klar til partnerskaber
med christiansborg
Dato: 17. november, 2009
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Med afsæt i regeringens ungepakke er efterskolerne parate til at løse sociale og samfundsmæssige problemer. Men regeringen skal gå ind i en dialog, hvis det skal lykkes, mener Efterskoleforeningen
Med regeringens ungepakke er der lagt op til at styrke indsatsen for at få flere 15–17-årige i job og uddannelse. Efterskolerne kan være et markant bidrag i den satsning. Derfor byder Efterskoleforeningen i en henvendelse til undervisningsminister Bertel Haarder ind med konkrete forslag.
»Vi har løsningen på en række af de udfordringer, samfundet står over for, men hvis det ikke bare skal ende i snak, må vi have politisk opmærksomhed og hjælp,« siger formanden for Efterskoleforeningen Troels Borring.
Han henviser til undersøgelser fra Capacent Epinion, der viser at afgangselever fra efterskolernes 10. klasser i højere grad end andre unge gennemfører erhvervsuddannelserne.
Derfor kunne det være et led i ungepakken at sikre, at uddannelsesressourcesvage elever får økonomisk mulighed for at tage på efterskole.
Efterskoleforeningen foreslår i sit udspil, at der gives flere økonomiske tilskud til, at efterskolerne kan arbejde med elever, der har brug for personlig støtte og til elever hvis forældre har en svag uddannelsesbaggrund.
”Der er en tydelig sammenhæng mellem afbrydelse af efterskoleopholdet i utide og elevernes uddannelses- og ressourcemæssige baggrund. Tilsvarende er der større behov for individuel vejledning, mentorvirksomhed og personlig støtte til elever med svag baggrund,” hedder det i henvendelsen fra Efterskoleforeningen.
Derfor foreslår foreningen, at der indføres tillægstaxametre til skolerne. Disse tillægstaxametre skal også omfatte elever fra hjem, der er omfattet af sociale foranstaltninger og elever anbragt uden for eget hjem. Baggrunden er, at arbejdet med elever uden en egentlig diagnose i stigende grad optager ressourcer på skolerne.