Dato: 20. januar, 2012
Forfatter: Svend Krogsgaard Jensen
, Journalist
Hvis ikke bemærkningerne til et nyt lovforslag om specialundervisning i folkeskolen ændres, trækker den tæppet væk under landets 40 ordblinde- og specialefterskoler
En lovændring er på vej på skoleområdet. En lov om inklusion. Lovændringen har til hensigt at begrænse antallet af elever, der modtager specialundervisning i folkeskolen. Bemærkningerne til loven ser dog ud til at få meget alvorlige konsekvenser for landets 40 ordblinde- og specialefterskoler. Ifølge Efterskoleforeningen betyder lovens bemærkninger, at et tilskud på 24.000 kr. pr. elev falder bort. Et tilskud som nu er grundlaget for, at ordblindeefterskoler og andre specialefterskoler kan eksistere, som vi kender dem i dag.
»Vi er for så vidt ikke imod inklusion, men hvis bemærkningerne ikke ændres, vil specialefterskolerne i den nuværende form forsvinde,« siger Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen. Han forklarer, at bemærkningerne til loven vil fjerne det tilskud ordblindeefterskolerne nu får via § 25 stk. 1. Det betyder, at skolerne enten må fortsætte som almindelige efterskoler eller satse på elever med meget tungere problemstillinger. Det bekymrer Efterskoleforeningen, at et kvalificeret tilbud til en stor gruppe elever risikerer at falde bort.
Intensiv og specialiseret undervisning
I dette skoleår er der tale om cirka 3000 elever fordelt på 21 ordblindeefterskoler og 19 specialefterskoler. Elever der på grund af det ekstra tilskud modtager specielt tilrettelagt undervisning.
»På vores skole modtager vi omkring to millioner kroner årligt som ekstra tilskud. Vi bruger blandt andet pengene til at lave mindre hold. På den måde kan vi arbejde mere intensivt med elvernes læsevanskeligheder,« siger Søren Dolmer, der er viceforstander på Farsø Efterskole. En efterskole for ordblinde. Han forklarer, at det nye lovforslag vil gøre det umuligt at undervise så målrettet og intensivt, som man gør nu.
»Vi har selvfølgelig ikke patent på at undervise ordblinde, men jeg har svært ved at se, hvordan folkeskolen eller en almindelig efterskole kan løse opgaven,« siger han og tilføjer, at han oplever, at eleverne får rigtig meget ud af deres tid på efterskolen.
Ekspertise forsvinder
Psykolog PHD Aase Holmgaard har i forbindelse med sin PHD om ordblinde lavet en række interviews med elever, der har gået
på ordblindeefterskole. Og det er meget
tydeligt, at eleverne profiterer af den intensive undervisning på skolen. De unge fortæller, at det pludselig at være sammen med andre unge, der har samme problemer giver et spark fremad for selvværdet og dermed også for udbyttet af undervisningen.
»Nogle elever fortalte, at de ligefrem glemte, at de var ordblinde. En meget stærk oplevelse for unge som gennem mange år dagligt er blevet mindet om, at de var anderledes,« siger Aase Holmgaard og tilføjer, at det desuden er meget bekymrende, hvis den ekspertise, som ordblindeefterskolerne har bygget op, forsvinder.
»Ordblindeefterskolerne er førende i forhold til viden om, hvordan man for eksempel bedst udnytter IT som hjælpemiddel,« siger hun og tilføjer, at også folkeskolerne kan drage nytte af denne viden, da ordblinde-
efterskolerne gør et stort arbejde for at sprede deres viden.
Ordblindeforeningen er bekymret
Formand for Ordblindeforeningen, Erik K. Rasmussen, er stærkt bekymret, hvis det viser sig, at ordblindeefterskolerne må lukke. Han mener, at skolerne gør et stort og meget kvalificeret stykke arbejde, som hjælper en lang række elever til at få større selvtillid og dermed bedre udbytte af skolegangen og mere mod på livet.
»Ordblindeefterskolerne løser en opgave, som kommuner og folkeskoler har svært ved at løse på samme kvalificerede måde. Jeg håber derfor, at der bliver lyttet til de høringssvar, der peger på, at man bør bevare ordblindeefterskolerne,« siger Erik K. Rasmussen.
Ingen intention om at ramme de ordblinde
Efterskoleforeningen finder det katastrofalt, hvis den ny lov kommer til at lukke specialefterskolerne. Foreningens formand, Troels Borring, har haft kontakt til en række uddannelsespolitiske ordførere. Foreningen har i den forbindelse fået klare tilkendegivelser på, at lukning af ordblinde- og specialefter-skoler ikke har været intentionen med lovforslaget og heller ikke har været et tema i lovarbejdet.
»Jeg tor, at der bliver lyttet til de argumenter, vi er kommet med, og da det ikke har været intentionen at lukke specialefter-skolerne, tror jeg, at der kommer en løsning,« siger Troels Borring. Han tilføjer, at han til gengæld mener, at foreningen skal se nærmere på, hvordan efterskolerne som helhed kan være med til at arbejde med specialundervisningen.
»Vi skal blande os i diskussionen om specialundervisning og give bud på, hvordan vi som skoleform kan bidrage til større inklusion,« siger Troels Borring.