som er en forudsætning for et samfund, som hænger sammen”.
Vi kan som skoleform med oprejst pande sige det helt klart
- Efterskolerne har en stor effekt på de unges mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse med henblik på det videre karriereforløb.
- og vi tager som skoleform et samfundsmæssigt ansvar.