Lad pengene følge
sårbare elever
Dato: 23. marts, 2010
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
31 efterskoler spiller ind med nyt forslag i debatten om tilskudsmodelEt forslag om at ændre på efterskolernes tilskud har affødt stor debat siden Efterskoleforeningens årsmøde. Senest har en række efterskoler – som i styrelsens forslag står til at miste mellem 100.000 – 1,2 mio. kr. - været samlet og foreslår nu et alternativ. Det alternative forslag bevarer forskellen i takster mellem 9. og 10. klasse, hvilket ellers var hovedårsagen til, at Efterskoleforeningen gik i gang med at arbejde på en ny tilskudsmodel.
Samtidig foreslås i det alternative forslag en overgangsordning på 5-10 år i udfasningen af grundtilskuddene ligesom det foreslås, som noget helt nyt, at indføre en tillægstakst til skoler med ressourcekrævende elever.
Forslagsstillerne mener ikke, der er dokumentation for sammenhængen mellem skolestørrelse og evnen til at praktisere en særlig pædagogik og finder, det er forkert at indføre en slags ”overskudsdeling” som sørger for, at alle skoler akkurat kan klare sig igennem økonomisk.
”Problemet med denne løsning er, at ingen vil komme til at leve op til foreningens egen målsætning om, at vi gerne skal præstere et overskud i størrelsesordenen 3-5 %, for at skoleøkonomierne kan betegnes som sunde – de skoler, der havde mere end 105 årselever i 2008, kom ud med et samlet overskud på knap 2,5 %. Forslaget vil måske udskyde nogle skolelukninger, men næppe eliminere faren,” hedder det bl.a. i det alternative udspil.
Læs hele forslaget her:På vegne af de fremmødte skoler ved møde i Vejstrup 23. marts 2010:
BGI akademiet / Troels Ross Petersen
Flemming Efterskole / Ole Vind
Hellebjerg Ungdomsskole / Henning Christiansen
Hjemly Idrætsefterskole / Rud Nielsen
Vejstrup Ungdomsskole / Esben Jensen
Den bæredygtige efterskole år 2020 / Ny tilskudsmodel.
På efterskoleforeningens generalforsamling lørdag den 6. marts 2010 præsenterede styrelsen et forslag til en ny tilskudsmodel. Baggrunden herfor var, at de fra årsmødet 2009 havde fået et opdrag om, at arbejde for en udligning af takst 1 og takst 2 (ens støtte til skolepligtige / ikke skolepligtige elever).
Forslaget, der blev præsenteret som en ”ikke uretfærdig” tilskudsmodel, viste sig imidlertid at indeholde en total omfordeling af driftsmidlerne, hvor man vælger at favorisere især gennemsnits-efterskolerne (i forhold til elevtal) – en favorisering, der skal finansieres af de store skoler, og til dels også af de skoler, der har haft mange undervisningspligtige elever.
Dette forslag har fået en del af de større skoler til at nedsætte et arbejdsudvalg, med henblik på at kvalificere et alternativt og med henblik på at komme i dialog med styrelse, kollegaer og de bevilgende myndigheder / politikerne.
Vi forholder os kritisk til det fremsatte forslag af bl.a. følgende grunde:
• Forslaget fremmer ikke at skolerne i fællesskab påtager sig et ansvar for de uddannelses-ressourcesvage elever, men vil forstærke nogle uheldige polariseringstendenser. Hvis man argumenterer for, at de små skoler i snit skal modtage 13.804 kr. mere pr elev end de store skoler, fordi de bedre kan håndtere nogle af de mere krævende elever, vil disse skoler skulle have en overrepræsentation af eleverne. Dette er problematisk i forhold til at fremme en mangfoldighed i elevsammensætningen, og det vil ikke medvirke til, at skolerne solidarisk påtager sig et samfundsmæssigt ansvar for de mindre ressource-stærke elever.
• Forslaget, der rejses nu, måske fordi der er tomme sengepladser og røde tal på bundlinjen på især nogle af de mindre skoler, virker i sit udgangspunkt defensivt. Vi får ikke tilført flere midler, og så er tankegangen, at vi igennem en form for overskudsdeling, sørger for at alle skoler akkurat kan klare sig igennem økonomisk – en løsning der er tænkt solidarisk, og hvor ”nogle skal afgive lidt for at andre kan få mere”. Problemet med denne løsning er imidlertid, at ingen vil komme til at leve op til foreningens egen målsætning om, at vi gerne skal præstere et overskud i størrelsesordenen 3-5 %, for at skoleøkonomierne kan betegnes som sunde – de skoler, der havde mere end 105 årselever i 2008, kom ud med et samlet overskud på knap 2,5 %. Forslaget vil måske udskyde nogle skolelukninger, men næppe eliminere faren og for skoleformen som sådan, kunne der tegne sig et billede af, at vi kan gentage højskolernes ”succes” med kollektivt at definere os som kriseramte.
• Der mangler dokumentation for en entydig sammenhæng mellem skolestørrelse og evnen til at præstere en sund skoleøkonomi, og dokumentation for, at der forefindes en speciel pædagogik, der bedre lader sig praktisere på små- og mellemstore skoler, og som tilgodeser elever der ikke vil kunne trives på store skoler. De afgørende præmisser for forslaget bør være veldokumenterede – dette ikke mindst set i lyset af, at en række større skoler med en skrøbelig økonomi bliver kraftigst beskåret, mens en række små- og mellemstore skoler, der må betegnes som særdeles sunde i økonomisk forstand, opnår en række markante fordele.
• Endelig ser vi et skisma i, at der bag forslaget ligger en præmis om ikke at ”tilskynde skolerne til at ændre størrelse”, set i forhold til den økonomiske- og politiske dagsorden der gør sig gældende på hele undervisningsområdet i 2010. I februar 2009 opfordrede undervisningsministeren direkte efterskolerne til at udnytte stordriftsfordele for at opnå en bedre økonomi, og det virker for os at se helt urealistisk, om man på efterskoleområ-det nu skulle komme igennem med en forøgelse af ”smådriftsfordelene”. Filmen vil komme til at knække i en diskussion om rimeligheden i at fastholde mange små og dyrere skoler i vores regi sat overfor, at der skal være 35 elever i folkeskoleklasserne.
Vi vil gerne tale for, at diskussionen om en ændret tilskudsmodel, tager afsæt i et fremtidsorienteret perspektiv, hvor en arbejdstitel kunne være ”Den bæredygtige og dynamiske efterskole år 2020”. Der skal arbejdes for og med en tilskudsmodel, hvor skolerne har mulighed for:
• At sikre en mangfoldighed pædagogisk
• At sikre fokus på elevsammensætningens mangfoldighed
• At sikre at skolernes økonomier er sunde og stabile
• At sikre det gode arbejdsmiljø og fornuftige lønforhold
• At sikre fokus på og rammer for de uddannelsesressourcesvage elever
• At sikre kvalifikation til fortsat ungdomsuddannelse / herunder 95 % målsætningen
Skal vi umiddelbart pege på elementer i en ny tilskudsmodel, i relation til ovenstående, når vi frem til et forslag, der peger i en noget anden retning end det fremsatte. Vi foreslår:
a) at den nuværende forskel på takst 1 og takst 2 bibeholdes / mener det sender et forkert politisk signal at ville halvere eller fjerne den på nuværende tidspunkt.
b) at udfase grundtilskuddet / bygningstilskuddet over en længere årrække (5-10 år) / tror ikke at vi i længden vil vinde politisk gehør for, at de meget små enheder tildeles ekstra midler.
c) at en større del af tilskuddet udmøntes som tillægstakster til de mere ressourcekrævende elever / alle skoler skal gerne ind og hente en del af deres tilskud denne vej.
Skoleformen har altid været kendetegnet ved sin evne til at tilpasse sig samfundsudviklingen, og det tror vi på fortsat vil gældende. Men der er her og nu, med de udfordringer som ikke bare efterskolerne kommer til at stå overfor, behov for en mere tilbundsgående drøftelse af, hvad der tjener skoleformen bedst.
Et godt udgangspunkt for en drøftelse, vil for os at se være, at tale om bæredygtighed i den brede forstand og i et ikke alt for snævert tidsperspektiv. Det rummer muligheden for en offensiv tilgang til udfordringer, hvor vi bliver i stand til at fastholde en stor søgning til og interesse for skoleformen.
Vi vil advare mod, at omdrejningspunktet bliver skolestørrelser og et eller andet retfærdigheds- kriterium, der knytter sig hertil. Nogle begræder en samfundsudvikling der fører til større enheder, mens andre ser en række udviklingsmuligheder i selv samme udvikling. Men det er en dagsorden, der splitter os, og let fører os ud i en ukonstruktiv debat omkring, hvad der er ”den rigtige efterskole”.
Diskussionen af, hvordan vi modvirker polarisering og bliver bedre til at håndtere de mindre ressourcestærke elever, er meget mere interessant i forbindelse med tankerne om at ændre på driftstilskuddet. Stort set alle skoler har fået flere udfordringer i de seneste år, hvilket ikke er det samme som at påstå, at de uddannelsesressourcesvage elever er ligeligt repræsenteret rundt på skolerne. Men en ny model burde kunne skrues således sammen, at de skoler der løfter mest også tildeles mest, og så samtidig have den virkning, at alle skoler påtager sig et ansvar, og er i stand til at synliggøre dette. I den forbindelse også at skolerne demonstrerer, at de bidrager aktivt til, at 95 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
Der er ingen tvivl om, at elevmangel og dårlig økonomi lægger et massivt pres på såvel bestyrelser som medarbejdere, og at en diskussion om bæredygtighed i den forbindelse også vil komme til at kalde på stærke følelser. Det er imidlertid et vilkår, at vi til stadighed må stille spørgsmålstegn ved, om ”vores” skole er rustet til at klare sig i fremtiden, og at der her vil være skoler der prioriter rigtigt og til rette tid, mens andre ikke magter det.
Vi ser frem til at få en åben og fordomsfri drøftelse med Efterskoleforeningen, og vi vil gerne kvittere for invitationen til dialog. Ligeledes håber vi, at de to fagblade vil afsætte den fornødne spalteplads til, at vi får en nuanceret debat, der vinkles til, at kunne række ud over blot to udgivelser. Formodentlig er Efterskoleforeningen ikke den eneste forening i efterskoleregi, der har en holdning til spørgsmålet om bæredygtighed og driftstilskud, og vi ser gerne, at vi får den nuancerede debat, hvor mange aktører byder ind. Endelig mener vi, det er afgørende interessant at høre, hvad politikerne mener om en sag som denne, der handler om meget mere end nogle små justeringer i forhold til en given økonomiramme. Inden for vores demokratiforståelse er embedsmændene mindre interessante i denne sammenhæng, og så skal vi nok i øvrigt afstå fra ”at kloge os på hvem der er de klogeste”.
Vejstrup – den 23. marts 2010.