Mange slipper for
prisstigning
Dato: 23. november, 2010
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Frygten for at miste elever fra hjem med mellemindkomster er delvist fjernet efter ændringer i elevstøtteskalaen. Finansloven går især ud over familier med indtægter over 610.000 kroner
En ny elevstøtteskala fra næste skoleår vil især gavne familier med indtægter under 610.000 kroner. Det blev resultatet af finanslovsforhandlingerne, hvor efterskolerne længe stod til massive besparelser. Der spares fortsat på skoleformen, men på en sådan måde, at det rammer familier med de laveste indtægter minimalt.
»Jeg er rigtig glad for, at mange familier nu alligevel får mulighed for at give deres børn et værdifuldt efterskoleophold,« siger Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen, som talte efterskolernes sag i forbindelse med forhandlingerne.
»Det oprindelige udspil til finansloven stillede mange familier i et frygteligt dilemma, da mange ikke havde råd til at sende deres børn på efterskole,« siger Per Ørum Jørgensen.
Der var lagt op til, at kun familier med indtægter under 310.000 kroner skulle holdes fri for besparelserne. I den endelige aftale blev denne grænse hævet til 610.000 kroner. Alligevel viser beregninger fra Efterskoleforeningens sekretariat, at alle familier sandsynligvis vil mærke mindre stigninger. Efterskolerne beskæres nemlig fortsat i drifts-tilskuddet, hvilket kan være medvirkende til, at mange skoler vil regulere lidt på forældrebetalingen. Hvis ugeprisen f.eks. stiger fra 1845 kr. til 1900 kr. i næste skoleår vil en familie med en samlet indtægt på 410.000 kroner komme til at betale 1600 kroner mere for et år. Derimod vil familier med indtægter over 860.000 kroner få en årlig stigning på godt 12.000 kroner i næste skoleår. Året efter kommer nye stigninger til.
Alligevel ser forliget om finansloven mere lyst ud for skoleformen, end det der oprindelig var lagt op til.
»Vi gik efter større social retfærdighed i rammerne for elevstøtten, og vi gik efter, at elevstøtten gives på baggrund af husstandsindkomst i stedet for på baggrund af forældreindkomst, hvilket har vist sig at give en skævvridning, fordi mange indgår i nye familiekonstellationer. Begge dele kom med i den endelige finanslov,« siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.
Samlet set er foreningens formand tilfreds, når det tages i betragtning, hvor galt det kunne være gået.