Grand Prix drenge
vender hjem
Dato: 22. marts, 2011
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
“A Friend in London” - vinderne af årets danske Melodi Grand Prix - giver koncert på efterskolen, hvor det hele begyndte
“A Friend in London” blev dannet i 2005 af 4 meget unge musikere, som mødte hinanden på Vostrup Efterskole – Skole for Musik og Teater. Siden har bandet skrevet sange, lavet videoer og turneret både herhjemme og i Canada. Et vendepunkt i bandets karriere kom, da de for nylig kom på alles læber i kraft af en meget sikker sejr i Dansk Melodi Grand Prix 2011 med sangen ”New Tomorrow”. Siden er det gået stærkt – nr. 1 på Itunes download hitlisten, nr. 1 på Arplay hitlisten og direkte af sted på endnu en turné i Canada.
”A Friend in London” er nu tilbage i Danmark igen og klar til de første koncerter i Danmark efter Grand Prix sejren. Herefter venter det Internationale Melodi Grand Prix i Dusseldorf i maj, et debut album i efteråret og meget mere.
For ”A Friend in London” var det helt oplagt at en af de første koncerter i Danmark skulle finde sted netop der, hvor det hele startede, nemlig på Vostrup Efterskole – Skole for Musik og Teater.
Koncerten foregår mandag den 11. april kl. 20.00. Ledige billetter kan reserveres i skolens kontortid fra kl. 8.30 til 13.30 på tlf. 97 37 41 88.