Ny efterskole for autister
er ikke en efterskole
Dato: 26. januar, 2011
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Nyt tilbud for autister markedsføres under efterskolenavnet, men er reelt et opholdssted under serviceloven
Unge med autisme, aspergers syndrom og lignende udviklingsforstyrrelser skal have mulighed for at møde andre unge i et socialt ungdomsmiljø som på en efterskole. Derfor er et nyt tilbud under navnet Ørting Efterskole under etablering ved Odder.
»Vi ønsker at signalere, at unge med udviklingsforstyrrelser også har brug for at udvikle sig som unge sammen med andre. Tidligere var disse unge i højere grad henvist til tilbud på specialinstitutioner i kommunerne, men i dag er der behov for, at de rustes til at fungere i nye sammenhænge, da der politisk er opmærksomhed på, at disse unge ikke skal sendes på førtidspension som helt unge. Derfor tror jeg, mange kommuner kan se formålet med dette efterskoletilbud,« siger projektleder Jesper Pind.
Skolen lancerer sig helt bevidst på et tilbud, der lægger sig tæt op ad dagligdagen på en efterskole. Foruden skoleundervisning er der en struktureret fritid med aftenhygge, rengøring og valgfag som musik, foto, medier mv.
Ørting Efterskole kan rumme op til 35 elever, hvilket er den formelle årsag til, at skolen ikke er etableret under efterskolelovgivningen, hvor der kræves flere elever for at opnå godkendelse. En anden årsag er det økonomiske tilskud. Det kommer til at koste kommunerne ca. 640.000 kr. om året at sende elever på den nye autisme-efterskole.
Bemandingen på Ørting Efterskole afspejler helt tydeligt, at den adskiller sig fra de øvrige efterskoler. Der budgetteres således med 12 pædagoger, 7 lærere, en psykolog, to ledere og seks inden for det teknisk-administrative område.
Da skolen ikke er godkendt som efterskole, vil den ikke få tilhørsforhold under Efterskoleforeningen. Ørting Efterskole er den anden efterskole for autister. Også Rosenkilde Efterskole ved Slagelse drives på lignende vilkår.
I Efterskoleforeningen er der ingen begejstring over de forskellige skoleinitiativer, som bruger efterskolenavnet uden at være godkendt som efterskoler.
»Det skaber forvirring om, hvad efterskoletilbuddet indebærer, hvis skoler, der ikke er godkendte kalder sig for efterskoler. Vil man kalde sig efterskole, så forpligter det i min optik til, at man arbejder efter den hensigt, der ligger i lovgivningen og dermed også er godkendt som efterskoler,« siger formand Troels Borring.
Han mener, skoletilbud uden for efterskolelovgivningen må finde andre måder at forklare deres skoletilbud på end ved at bruge navnvet efterskole.