En række efterskoler investerer i disse år i nybyggeri, finanskrise og faldende elevtal til trods. Ofte er målet at fastholde eller øge elevtallet. Krisen har gjort det billigere at bygge, men Efterskoleforeningens tal tyder på, at mange efterskoler holder igenNye elevfløje, springhaller, teatersale og parkourbaner skyder op rundt på landets efterskoler. Investeringer i millionklassen, som skal være med til at sikre, at den enkelte skole kan tiltrække det nødvendige antal elever. Økonomiske satsninger i en tid, hvor den almindelige krise lægger låg på virkelysten i mange sammenhænge, og hvor antallet af elever, der søger efterskolerne for første gang i mange år, har været for nedadgående. Byggerierne er dels et sats, men også et udtryk for at efterskolerne gerne vil følge med tiden og tilbyde tidssvarende
rammer for undervisningen.

»Man kan sige, at vi satser, men man kan jo også spørge, om ikke vi ville satse mere, hvis vi ikke gjorde noget,« siger Helle Vestergaard, leder på BGI-akademiet, som i august kan indvi et nybyggeri til 36,5 millioner kroner.

På Sorø Gymnastikefterskole har tankegangen været den samme. I februar indvier man et nyt springcenter med internationale mål. Et byggeri til 17 millioner kroner.

»Vi har valgt at investere os ud af krisen, frem for at spare,« siger viceforstander Jørgen Nielsen. Han forklarer, at skolen de sidste par år har haft omkring 30 tomme senge, og at nybyggeriet er resultatet af en ny strategi, der skal sikre skolens overlevelse.

»Vi har fået nyt navn, lavet nye linjer og altså bygget 1500 nye kvadratmeter,« siger Jørgen Nielsen og tilføjer, at det allerede ser ud til, at satsningen har givet resultat. I hvert fald er der allerede nu indskrevet flere elever til det kommende år.
Hvis det viser sig, at strategien holder, elevtallet stiger, og der eventuelt kommer ventelister, påtænker skolen at udvide kapaciteten ved at bygge ny og større elevfløj.

Moderne faciliteter er vigtige
På Mariager Efterskole kræser man om elevernes indkvartering. Nogle barakker, som tidligere har huset brobisser fra byggeriet af Storebæltsbroen bliver skiftet ud med en moderne elevfløj med plads til 128 elever. Forstander Jens-Henrik Kirk forklarer, at skolen har valgt at opruste frem for at afvikle, og det er hans klare oplevelse, at både forældre og elever i højere og højere grad vægter moderne faciliteter, når de vælger skole.

»Vi har stor søgning, men vi investerer for at sikre, at vi også fremover får mange elever,« siger Jens-Henrik Kirk og fortæller, at da skolens undervisningsfaciliteter er af høj standard, var det naturligt at satse på bedre og tidssvarende forhold på værelserne.

Også Sundeved Efterskole tillægger moderne faciliteter stor betydning, når elevtallet skal sikres. Forstander Bjarne Ebbesen indvier en ny springhal sidst i januar, og han fortæller, at det er skolens ambition, at eleverne skal vælge netop Sundeved.
»Vi skal være det naturlige første valg, og vi oplever, at eleverne er meget bevidste om, at skolen kan tilbyde de rigtige rammer, derfor investerer vi nu, hvor krisen får en til lige at tænke sig om en ekstra gang,« siger Bjarne Ebbesen.


Fonde og kreditforeninger
På Sundeved Efterskole har det været nødvendigt at skifte bank for at få finansieret det ny byggeri. Og Bjarne Ebbesen fortæller, at han og hans bestyrelse har brugt megen tid på at søge forskellige fonde. Det har vist sig at være tid, der er givet godt ud.

»Vi har fået 3,5 millioner fra A.P. Møller Fonden og en halv million fra LAG – en forening der har til formål at udvikle landdistrikterne - og det gør, at vores økonomi ser rigtig god ud,« siger han og forklarer, at det selvfølgelig har forlænget processen, men at han i dag er meget tilfreds med resultatet.

Jens-Henrik Kirk fra Mariager Efterskole fortæller, at finanskrisen har gjort det nødvendigt at spare en stor del penge op, for at få kreditforeningen på banen.

»Kreditforeningen ville kun finansiere halvdelen af vores byggeri, og ville ikke tage vores friværdi i betragtning, så vi har måttet udvide likviditeten betydeligt,« siger han og forklarer, at det er gjort ved at spare og optimere på driftsdelen og ved at have lidt flere elever pr. ansat lærer.

Grundig forberedelse vigtig
Sorø Gymnastikefterskole har ikke haft de store problemer med at finansiere deres nye springcenter. En lokal bank er gået ind i projektet.

Også på BGI-akademiet er det gået forholdsvist smertefrit med finansieringen. Helle Vestergaard fortæller, at et meget grundigt strategiarbejde, hvor skolen har udarbejdet økonomiske analyser, markedsføringsplaner, pædagogiske udviklingsplaner og lignende, bestyrelsesmedlemmer med økonomisk indsigt samt et tæt samarbejde med skolens revisor, har banet vejen for, at bank og kreditforening har stillet sig positivt an.

»Det store arbejde ligger i at overbevise finansfolkene om, at skolens visioner er rigtige, og i den sammenhæng har vi måske også været heldige med timingen, men man får heldigvis aldrig at vide, om det også ville være lykkedes i dag,« siger Helle Vestergaard.

Fordel af finanskrisen
Mariager Efterskoles timing er ifølge Jens-Henrik Kirk meget fin. Den tidsforskydning af byggeprojektet, som finanskrisen gennem strammere krav til belåningen førte til, har gjort, at skolen i stedet har draget fordel af en lav rente, og af at byggebranchen er gået mere eller indre i stå.

»Vi indhentede fem forskellige bud på arbejdet, og det gjorde, at vi sparede rigtig mange penge,« siger Jens-Henrik Kirk og tilføjer, at priserne er faldet i takt med, at byggeriet er gået i stå.

Seniorøkonomi i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen, bekræfter, at krisen har ført til faldende priser på nybyggeri. Især priserne på byggematerialer er faldet de sidste fire fem år, men brancheforeningen ser også fald på lønomkostningerne.

»Vi hører jævnligt fra vores medlemmer, at det er blevet billigere at bygge, og vi hører fra pensionskasserne, at de er interesserede i at bygge igen, fordi det nu er billigt,« siger han.

Mange holder igen
Der er altså penge at spare, hvis en efterskole beslutter sig for at bygge nyt eller forbedre eksisterende bygninger. Men noget kunne tyde på, at de fleste efterskoler kvier sig ved at kaste sig ud i store investeringer.

Konsulent Ole Bjerring fra Efterskoleforeningen fortæller således, at foreningen har tal for perioden 2008 til 2010, der viser en klar fladende tendens i investeringer til nybyggeri.

»Vi kender ikke tallene for 2011 endnu, og de kunne selvfølgelig vise en anden tendens,« siger han og tilføjer, at man skal huske på, at byggeri er langsommelige processer, hvor der kan gå lang tid fra, at ideen om at bygge nyt opstår, til de færdige bygninger kan tages i brug.
»Jeg tror dog, at mange holder lidt igen på pengene,« siger Ole Bjerring.

svend@magasinhuset.dk  

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter