Nu kommer kvalitetsmærket

Dato: 30. juni, 2011
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen , Redaktør
Arbejdsgruppe speeder processen op og vil allerede til efteråret udarbejde kvalitetsmærke, som efterskoler kan tilslutte sig Skal efterskolerne have et kvalitetsmærke, de kan skilte med, hvis de lever op til en række kriterier? Det spørgsmål har været til debat i skoleformen siden Efterskoleforeningens årsmøde i marts, men har hidtil mest haft karakter af en dialog for og imod.

Nu strammer arbejdsgruppen bag forslaget tøjlerne og inviterer interesserede skoler til et topmøde i september, hvor kriteriernes endelige udformning skal på plads.

”Kriterierne kan f.eks. have form af en række dogmer, som efterskolerne giver håndslag på at arbejde efter. De skoler, der underskriver topmødets slutdokument, vil oppebære retten til at føje kvalitetsmærket til deres hjemmeside,” skriver arbejdsgruppen i et notat.

Håbet er, at kvalitetsdebatten fremover kan komme til at involvere skolernes brugere, da det sandsynligvis vil blive bemærket, at nogle skoler smykker sig med et kvalitetsmærke.

De kvalitetskriterier, styregruppen hidtil har arbejdet med, er oplistet herunder. Kriterierne vil dog skifte karakter op til topmødet, ligesom de skal være mere operationelle.

De foreløbige kvalitetskriterier lyder:

 
1. Hovedsigtet livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse
2. Unges uddannelsesparathed
3. Uddannelse i kost, motion og sundhed
4. Uddannelse til Bæredygtig Udvikling
5. Elevsammensætning med social, økonomisk og etnisk diversitet
6. Kundeetik
7. Organisationsprincipper
8. Bæredygtig drift
9. (Måske noget om sammenhæng mellem undervisning og samvær)



UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneSkovskolenKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser