der er penge i at investere
i energiforbedringer
Dato: 3. januar, 2011
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Utraditionelt samarbejde mellem pengeinstitut, energirådgiver og efterskoleformen skal bane vej for investeringer i energirenoveringer
Det er ikke bare skolens regnskab, der kommer til at se bedre ud, hvis der spares på energien. Miljøet får det også bedre. Dette er baggrunden for idéen bag et projekt omkring energirenoveringer på efterskolerne. Projektet er fortsat på et indledende stadie, men med en utraditionel sammensat kreds af aktører kan det vise sig at få stor gennemslagskraft.
Igennem nogle måneder har repræsentanter fra efterskolesektoren haft dialog med rådgivningsvirksomheden Grontmij/CarlBro, der har stor ekspertise i energirenoveringer og Den Almennyttige Andelskasse Merkur, som i givet fald vil stå bag finansieringen af projekterne.
»Målet er at gøre skoleformen til en mere bæredygtig skoleform i både miljømæssig, økonomisk og gerne pædagogisk henseende,« siger forstander Jan Coermann, Flakkebjerg Efterskole, som er en af initiativtagerne til projektet.
I begyndelsen af det nye år vil initiativtagerne foretage en simpel analyse af potentialet på de enkelte skoler ved at bede om nøgletal inden for bygningsareal, forbrug og udgifter til energi. Grontmij/CarlBro vil herefter bearbejde oplysningerne, så der er et mere sikkert grundlag at arbejde videre på.
»Det er vores klare opfattelse, at der er et stort behov for energiforbedringer på mange efterskoler. Men for at gøre det realistisk skal vi formentlig tænke i nogle standardløsninger, som mange skoler kan omsætte til deres egen virkelighed, i stedet for at stille med meget komplicerede og kostbare projekter,« siger Anne Svendsen, der er energikonsulent hos Grontmij/Carl Bro.
Tanken er at tilbyde skolerne lån til fornuftige renter til energirenoveringsprojekter, som gerne skal tjene sig ind i løbet af max 10 år. I øjeblikket er det svært at låne penge generelt og til den slags projekter i særdeleshed. Andelskassen Merkur går ind projektet som långiver, såfremt det lykkedes at skabe sikkerhed for lånene. Dette tænkes gjort gennem opbygning af en fond med kapital fra større virksomheder og kapitalfonde.