Dato: 3. juni, 2009
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Den statslige elevstøtte matcher ikke enlige og familier med lav indkomst
Festtalen om, at efterskolen er for alle, er måske holdt for sidste gang. For stadig flere forældre oplever, at der ikke er plads til en udgift på 30-40.000 kroner i privatbudgettet til et efterskoleophold. Juridisk set er skoleformen åben, men det er i realiteten ikke alle, der har råd til at betale prisen.
Dorte Hyldeborg, der er enlig mor til to, mener, det er en tom floskel, når politikere og skolefolk siger, at skoleformen er åben for alle.
»Jeg er lærer med en husstandsindkomst på 300.000 kroner. Et efterskoleophold koster for mit barn 2940 kroner om måneden i ti måneder. Hertil kommer ekstra tøj, deltagelse i landsstævne og lommepenge, så det bliver vel i alt cirka 40.000 kroner,« siger Dorte Hyldeborg.
Hun kan ikke få ekstra tilskud til at sende sine børn på efterskole.
»Selvom man er enlig mor, kan man jo godt have velfungerende børn, som kommunen altså ikke vil betale for at sende på efterskole. Så min pointe er, at bl.a. enlige kan have svært ved at finde pengene i budgettet.«
Når hendes ældste barn alligevel har fået et efterskoleophold i år, skyldes det ene og alene, at hun tog beslutningen, da barnet var fire år. Hver måned er der sat et beløb til side for at spare op til efterskoleopholdet.
»Men det er der sikkert ikke ret mange, der får gjort i tide,« siger hun.
Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, kan sagtens se dilemmaet.
Skolerne oplever stigende udgifter og må hæve ugeprisen. Samtidig er statstilskuddet til forældrebetalingen stagnerende, hvilket betyder, at forældrene må betale mere år for år.
»I forhold til nogle familier er det hult at sige, at skoleformen er for alle. Vi har puljer til elever af anden etnisk herkomst og kommunerne støtter i et vist omfang børn med forskellige særlige behov. Men der er en gruppe af unge, der vokser op i familier med mindre indkomst, som falder uden for og som får svært ved at komme på efterskole. Det er et problem, vi er opmærksomme på,« siger Troels Borring.
Han holder jævnligt møder med politikerne og peger på problemet.
»Vi har en stor opgave, der skal løftes her, men det bliver rigtig svært, hvis ikke politikerne er parate til at se på en udvidelse af elevstøtten,« siger Troels Borring.