• Forside
• Kontakt
• Sitemap
• Efterskoleforeningen
• Oplysning om efterskoler
• 

Kvalitetsstempel

måske på vej til efterskoler

Debatten om god efterskole trænger til at komme et niveau op. De seneste år har det handlet om, hvorvidt store eller små skoler er bedst. Om profilfag kontra almene efterskoler, om skolernes brug af faner ved gymnastikopvisninger eller deres tolkning af Grundtvig. Men fire forstandere – Jan Coermann, Flakkebjerg, Tage Jepsen, Fjordvang, Heine Boe, Femmøller og Palle Pors, Højer – lagde på årsmødet op til en mere vidtgående debat om efterskolens kvalitet.

»Det vil være mere interessant at dreje debatten, så vi i stedet fokuserer på at sikre den demokratiske dannelse, som er et af de helt centrale begreber i vort fælles formål, frem for at vi strides om, hvorvidt der er tale om rigtige efterskoler, hvis man går i takt til en gymnastikopvisning,« siger Jan Coermann, som er en af initiativtagerne til projekt ”Kvalitet i efterskolen”.

Forslaget vakte som ventet en del opmærksomhed på årsmødet. Ikke mindst fordi der lægges op til, at efterskolerne kan blive akkrediteret til at måtte bære kvalitetsmærket på deres hjemmeside. Men i forslaget ligger også, at mærket kan blive frataget en skole, der ikke længere opfylder de kvalitetskriterier, som man måtte enes om.

»Det er måske en provokerende facon indadtil, men vi håber på en frugtbar debat, for det er afgørende, at efterskolerne selv sætter en fælles dagsroden for, hvad der er god efterskole, at der bliver mulighed for at skille skidt fra kanel,« siger Jan Coermann.

»Vi siger til eleverne, at et fællesskab uden fælles forpligtelse til at leve efter nogle fælles værdier er et dysfunktionelt fællesskab. For os som skoler må der også være mulighed for, at vi forpligter hinanden på mere end retten til at være frie,« siger Jan Coermann.

Friheden skal bruges
I lang tid har efterskolernes udvikling båret præg af stærkt ydre pres fra politisk hold, hvor der stilles stadig flere krav om gennemskuelighed, hvilket medfører en del bureaukrati. Samtidig er markedet i form af stigende priser og forbrugermentalitet en stærk bidragyder til den indbyrdes oprustning på profil og faciliteter skolerne imellem.

»Vi ønsker at få civilsamfundet mere på banen i skolernes udvikling. Nu er det, som om friheden tolkes som om vi skal have frihed fra indblanding ude fra. Den holdning ses også i, at foreningen nærmest skal bruge sit formål om de frie forhold til at skærme os mod omverdenen, herunder politiske initiativer. Vi vil hellere diskutere, hvad vi skal bruge friheden til. Den debat kan efter vor opfattelse munde ud i, at vi definerer en række kvalitetskriterier,« siger forstander Heine Boe.

Jan Coermann supplerer:
»Det må være muligt at finde den fælles puls, der samler os i efterskoleverden og dermed udpege en række centrale opgaver, som vi er enige om, en efterskole som minimum skal løfte. Der er kun konfliktskyhed som undskyldning for ikke at gå ind i en debat om nogle fælles succeskriterier.«

Med kvalitetsmærket forestiller initiativtagerne sig, at det bliver muligt at udpege en række tegn på, hvilke elementer der skal være til stede i en skoles hverdag, for at den lever op til et kriterium om demokratisk dannelse. Det kræver en længere debat i skoleformen for at udpege kriterierne bag et kvalitetsmærke, men samtidig foreslås det, at Nationalt Videncenter for Frie Skoler og Danmarks Evalueringsinstitut kan være med i processen.

»EVA er en uvildig instans, der i forvejen har erfaring med at udforme akkrediteringen til universiteterne. Et mærke skal have en troværdighed, således at forbrugerne også kan have tillid til det,« siger Jan Coerman.

Ligesom skolernes selvevaluering vil et kvalitetsmærke være under konstant forandring og dermed give anledning til løbende overvejelser på hver enkelt efterskole

»En konstant foruroligelse i form af at holde fokus på, hvad der er god efterskole sikrer, at det vi arbejder med til en hver tid også er af en kvalitet. Alternativet til nogle fælles kvalitetskriterier er, at det er overladt til hver enkelt efterskole at definere, hvad der er god efterskole. Risikoen er, at vi fjerner os så meget fra hinanden, at efterskolen som begreb bliver frit svævende. Det er ikke nogen god situation, når vi skal fremstå som en fælles bevægelse over for bl.a. politikere, familier og elever,« siger Heine Boe.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter