• Forside
• Kontakt
• Sitemap
• Efterskoleforeningen
• Oplysning om efterskoler
• 

Skilsmissebørns

efterskoleophold i fare

Selv om en ny ægtefælle eller samlever ikke har forsørgerpligten over for sit bonusbarn, tæller hans indtægt med, når barnet skal på efterskole, og størrelsen på elevstøtten skal regnes ud.

Sådan ser virkeligheden ud pr. 1. august i år, hvis regeringens forslag til en ændring af statens støtte til elever på efterskole som ventet bliver vedtaget. Barnets adresse ved skoleårets begyndelse afgør, hvilket grundlag støtten skal beregnes ud fra.

For skilte forældre kan det blive afgørende, at de er klar over reglerne. Et eksempel: Barnet har adresse hos moren, der bor sammen med en ny mand. Hvis husstandens to indtægter overstiger 610.000 kroner, falder elevstøtten gradvist. Faren bor derimod alene og tjener mindre end 610.000 kroner. Hvis forældrene sørger for, at barnet skifter officiel adresse til faren inden skolestart, kan de opnå fuld forældrestøtte.

Ved at ændre elevstøtten vil regeringen sikre, at tildelingen af elevstøtte afspejler den reelle økonomi i elevens hjem. Men det er noget rod at blande en ny ægtefælle eller samlever ind i beregningen, mener forstander Tage Krogh fra Vesterdal Efterskole på Vestfyn.
»Samleveren har ikke forsørgerpligten, så det er ulogisk at blande ham ind i elevstøtten. Det kan skabe forfærdelige diskussioner blandt de voksne omkring barnet«, siger han.

I dag bor mange børn stort set lige meget hos begge forældre. Forældrene er måske også enige om at dele udgiften til efterskolen. Men hvis moren ikke vil lade barnet skifte adresse, og faren ikke vil bøde for, at støtten så skal regnes ud efter en anden mands indtægt, kan det give anledning til diskussion.

»Vi skal ikke rådgive om, hvor barnet skal have adresse, men vi har pligt til at informere forældrene om de økonomiske vilkår. Så må de selv foretage de nødvendige forholdsregler,« siger Tage Krogh.

Forældre er begyndt at reagere
Hidtil har fraskilte fået mere i tilskud, uanset om de har boet alene eller sammen med en ny samlever. Den praksis gør lovforslaget op med.

»I yderste konsekvens har to par kunnet bytte mand og kone, bibeholde deres gode indtægter og modtage forhøjet tilskud. Det er ikke rimeligt. Hvis der er to indtægter i spil, bør de begge tælle med, men der ligger en fornuftig debat i, om det skal være samleverens eller farens,« siger forstander Svend Hagelskjær fra Levring Efterskole ved Kjellerup.

Han har allerede talt med forældre til kommende elever, som ikke synes, deres samlever skal blandes ind i, at deres børn skal på efterskole.

»Vi risikerer helt klart at miste elever fra skilsmissefamilier, hvis forslaget bliver vedtaget. Jeg tror dog, vi ville miste flere, hvis begge forældres økonomi skulle tælle med, for så ville mange enlige mødre miste tilskuddet,« siger Svend Hagelskjær og tænker på den situation, at faren afviser at betale sin halvdel, fordi han ikke synes, det er en god ide, at barnet skal på efterskole.

»Der er ikke altid fælles fodslag blandt skilte forældre om, hvad børnene skal. Der er jo en grund til, at de ikke længere bor sammen, og det er måske deres børn, der har allermest brug for at komme på efterskole.«

Mange skilte forældre er enige og deler udgiften, medgiver forstanderen.
»Vi vil selvfølgelig fortælle, at husstandsindtægten er afgørende, både hvis man bor sammen med en anden, og når man bor alene med sit barn, for vi skal oplyse om prisen på vores vare. Men vi blander os ikke i, hvor barnet skal bo,« understreger Svend Hagelskjær.

Forældre i firehjulstrækkere irriterer
Man kan godt fortælle skilte forældre, at de skal være opmærksomme på reglerne, supplerer forstander Susanne Møllnitz fra Maglesø Efterskole ved Holbæk. Men hun er bange for, at de kan lyde som en opfordring til kassetænkning.

»Jeg vil sætte pris på, at Efterskoleforeningen lægger nogle standardsætninger om reglerne ud på sin hjemmeside, så vi ikke kommer til at formulere os på en måde, der kan opfattes forkert,« siger Susanne Møllnitz.

Efterskoleforeningen har sendt en oversigt over bestående og eventuelle nye regler ud til efterskolerne. Men i forhold til kassetænkning er der ikke noget nyt, mener sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen.

»Skilte forældre kan også spekulere i de nuværende regler og lade barnet bo hos den med lavest indtægt. Det er et irritationsmoment blandt skolesekretærer, når de ser forældre, der får maksimal støtte, køre i store firehjulstrækkere,« siger han.

Frem for at blande en ny samlever ind i elevstøtten vil det være mere reelt at gå ud fra indtægten hos dem, der har forældremyndigheden, mener Tage Krogh fra Vesterdal Efterskole.

»Så har forældrene en fælles forpligtelse, og hvis de mener, det er godt for barnet at komme på efterskole, deler de udgiften,« siger han.

Den løsning har der ikke været politisk stemning for, vurderer Sophus Bang Nielsen.

»Man har ikke villet inddrage for mange nye aspekter i lovforslaget, og der findes ingen regel om, at faren skal være med til at betale for opholdet, hvis barnet bor hos moren. Hvis han vil, er det rigtigt, at hans halvdel kan blive dyrere, hvis moren bor sammen med en anden, men for os er det afgørende, at skolerne ikke skal kontrollere, hvor barnet bor, men at forældrene afgiver en erklæring om det på tro og love,« siger sekretariatslederen.

Efterskoleforeningen har kun ønsket én ændring i lovforslaget, og det har undervisningsminister Tina Nedergaard (V) imødekommet, så hvis den forælder, der har barnet boende, bliver skilt eller separeret fra sin nye ægtefælle i løbet af skoleåret, berettiger det til en ny beregning af elevstøtten.

Lovforslaget er sat til andenbehandling på tirsdag og tredjebehandling torsdag den 31. marts. Under førstebehandlingen tegnede der sig et snævert flertal.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter