Unge opdrages til

hjælpeløshed

Der skal mere end mentorordninger og sms’er til for at fastholde de unge i uddannelse. Ungdomscoach Pia Beck Rydahl mener, børn og unge fra helt små skal støttes i at være selvstændige i stedet for, at de som i dag udvikler en tillært hjælpeløshed Det er en kortsigtet handleplan, når uddannelsesinstitutioner stiller op med flere mentorer til frafaldstruede elever og sender sms’er til dem hver morgen, så de kan komme op. I stedte skal der sættes ind langt tidligere i børnenes liv, hvis vi vil styrke selvstændighed og undgå den tillærte hjælpeløshed, som udvikles når forældre, pædagoger og lærere tager over på barnets vegne.
Det er budskabet fra ungdomscoach Pia Beck Rydahl, der bl.a. er forfatter til flere bøger om unge.
»Vi vil se flere og flere unge, der ikke mestrer livet og i pressede situationer bliver opgivere. Vi skal starte meget før i børnenes liv, hvis vi vil bevare deres selvstændighed og undgå den tillærte hjælpeløshed,« siger Pia Beck Rydahl.
”Hjælpeløshed kan genkendes ved en meget lav motivation, en skæv kognitiv opfattelse af konsekvenserne af ens handlinger og en manglende evne til at knytte handlinger til de konsekvenser, disse medfører. Man skyder skylden for sine oplever på andre eller på de situationer, man ender i, på sin følelsesmæssige tilstand og på de resultater, man opnår og ikke opnår,” skriver Pia Beck Rydahl i et bidrag i Ungdomsringens bog ”Hold kæft og svar igen.”
Den tillærte hjælpeløshed giver ofte negative følelser som usikkerhed frustration, kedsomhed, frygt, vrede, håbløshed  og lignende.
Hjælpeløsheden udvikles, hvis de voksne gør noget for deres børn og unge, som de unge faktisk selv kunne gøre. Dermed bliver de unge afhængige og hjælpeløse.
»Det begynder hjemme i familierne, hvor forældrene tager ansvar fra deres børn, men det fortsætter så åbenbart i uddannelsessystemet med disse sms’er, som skal få de unge til at stå op og møde i skole. Det er en forkert bane, som kun afhjælper symptomerne her og nu.«

Skolens opgave
For at de unge kan klare sig videre livet og i ungdomsuddannelserne, har de brug for at udvikle selvstændighed. Her spiller også skolekulturen en afgørende rolle.
»Mange efterskoler har en kultur med mange og faste regler, som man læner sig op ad. Det kan være bekvemt, når en stor flok elever skal fungere sammen, men det er ikke så udviklende for, at den enkelte lærer at tage et personligt ansvar. Vil man opdrage til ansvarlighed og selvstændighed, tror jeg, det er vigtigere, at værdier er styrende for samværet. For hvis de unge kender skolens værdier, er det dem selv, der skal definere sig i forhold til, hvad der er vigtigt for fællesskabet. Hvis de unge selv er med til at definere værdierne for samværet, så vil de også opleve, at de er styret inde fra i stedet for, at de med regler styres ude fra af noget andre har fastlagt.«
Pia Beck Rydahl mener, at de unge lærer at tage ansvar, hvis de selv er med til både at udvikle det projekt og samvær som et efterskoleår udgør. Men der skal mod til som lærer at give tingene mere frit og gå ind i den åbne dialog med eleverne frem for at melde nogle faste rammer og regler ud. For på den måde kommer også læreren til at stå i et meget åbent og sårbart felt.
»I sidste ende må skolens opgave være, hvordan den bedst fremmer livsmestring hos den enkelte unge.«

Voksne ved ikke altid bedst
Der er en generationsforskel på de unge og deres lærere, og det understreges måske særligt ved, at de unge er vant til hele tiden at være online på mobil, facebook, twitter og så videre. Det præger de unge, og det har givet dem et hurtigt sprog, som er nyt i forhold til det, lærerne udviklede, da de var unge.
»Vi skal passe på med som voksne – som forældre og lærere – at tro, at vi altid ved, hvordan de unge har det. Vi gør os forestillinger, men fordi de unge ser ud på en bestemt måde, er det ikke sikkert, vi ved, hvordan de har det. Måske er den unge bare ved at prøve sin personlighed af. Derfor tror jeg, der er meget misforstået indlevelse, hvor vi som voksne tror, vi ved, hvad der er på spil. Men vi skal passe på med vores fortolkninger og vores antagelser af, hvordan ting hænger sammen. I stedet er det bedre at lytte og spørge til de unge, for ellers risikerer vi meget nemt store misforståelser.«
Misforståelserne er måske ikke så store i efterskolemiljøet som i folkeskolen, fordi lærer og elever er tættere sammen i mange flere timer af døgnet. Men også her skal man passe på med ikke at vurdere de unge på overfladen. Nogle efterskoler er begyndt at ansætte ungerådgivere eller efteruddanner lærerne til at være i en mere reflekterende dialog med de unge.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter