Afgørende at skoleformen får mulighed for at løse flere opgaver over for forskellige grupper af udsatte børn og ungeDet er helt afgørende, at efterskolerne bidrager til at løse de sociale opgaver. Tager skoleformen ikke det ansvar, risikerer man på sigt at miste politisk opbakning. Sådan kan udsagnene fra en række efterskoleformænd og forstandere sammenfattes, når de kommenterer udspillet til, hvordan skoleformen i højere grad tager et socialt ansvar.

Formanden for Frijsenborg Efterskole, Aage Frandsen, der tillige er tidligere folketingsmedlem for SF siger:
»I diskussionen om 10. klasse argumenterede efterskolerne med, at man løser opgaven med socialt udsatte og bogligt svage unge, men at succesen afhænger af en bred elevsammensætning. Det betyder altså, at efterskolerne er nødt til at sørge for at have en bred elevsammensætning, så vi undgår den polarisering, der er stigende tendens til.«

Aage Frandsen peger på, at nogle efterskoler allerede i dag løfter så mange udsatte unge, at de ikke kan magte flere. Derfor er det afgørende, at det sociale arbejde bredes ud til flere efterskoler. En ordning med økonomisk tilskyndelse vil være en farbar vej.
I en rapport fra udvalget for socialt ansvar peges på, at højindkomstfamiliernes børn i disse år samles på nogle skoler, mens elever med sociale problemer koncentreres på andre. Stigende egenbetaling har bidraget til polariseringen.

»Vi har set på andre områder, at det flytter, hvis man præmierer dem, der gør noget for at løse et problem. I forhold til praktikpladser har man præmieret arbejdsgivere, der løfter opgaven, mens alle har bidraget til finansieringen. Det betyder, at dem der ikke løfter opgaven netto må betale, men det er et valg, de selv tager,« siger Aage Frandsen som argument for en ny fordeling af midler til efterskolerne.

Også formanden for Ladelund Efterskole, Egon Fræhr, støtter udvalgets forslag, som vil få efterskolerne til at løfte et større socialt ansvar.
»Det er vigtigt for efterskolernes politiske opbakning, at de kommer til at spille en større samfundsmæssig rolle. Det er efterlyst fra skiftende regeringer, og derfor synes jeg, det er rigtigt, at vi selv skal gå foran og pege på, hvordan vi løser problemerne,« siger han.

Godt at være offensiv
Egon Fræhr er glad for, at efterskolerne går i offensiven med forslaget.
»Efterskolerne har ofte været i en forsvarsposition, når politikere og organisationer har stillet spørgsmålstegn ved indsatsen. Det så vi bl.a. i debatten om 10 klasse. Men efterskolernes arbejde tåler at komme frem i lyset, og der er ingen grund til at gå i forsvar. Derfor er jeg positiv overfor, at vi med forslagene om en intensivering af den sociale indsats peger fremad med nogle løsningsforslag,« siger Egon Fræhr.

På forstanderkontoret på Ågård Efterskole vest for Vejle er der opbakning til forslaget. Men også et ønske om at være mere vidtgående.
»Det er afgørende, at vi som skoleform tager større socialt ansvar, så flere sårbare og udstødte unge får gavn af de muligheder, efterskolerne byder på. Vi skal også give et større bidrag til, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Derfor støtter jeg forslaget, som vi er nødt til at gennemføre uanset, hvordan finansieringen ender,« siger forstander Ole Sørensen, der også har været med i arbejdsgruppen.
Han mener som udgangspunkt, staten bør deltage i finansieringen.

»Men alternativt må vi se på, hvordan vi finansierer forslagene for de penge, vi har. Vi kan ikke som skoleform holde til at lade være. Det er vigtigere, at vi får de her målgrupper mere i spil, fremfor at vi putter flere penge i mursten og bygger hal 4,« lyder det fra Ole Sørensen.
Dermed rører han ved det prekære spørgsmål om, hvad der skal ske med udvalgets forslag, hvis der ikke er politisk vilje til at finde midler til de nye tiltag.

»Det er styrelsens opgave at arbejde for at skaffe midlerne. Skulle det vise sig, at det ikke kan lade sig gøre som vi foreslår, må styrelsen finde på alternativer, for i min optik er det afgørende både af hensyn til skoleformens sociale ansvar og den politiske legitimitet, at vi løser opgaven,« siger Aage Frandsen.
Bestyrelsesformanden for Ladelund Efterskole er ikke umiddelbart bekymret for finansieringen af forslagene.
»Efterskolerne kan levere resultater på det her område, og derfor skal vi heller ikke være bange for at bede om flere penge fra staten. Ud fra et politisk synspunkt må det være fornuftigt at investere yderligere i en skoleform, der kan løse de samfundsmæssige problemer,« siger Egon Fræhr, der tillige er Venstre-borgmester i Vejen Kommune.

Minister klar til dialog
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini erklærer sig klar til at diskutere et socialt taxameter for efterskolerne. Det er allerede med i regeringsgrundlaget, at der skal diskuteres socialt taxameter for nogle selvejende institutioner. Det har dog ikke været tænkt i forhold til fri- og efterskolerne.

»Men når vi nu har diskussionen om sociale taxametre, så kan det jo inspirere til, hvordan man i højere grad kan tænke en form for social prioritering ind i tilskuddene til fri- og efterskoler,« siger ministeren til netavisen Altinget.dk.
»Når vi skal diskutere sociale taxametre i forhold til de selvejende institutioner, vil det handle om, hvordan man kan omfordele pengene inden for den sektor. Og sådan vil det jo også være, hvis vi tager diskussionen i forhold til fri- og efterskolerne,« siger Christine Antorini, som dermed ikke umiddelbart lægger op til at komme med flere penge.

Debat mangler fortsat
Udvalget har ikke løst opgaven med en omfordeling af midler mellem store og små skoler i første omgang. Da den debat sidst var oppe endte det i en ufrugtbar diskussion, som endte med, at spørgsmålet blev skudt til hjørne. Det er delvist sket igen.

»I udvalget vidste vi godt, at det var et område, hvor vi ikke kunne blive enige. Men måske kan forslagene om socialt taxameter mv. løse det underliggende problem, nemlig at der er efterskoler som i højere grad, end det sker i dag, kan tage opgaven med de udsatte elever på sig. Dermed får vi måske også løst en del af problemet med den tiltagene polarisering,« siger Aage Frandsen, bestyrelsesformand fra Frijsenborg Efterskole.

Men ikke alle vil vente med debatten. Forstander Ole Sørensen, Ågård, lægger op til, at skoleformen bør tage en grundlægende diskussion om hele tilskudssystemet.

»Lad os gennemføre forsalgene om socialt taxameter mv., men samtidig åbne for en debat om det lineære tilskudssystem, hvor skolerne får lige meget i tilskud for elev nummer et og elev nummer 300. Hvis vi viger uden om, ender skoleformen med at brække midt over, hvor vi på den ene side har efterskoler med flotte faciliteter og 500 stærke elever, og i den modsatte ende har nogle små efterskoler, som tager sig af restgruppen. For mig handler det ikke om, hvilke skoler der er bedst, men mere om, hvordan vi bevarer den politiske legitimitet. Forslaget om sociale initiativer er en del af vejen, men vi skal videre end det,« lyder det fra Ole Sørensen.


torben@magasinhuset.dk  

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter