Største årsmøde nogensinde

- formandens beretning

Dato: 5. marts, 2011
Næsten 1000 deltagere fra 173 efterskoler samlet til efterskolernes årsmøde på Hotel Nyborg Strand. Formandens beretning


Mundtlig beretning fra Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen:


Efterskoleformen bidrager til Danmark som uddannelsesmæssigt foregangsland
  
Ungdomskulturen
Den engelske kulturforsker Dick Hebdige har i sin bog Hiding in the Light skildret, hvordan opfattelsen af det 20. århundredes ungdom og ungdomskultur synes at have været spundet ind i en bestemt konstruktion eller historie om ”youth problem”.

Den kan spores tilbage til de industrialiserede samfund og er især konstrueret af voksne i den borgerlige samfundsklasse af frygt for den opvoksende arbejderunges gøren og laden i samfundet.

Hebdige viser, hvordan den fortælling om de unge i vores moderne mediesamfund synes at have spaltet sig i to versioner.

Den ene version er de unge youth – as – trouble og den anden er youth – as – fun.

TV og andre medier beskæftiger sig meget med unge og ungdomsanliggender – men formidlingen er den samme stereotype historie om unge, der enten er unge – som - problem eller unge – som - sjove.

Enten fortæller de om unge på f.eks. Nørrebro, der er nogle farlige ballademagere, som gør byen aldeles usikker - eller om Spjald, hvor de dumme drenge brænder dæk i halsbrækkende vanvidskørsel.
Eller også fortælles der fede historier om liv og glade dage på Roskilde festival - eller om sunde og dejlige unger, der er forsamlede til store sportsbegivenheder.

Der er ikke så mange variationer der i mellem. Unge er enten besværlige, livsfarlige, sjove eller livsbekræftende.
Fremtiden er enten sort eller lys.

I det seneste nummer af Højskolebladet er der en overskrift ”Kun mig og kun mig”.
Her er eksperterne delt i to hovedgrupper: Gruppen som er dybt bekymret over de unges adfærd - og gruppen, som ser god mening i unges ageren.

Generation Z er født i årene fra 1990 og er mere relationsorienteret end fællesskabsorienteret. De socialiserer sig via tætte og dybe relationer til nærtstående familie og venner, hvor regler, normer og fælles sag kan variere fra relation til relation.

De defineres også som generation@ - fordi de har fået internettets muligheder ind fra fødselen med de muligheder, det giver.
Deres mentalitet er, at verden er i positiv fremdrift og fuld af muligheder, og at deres udfordring er, at det skal lykkes 100 %, og at de selv er ansvarlige.

De unge forholder sig hele tiden til, om de er i gang med noget, som er spændende, sjovt og givende - eller ej. De kan f.eks. give udtryk for, at tiden i undervisningen bør bruges mere effektivt, fordi de ikke synes, udbyttet er stort nok i forhold til, hvor lang tid de sidder der.
Når de ser TV, så forholder de sig løbende til, om det giver mening at kigge med.

Er det navlepilleri eller er de nærværende? – De forholder sig konstant, og det giver udfordringer for omgivelserne. – Man kan ikke tage deres tid og opmærksomhed for givet.

Det er ikke nødvendigvis en usund holdning.
At det så giver os, der har opdraget dem og nu skal undervise dem lidt at tænke over – er så en anden sag.

Jeg tror, det er ualmindeligt vigtigt at få sat på plads, at ungdommens tilgang til tilværelsen er variabel. Vi skal give plads til dem alle, og det er vores opgave at modne dem til livet med alt, hvad det indebærer.
Vi kan ikke sammenligne og bruge det billede, at det hele var bedre i gamle dage. Det synspunkt har ingen mening.


En efterskolefortælling
På Efterskole.dk kan vi dagligt følge en gruppe unges ”livsnerve” i det daglige efterskoleliv:

”Efter to ugers brobygning, en uge med terminsprøver og en ganske almindelig uge til slut, er det endelig blevet juleferie. Eller, endelig og endelig.... Det er faktisk ikke noget jeg har set sådan overdrevet frem til. Jeg hygger mig her på skolen

Det er lidt underligt at sidde her og tænke på, at der allerede er gået så lang tid af skoleåret. I morgen er sidste dag på skolen i år 2010, og når vi så kommer tilbage, har vi kun 6 måneder tilbage sammen. Hold da op!

Min roomie og jeg har haft en alt for sjov uge. Vi har rullet os på gulvet af grin konstant og helt ustyrligt! Man skulle nok have været der. Vi fik i hvert fald mange anfald af filmen "Hormoner, hængerøve og hårde bananer". Den burde I tjekke ud, hvis ikke I har set den! Den er genial

I denne uge har vi haft besøg af en rapper og en beat poet og blev simpelthen kastet ud i at skulle skrive en rap om vores hjemby, så Kalundborgenserne, dvs. inklusiv mig, røg hurtigt i en gruppe sammen og fik skrevet en lille raaaaaap

Desuden er vi også blevet informeret om, at vi skal til at finde ud af, hvad vi skal efter efterskolen, og jeg kan stadig ikke forestille mig selv andre steder end på min efterskole. Det bliver hårdt at komme væk, det ved jeg allerede nu!

På lørdag smutter min efterskole en tur til Trysil for at stå på ski, og jeg lover at opdatere efter turen. Det skal nok gå galt, for mit vedkommende.

Så har jeg været på skitur i Trysil med hele skolen i en uges tid, og jeg kan love jer, at det var sjovt!

Størstedelen af skolen var nybegyndere på ski, så der var en del stunts. Revnede skibukser, en der hang fast i en skilift, nogle kørte ind i træer, og ja, jeg kunne blive ved!
Alt i alt var det en lækker tur på trods af, at vi skulle sove i bussen på vej derop. Det smerter altså en hel del!

I næste uge står den så på OSO, hvor jeg arbejder sammen med min kære roomie!
Jeg håber I har det fantastisk derude”
Citat Selina.

Denne hilsen er fra én af tidens unge efterskoleelever. - Hvor hun hører hjemme i ungekategorien, skal være usagt. Grundvilkåret for deres identitetsdannelse ændrer sig hele tiden.

En kendsgerning er, at rigtig mange unge tager fat – også i det frivillige arbejde. – Her i DK - og rundt om i verden.

En realitet er det i hvert fald, at rigtig mange efterskoleelever har samlet over én million kroner ind til unge i Afrika. De viser, hvad det vil sige at arbejde med medborgerskab i praksis, som konkret kommer andre til gavn.
Det giver genlyd.

Vi må møde hende der, hvor hun er og følge hende på vej. Hende, sammen med de andre 28.000 unge, vi har i skoleformen i øjeblikket.
 

Konjunkturerne i samfundet
Vi har en ”spraglet” repræsentation af unge, og det forudsætter at vi er mange forskellige skoler med et vidtfavnende udbud af muligheder, hvor ingen kan undværes – tværtimod.

Efterskolen har igennem de sidste 20 år oplevet en kolossal udvikling. Vi er gået fra at være en mindre kendt skoleform for en mindre del af befolkningen - til at være en ”berømt” skoleform for hele familien Danmark.

Vores elevantal er eksploderet. Skolerne er vokset. Markedsbegreber, så som ”branding” og ”image”, er blevet dagligdagsbegreber, side om side med de didaktiske pædagogiske begreber.

Nogle skoler har forandret og udviklet sig meget, og diskussionen - om og hvordan de har forandret sig til det bedre - kører i skoleformen.
Andre skoler har næsten ikke forandret sig, og det giver mindst lige så megen anledning til debat.

Konjunkturerne har været høje de sidste år, og samfundet og borgerne har haft godt med likvider. Disse tider er nok forbi, og vi vil sandsynligvis komme til at mærke dette ret kontant i de kommende år.
Økonomien strammer til, og de politiske forventninger til, at alle parter i samfundet løfter sin del af det sociale ansvar, er store – og det på tværs af alle politiske partier og positioner.

Vi må undersøge, hvordan skoleformen og Efterskoleforeningen kan gribe de udfordringer, der tegner sig for fremtiden proaktivt an, således at vi bevarer og udvikler videre på det bedste fra vores skoleform, i takt med de kommende samfundskrav og forventninger.


Fra velfærdsstat til konkurrencestat
Efterskolen er MERE end tidsånden, men for at skoleformen skal være bæredygtig også i fremtiden, er det vigtigt, at vi forstår vores egne rødder og samtiden.

De politiske spilleregler er anderledes i konkurrencestaten.
Der er pres på offentlige finanser.
Det betyder på godt dansk, at vi skal reducere omkostninger - også i skoleverdenen!
Der er pres på for mere effektivitet og faglige krav. Altså mere hurtighed i uddannelsessystemet, og de funktionelle kompetencer vinder frem. Der er fokus på nytteværdi.
Vores skoleform er under pres. Det skal vi ruste os til!

Udfordringerne i konkurrencestaten er at sætte en dagsorden for forandring og innovation i hele vores uddannelsessystem.

Det er kreativiteten og innovationen, der skal få danske virksomheder til at producere varer, som kan sælges dyrere i den globale økonomi.
Vi turde sidde ”fremme i bussen” – formulere os – internt og eksternt - bringe nye forslag, som ikke er tænkt før i spil på den politiske arena.

Vi må gøre særligt opmærksom på behovet for almen dannelse – i en form, som ikke er ’støvet’, men peger fremad.
Dannelse er også en kompetence. Dannelse må og skal kunne kombineres med funktionelle kompetencer.

Vi skal forstå og tydeliggøre vores fællesskab som skoleform og vores fællesskab med samfundet.
Vi bliver opfattet meget forskelligt. Nogen tror, vi er en ’klub’ for de riges unger - andre, at vi er for ’de tunge…
Vi er for alle, og alle er repræsenteret.


Samfundets individualisering
Samfundet bliver mere og mere individualiseret, og desto mere brug er der for os.
Vi skal dyrke det unikke ved efterskoleformen – ift. Forældrene,eleverne, befolkningen og lærerne.
Det kan ikke siges nok, at livet på efterskolen er helt særligt. – De unge har brug for det, og samfundet har brug for det.

Målet er, at Danmark kan blive leverandør af verdens mest innovative, kreative medarbejdere og borgere.
Her spiller efterskoleformen en central rolle i forhold til at give mange flere unge lyst til at lære og søge nye veje.

Efterskoleopholdet har en stor effekt på karrierevalget -også.


Uddannelse til alle
Vi skal have alle med. Vi skal pleje talentet i alle unge mennesker. Der er alt for mange, som ikke bliver stimuleret til det yderste af deres potentiale.
 
En stor gruppe får ikke en ungdomsuddannelse og vi må finde løsninger, som løfter de ressourcesvage – også i vores skoleform. Vi må alle deltage aktivt i det.

I foråret 2011 udvikles der i samarbejde med Københavns Kommune et pilotprojekt, der har til formål at give 10-20 udsatte og kriminalitetstruede unge mulighed for et efterskoleophold.
Projektet skal dels forsøge at forårsage et brud med de unges ’negative sociale arv’, opkvalificere de modtagende efterskoler til arbejdet med disse grupper, samt afprøve et tæt samarbejde mellem en kommunal forvaltning og efterskoler.

Fra og med marts 2011 skal alle unge - der forlader 9. og 10. klasse og gerne vil på en ungdomsuddannelse - uddannelsesparatheds-vurderes.

Efterskoleforeningen har iværksat en målrettet indsats henholdsvis mod kommunerne og efterskolerne. Således er der forfattet en pjece om efterskolernes generelle muligheder for gruppen af ikke-uddannelsesparate. Denne pjece er i december 2010 udsendt til alle kommuner samt UU-centre.

Meget ligger ’lige til højrebenet’ for efterskolerne i forbindelse med forløb til ikke-uddannelsesparate unge, for det er unge, som bestemt ikke er ukendte for os.

Målet er at få etableret et endnu bedre og tættere samarbejde mellem kommunerne og efterskoleformen om disse unge.

Sammen med Videnscenter for frie skoler i Ollerup, Svendborg Gymnasium og Den frie Lærerskole, er vi ved at formulere et projekt om efterskoleopholdets effekt i forhold til ungdomsuddannelsen.

Undersøgelsen har til formål at afdække, hvordan efterskoleelever klarer sig i ungdomsuddannelsen - socialt, personligt og fagligt. Samt at se på hvilke mekanismer, der gør sig gældende i overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse, og derfra belyse hvor efterskole og ungdomsuddannelser kan forbedre sig og samtidig lære af hinanden. Denne viden skal indgå som en del af læreruddannelsen

Et af midlerne er vejledning. Skoleformens troværdighed, som en seriøs medspiller i de unges uddannelse, vurderes af vore eksterne samarbejdspartnere på ungdomsuddannelserne.

Der er ingen tvivl om, at efterskolerne vil være med til at løfte vejledningsopgaven, da de unge har krav på den bedste vejledning med afsæt i lovens hovedsigte. Siden 2004 er der kommet en ny bekendtgørelse på vejledningsområdet hvert år, undtagen i 2006.

Efterskoleforeningen har allerede et godt samarbejde med UU-centrene, og det blev yderligere udbygget gennem et fælles initiativ i efteråret: Dialoguge 40.
Her mødtes 240 efterskoler og 38 UU-centre til fælles drøftelse, og det fortsætter de med.

Et særligt vejledningsforskningsprojekt, der afsluttes til sommer, vil kvalificere vejledningen yderligere.
 

Stærke borgere
Unicef har sammenlignet uligheden blandt børn i 24 OECD-lande ved at undersøge materielle vilkår, skolegang og sundhed. Det ser godt ud på de første. Sundheden står det værre til med, fordi udsatte børn spiser mindre godt og dyrker mindre motion end de middelstillede. Desuden er de danske 15-årige dem, som drikker mest i alle de sammenlignelige lande.
Det kan vi være med til at ændre på – fordi vi har et kostskolemiljø.

Vi skal udvikle et samfund, hvor den enkelte er socialt robust og kompetent til at kunne håndtere det at være medborger i et globalt samfund, at arbejde i virksomheder, hvor omstillingspresset er konstant.

Vi skal kunne bevæge os på tværs af landegrænser og kunne samarbejde med kolleger fra mange forskellige lande, kulturer og religioner.

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i maj 2010 offentliggjort en evaluering af efterskolernes integrationsarbejde.
Evalueringen konkluderer, at efterskolen har gunstige rammer og betingelser for arbejdet med flygtninge- og indvandrerunge. Det fremgår, at ’eleverne i høj grad profiterer af et efterskoleophold, både personligt, socialt og fagligt. Ifølge forældre, elever, lærere og forstandere bliver eleverne selvstændige og ansvarsbevidste af et efterskoleophold, og disse egenskaber er vigtige, når de skal gennemføre en ungdomsuddannelse.’

Vi har vist, at vi har en skoleform, der kan inkludere unge med mange forskellige baggrunde. Skolerne kan støtte de unge på vej mod en ungdomsuddannelse. Og eleverne bidrager positivt til ungdomsmiljøet på skolerne og til målsætningen om en mangfoldig skoleform. Vi har nu rundet de 400 elever af anden etnisk herkomst.
 

Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få flere med. Med 8 mio. fra satspuljerne til stipendier i de kommende tre år forpligter det os yderligere på at udvikle os fagligt på området.

Det er livsoplysning, det er folkelig oplysning, og det er i høj grad demokratisk dannelse, når etnisk danske elever og elever med anden kulturel og eller religiøs baggrund er sammen og lærer sammen i et værdistærkt og trygt fællesskab.
Det øger forståelsen af at leve i et mere og mere flerkulturelt samfund. Det vokser alle af, og det er godt for såvel integrationen som økonomien, hvis man skal tro OECD.


Dannelse – der virker
Alle unge skal have en uddannelse med et globalt sigte, og vi er med – fordi vi repræsenterer de bedste kvaliteter i den danske uddannelsestradition, og vi kan kombinere fløjene i vores uddannelsespolitik – herunder også dem, der gerne vil stille en modsætning op mellem livet og arbejdslivet.

Osteklokken er slået i stykker. – Vi er ikke et reservat i vores uddannelsessystem, men en dynamo for nytænkning om, hvordan vi kombinerer almen dannelse, kreativ pædagogisk udvikling, faglige ambitioner og sætter nye standarder for hele vores uddannelsessystem. Det er et stort ansvar – det er et nødvendigt ansvar - og vi tager det på os.

En helt særlig forpligtigelse, vi har – det er vores berettigelse kan man sige - er at omsætte hovedsigtet Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse til pædagogisk praksis – uanset aktivitet i døgnets 24 timer.
Det er her, vi adskiller os. Samfundet har beskrevet sit pædagogiske behov gennem hovedsigtet – det bidrager til en fælles tilværelse og en social sammenhængskraft.

Den særlige kombination af undervisning og samvær må ingen være i tvivl om, hvad betyder. Der er ingen facitliste, og det skal der heller ikke være. Den enkelte skole skal have sin fulde frihed til at formulere sig, men også et ansvar for at praksis afspejler det - og at kunne argumentere for det, såvel i undervisningsplanen, som i daglig tale.
 
Om det er muligt at opstille kvalitetskriterier/konkrete værdier, er en tanke, som godt kunne være fristende at forfølge – vi ville muligvis stå stærkt i kommunikationen - hvis det var muligt.

”Dannelse der virker – efterskolens pædagogik”. Bogen, som netop er blevet færdig på baggrund af et to årigt projekt under arbejdstitlen ”Efterskolens innovative kraft – at gøre en forskel” i samarbejde med University College, Syddanmark, er et solidt værktøj til skolerne – bestyrelserne og medarbejderne til at omsætte det, jeg lige har været inde på - til handling.

Bogen beskriver og dokumenterer, hvilken dannelsesbetydning, efterskolen har. Den giver ligeledes en række anbefalinger til såvel foreningen, som til skolerne.
Der opfordres bl.a. til, at skolerne arbejder mere målrettet med de forskellige samværsformer og venskabsrelationer, som forskningen har dokumenteret har en væsentlig betydning for elevernes dannelse.
Det handler både om samværet i og udenfor undervisningen. Bogen peger på tre væsentlige forhold i efterskolepædagogikken: Venskabspædagogik – myndighedspædagogik - og intergenerationel pædagogik.
Forfatterne konkluderer, at der i disse pædagogiske former ligger drivkraften for efterskolens udvikling og et bæredygtigt svar på de dannelses- og uddannelsesudfordringer, samfundet står over for.

 
Det er nu foreningens og de enkelte skolers opgave at gribe bogens anbefalinger.I kan høre meget mere om forskningsresultaterne i Alexander von Oettingens foredrag i morgen formiddag, og på de temadage, vi afholder til foråret.

Der er ganske enkelt så mange guldkorn i den bog, at de ikke kan tælles.


Vi har forskningsmæssigt belæg for, at vi udnytter kostskoleformens muligheder for læring og dannelse. At unge bliver motiveret for og lærer at lære. – Det er en stor del af forklaringen på, at de unge klarer sig godt efter efterskoleopholdet, og at efterskolerne fortsat har stor tiltrækning og succes – uanset hvilken livsbane de unge måtte vælge.

Disse uddannelses- og dannelsesmæssige erfaringer fortjener at blive videreudviklet i indsatsen for at gøre Danmark til et uddannelsesmæssigt foregangsland.


Særlige grupper af unge
Vi er holdningsbærere - og vi må diskutere – også når det gælder de ”ømme punkter” i skoleformen, jf. om tilskudsmodellen fortsat er tidssvarende.
Det er ikke nogen let øvelse, når frihed og forpligtigelse tørner sammen. Det skal dog ikke afholde os fra at diskutere komplekse problemstillinger internt.

Sidste forår var temperaturen mærkbart stigende landet over – efter styrelsens indlæg på årsmødet om en mere ”retfærdig tilskudsmodel”. Det blev i høj grad til en diskussion om kvaliteten i forhold til skolestørrelsen. Det lykkedes ikke i denne omgang at få kvalificeret debatten om et bud på en mere tidssvarende tilskudsmodel, som står mål med mangfoldigheden af unge – et ansvar på tager på os. Styrelsen fik solid kritik fra nogen og positiv opmærksomhed fra andre.
 
Vi ved, at visse elevgrupper udfordrer mere end andre, og ressourcerne skal fordeles på en måde, så vi kan få flest mulige igennem.

Elever med opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD, autisme mv. spiller tilsyneladende en større og større rolle, også på efterskolerne. Efterskoleforeningen vil det kommende år søge at kvalificere arbejdet med at undervise, vejlede og være sammen med disse unge. I samarbejde med efterskoleinitiativet ”Plads til alle” indbydes til en konference om inklusion. En konference, der ikke alene henvender sig til skoler, der har interesse i at arbejde med f.eks. ADHD og Autisme, men til alle skoler, der ønsker at dygtiggøre sig i arbejdet med at inkludere unge med særlige forudsætninger.

Når vi i fællesskab sætter fuld fart mod et fælles mål – løfter vi markant. Vi har en for stor frafaldsprocent, men den er hastigt på vej ned – ikke mindst – fordi vi de senere år har ud-
nyttet den pædagogiske frihed til at gå nye veje i samarbejdet med de unge og deres forældre.
Jo flere redskaber at agere med – desto flere veje at gå - også i vanskelige sager.

Forældrene forventer, at vi lever op til vores ansvar og påtager os opgaven at lære de unge at begå sig – med sig selv og i et fællesskab. Lære af erfaringer, og at der er fælles forhold, som skal fungere – uanset profiler og størrelse, hvis et efterskoleliv skal fungere i dagligdagen.

En kendsgerning er det også, at den ramme og tilgang, vi som forældre har opdraget vores børn i - er et farverigt maleri.
Samarbejdet kan blive så broget, at en afbrydelse af samarbejdet kan være nødvendigt.
Det bør være undtagelsen frem for reglen - og sker det, skal vi sørge for, at samarbejdet afsluttes anstændigt – så den unge og forældrene kan komme ordentligt videre.


Efterskoleøkonomi
Efterskoleformen står og falder med at være et tilbud, der er åbent for alle, og at elever, forældre, skolekredse og politikere slutter op om denne tilgang.

En forudsætning for at vi overhovedet kan komme i kontakt med de unge og forældrene er, at det økonomisk er overskueligt.

I 2010 har der været meget fokus på samfundsøkonomien, og vi er som samfundsborgere blevet belært om, at der skal spares, reduceres, effektiviseres, og at alle må holde for – om så det er rimeligt eller ej.

De første udmeldinger om Regeringens Genopretningspakke sidste forår gav forstyrrelser, og da pakken kom i skrift – var forstyrrelsen total.

Vi valgte at analysere situationen godt og grundigt – ikke være for hurtige på aftrækkeren – vi havde en fornemmelse af at finansloven 2011 ville bidrage til øget stormvejr, og vi blev ikke på nogen måde skuffet.
 
Dette måtte ændres, hvis vi skulle kunne bidrage til, at DK skulle være et uddannelsesmæssigt foregangsland, hvor et efterskoleophold modvirker frafald i ungdomsuddannelserne og fremmer de unges karrierevalg.

Dialog var vejen frem. Vi tog på rundtur til ”gud og hver mand” med de stærkeste realargumenter, vi kunne formulere og dokumentere.
Takket være skolernes netværk stod vi solidt på fødderne.
Den kontakt, I fik etableret til politikerne - kampagnen ”Uanset hvordan man vender og drejer det” - Facebook tiltaget i en god tone - større og mindre politiske møder m.m. var med til at fremme vores målsætning.

For os har det hele tiden - også i denne proces - været vigtigt at udvise samfundsansvar - også når den samlede danske økonomi er under pres - og dermed deltage i besparelserne sammen med alle andre.
Samtidig kunne vi naturligvis ikke leve med at skoleformen blev sendt til hjørnespark, når vi samtidig aktivt kan bidrage til statskassen på den lange bane.

Skolerne har effektiviseret voldsomt.

Allerede før de nedskæringer, som Genopretningspakken påførte os og forældrene, har vi oplevet et markant fald i statens udgift pr. efterskoleelev i perioden 2001 til 2009.
I samme periode har forældrene oplevet, at deres andel af betalingen er steget med 46 procent.

Vi har haft mange gode og fremsynede møder med politikere på hele den politiske arena - og ikke mindst Undervisningsminister Tina Nedergaard har været lydhør for vores tilgang - fra det første møde 28.5. – til det sidste møde lige op til, at Finansloven blev vedtaget i starten af november. Ligeledes vedrørende implementeringen.


Skolerne har effektiviseret voldsomt og skal samtidig udbyde og skabe de bedste undervisningstilbud, der rykker mest for de unge.

Vi har brug for politiske prioriteringer af skoleformens økonomi til gavn for de unge.

Aftalen betyder at der er en langt bedre social retfærdighed nu end i Genopretningspakkens oprindelige tekst.
Er det så et godt resultat?

I den givne situation er det tilfredsstillende, og det er min klare vurdering, at vi ikke på nogen måde kunne komme længere i denne omgang.

Det har været en klar målsætning at nå et resultat, hvor skoleformen er økonomisk tilgængelig for enhver elev/familie, uafhængigt af hvilken efterskole de måtte vælge.

Vi er nu i gang med Finansloven 2012. Meget kan ske, også inden vi når frem til år 2013 og 2014.


Overenskomst
Finansministeriets aftaler med de overenskomstberettigede forhandlingspartnere gav ved seneste OK-aftaler et solidt lønløft – uden at den kasse, som udbetaler driftstilskuddet fulgte trop.
Det er ikke en sund udvikling.

Der skal ikke herske tvivl om, at vores lærere og øvrige medarbejdere skal have en ordentlig løn, som står mål med øvrige uddannelsessektorer, som vi sammenligner os med. Vi har brug for de bedste medarbejdere – det er én af de allervigtigste nøgler til succes.

Lønnen er selvfølgelig en vigtig parameter i et ansættelsesforhold, men der er også andre ting, som har betydning i et godt ansættelsesforhold – herunder ikke mindst gode samarbejdsrelationer og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.

Personalestyrelsens egne ord: Arbejdstidsreglerne er ikke fulgt med udviklingen. Lærernes arbejdstidsregler understøtter skolen af ”i går”

Det passer meget dårligt til en skoleform, som gerne vil gå forrest i samfundsudviklingen, hvor alle unge skal sikres gode uddannelsesforhold. 
Selvom der ikke er daglig utilfredshed, er der brug for et ansigtsløft.
Hverdagen fungerer på trods af arbejdstidsaftalen.

Vores medarbejdere skal have optimale efteruddannelsesmuligheder, så det faglige niveau i de boglige og praktisk musiske fag er helt i top – det har vores unge brug for.

Foreningen skal være i dialog og ”tale ind til” ethvert uddannelsessted, der kan løse denne opgave, og vi ønsker, at igangværende lærerstuderende har kendskab til efterskoleformen – uanset hvor - og vi tager de initiativer, som er nødvendige for at påvirke og tage ansvar for læreruddannelsen.
 
Skoleformen skal være en eftertragtet arbejdsplads - uanset om det er ledere, lærere, det teknisk administrative personale, eller det frivillige hverv som bestyrelsesmedlem.
Det er bl.a. Efterskoleforeningens opgave at give alle mulighed for at blive klædt godt på – uanset profession.


Eksperimentarium
Vi har pædagogisk frihed, og vi skal udnytte dette eksperimentarium: Det er vigtigt, at vi bliver ved med at være ’alternative’ i efterskolen, dvs. med at bedrive anderledes pædagogisk, didaktisk tænkning for de 14-18 årige.

Der er bl.a. - i den grad - kommet skub i nye 10. årganges sammensætninger, hvor eleverne tilegner sig helt nye færdigheder og kompetencer.

Det seneste skud fra Efterskoleforeningen ind på den gren – foregår i et samarbejde med DGI. Et samarbejde om at udvikle et fagligt forløb – måske et nyt efterskolefag – der handler om iværksætteri, innovation og projektledelse i forhold til frivillighed og samfundsengagement.


Stærkere kommunikation
En forudsætning for at vi kan holde tempoet – er evnen til at kommunikere – til dem, der kender skoleformen - og endnu vigtigere - til dem, som ikke kender os.

Øgede mediemæssige krav til foreningens offentlige positionering, hvor et forandret medielandskab med nye medievaner og livsformer hos eksisterende og potentielle medlemmer kræver en fokuseret evne til aktivt at sætte en fremsynet dagsorden, så vi ikke er på bagkant.

Faldende årgange – øget konkurrence - vil medføre øget pres på skoleformen. Vi mærker det nu – og visse steder – markant.

 Vi arbejder med Efterskoleforeningens 4 kommunikations-platforme.
Organisatorisk
Politisk
Markedsføring
Netværk


Tak til samarbejdspartnere
Tak til alle vores mange samarbejdspartnere. Det gælder politikerne fra samtlige politiske partier på Christiansborg og embedsmændene i de forskellige ministerier.
Vi finder løsninger også selvom, det engang imellem ser meget broget ud.
 
Velvidende at I i sidste ende har det afgørende ord – viser praksis - at I vil partnerskabsprincippet – ”hvor vi taler ind til” – ”frem for imod” – til gavn for sagen.
 
Det samme gælder til alle Efterskoleforeningens mange øvrige samarbejdspartnere. Det er ikke bare konsensusmøder - vi kommer også ud til ”kanterne” – hvor de stærke ideer befinder sig og dermed en yderst levende udveksling.


Tak til medarbejdere og Styrelse
Vi er en idébåret forening, og vi arbejder for ”alt og alle”, så efterskolen er et godt sted at være - for de unge, som ”vi har til låns”.

Vi har en daglig ledelse og gruppe medarbejdere, som repræsenterer en mangfoldighed af forudsætninger.
I møder - om nogen – hverdagens mange facetter. Fra skolerne, enkeltmedlemmer, nuværende og kommende forældre, journalister, samarbejdspartnere osv. Derudover alt det, vi selv tager initiativer til. Aldrig går man forgæves.
I leverer en imponerende indsats.

Alt hvad vi har fat i, er kompliceret, fordi alle vinkler skal tilgodeses på én og samme tid, og derfor tager møder tid.
 
Derfor er det vigtigt med en styrelse, som er repræsentativ i forhold bestyrelser, ledelser og medarbejdere – vi skal have flest mulige synspunkter på bordet hver gang, vi træffer beslutninger. Det sidste kan vi godt lide – det er vores opgave - og det er en ganske udfordrende øvelse at være ordstyrer for jer.
I er et stærkt hold.


Afslutning
At drive en efterskole er en virksomhed, som bygger på værdier, traditioner, skolemæssig faglighed, pædagogisk indsigt og ikke mindst passion og vilje sammen med eleverne.

Uden den har hverdagen på skolen ikke den gnist og den dannende betydning, som gør et efterskoleophold til en oplevelse og en erfaring, der trækker langt ind i voksenlivet.

På efterskolen lærer eleverne, at de kan lære, og at de kan finde glæde og interesse i undervisningen.
Efterskolen giver tryghed og tillid til at kunne selv og til at stole på egne læringsmuligheder. Det styrker og udvider elevernes selvtillid, selvværd og selvagtelse. På efterskolen får eleverne en uddannelsesrobusthed og parathed, fordi de oplever at læring og undervisning giver mening for deres liv og videre uddannelsesvej.

Efterskoleopholdet er begyndelsen på en ny uddannelsesvej. Og det skal være for alle.
”Uanset hvordan vi vender og drejer det”.





UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneSkovskolenKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser