Dato: 8. februar, 2012
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Magten koncentreres i højere grad i efterskolernes bestyrelser, som i princippet kan ændre skolen helt uden om generalforsamlingen. Det er et anslag mod det folkelige bagland, advarer EfterskoleforeningenEt nyt lovforsalg, der har til hensigt at lette de administrative byrder, har samtidig den konsekvens, at magten samles i efterskolernes bestyrelseslokaler. Skolekredsen og det øverste organ generalforsamlingen vil i mange store beslutninger blive overflødigt, hvis lovforsalget omkring en revision af vedtægerne for selvejende institutioner vedtages i Folketinget.
I følge lovforslaget skal bestyrelserne fremover selv kunne træffe beslutninger om vedtægtsændringer, hvorimod de tidligere både skulle godkendes i ministeriet og af skolens generalforsamling. Efterskoleforeningen ser positivt på den administrative forenkling, som betyder, at vedtægterne ikke skal til godkendelse i ministeriet ved enhver lille ændring. Derimod er flere folkeoplysende foreninger i oprør over, at de demokratiske processer i det folkelige bagland i princippet gøres overflødig.
»Forslaget er endnu engang udtryk for, at man beskriver de frie skoleformer på linje med fondsbestyrelser. Man ser helt bort fra kernen i de frie skoler, hvor der skal et folkeligt bagland i form af en skolekreds til at oprette en skole. Med forslaget vil bestyrelsen kunne træffe de afgørende beslutninger, så snart skolen er oprettet. I princippet behøver bestyrelsen så ikke spørge generalforsamlingen om markante ændringer i skolens vedtæger. Det åbner i realiteten for, at en bestyrelse kan kuppe en skole. Det er ikke i tråd med den hidtidige tankegang bag de frie skoler,« siger sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen fra Efterskoleforeningen.
På friskoleområdet er lignende ændringer tidligere gennemført.
»Her kan ISS eller andre private virksomheder i princippet gå ind og drive skolevirksomhed helt uden et folkeligt bagland. Vi ønsker ikke, at efterskoleformen skal havne i en lignende situation,« siger Sophus Bang Nielsen. Derfor har Efterskoleforeningen ligesom bl.a. højskoleforeningen og Dansk Folkeoplysnings Samråd taget afstand fra dele af lovforslaget.
»Den del af lovforslaget, der fjerner noget af bureaukratiet hilser vi velkomment, men vi frygter den del, der tilsidesætter baglandets demokratiske rettigheder,« siger sekretariatslederen.
Blandt lettelserne tæller, at børne- og undervisningsministeren fremover alene skal godkende vedtægterne ved institutionens oprettelse, sammenlægning og spaltning samt i tilfælde, hvor frie grundskoler, folkehøjskoler, efterskoler m.fl. bliver eller ophører med at være en kombineret institution.
torben@magasinhuset.dk