Optakt til Landsstævnet

med 4000 efterskoleelever i Holbæk

Dato: 22. maj, 2009
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen , Redaktør
Tirsdag d. 26. maj invaderes Holbæk af 4000 efterskoleelever og deres lærere. Her skal de for første – og eneste - gang samles, før det går løs ved landsstævnet i uge 27Elever fra 51 efterskoler fra hele landet er i fuld gang med at indøve den forestilling, som de i fællesskab skal fremvise til henholdsvis Festaften og afslutning ved DGI’s landsstævne i Holbæk til sommer. I flere måneder har eleverne været i gang med træningen, og det hele koordineres ved en stor fællestræning for alle 4000 elever i Holbæk tirsdag d. 26. maj.

Efterskolerne er udtænkt en central rolle ved flere af landsstævnets store begivenheder. Efterskolerne står blandt andet for festaftenen lørdag d. 4. juli. Her skal alle 4000 efterskolelever ud på gulvet på én gang. Det bliver en festaften med bevægelse, musik og visuelle effekter, med Peter Mygind som konferencier og Lis Sørensen og Basim på scenen med 1200 efterskoleelever i koret. Også til afslutningsarrangementet søndag d. 5. juli, skal efterskoleholdet lave gymnastikopvisning. Landsstævnet i Holbæk løber af stablen i uge 27, fra d. 2.-5. juli.

Efterskoleleverne ankommer til Holbæk allerede mandag d. 29. juni. Læs mere om Landsstævne 2009 på www.L2009.dk  
UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneSkovskolenKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser