Forældre hænger fast

i fordomme om efterskoler

Dato: 20. september, 2010
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen , Journalist
Forældrene er den største forhindring for, at flere unge vælger efterskoler. Men det skal kampagnen ”Alle tiders Efterskole” for Efterskolernes Dag 2010 gøre noget ved 


»Efterskolen har betydet, at jeg fik lyst til at uddanne mig. Inden jeg startede på efterskolen, tror jeg, folkeskolen havde spillet fallit for mig. Så efterskolen gav mig simpelt hen mod til at uddanne mig bagefter.«
Når den midaldrende direktør i egen virksomhed, Lars Leman, i kampagnen for Efterskolernes Dag 2010 ”Alle tiders Efterskole” fortæller, hvad efterskolen har betydet for hans valg af uddannelse og karriere, er hensigten at indfange forældrene til de børn og unge, der om få år kan fylde efterskolerne.
En del forældre tror nemlig, ifølge Efterskoleforeningens informationskonsulent Sune Kobberø, stadig på myten om, at efterskoler er et sted, hvor de unge ”sidder og piller i en guitar”, og udgør derfor den største forhindring for, at flere unge vælger efterskoler.
»Med kampagnen vil vi gerne flytte holdningen til efterskolen, især blandt skeptikerne, som tror, efterskolen ikke er kvalificerende. Gamle fordomme og myter, som primært forældre og studievejledere på gymnasierne synes at hænge fast i, mens de unge har en mere positiv holdning til efterskolen end tidligere,« siger Sune Kobberø.
I kampagnen ”Alle tiders efterskole” fortæller 25 tidligere efterskoleelever fra 17-årige William til Danmarks ældste efterskoleelev, Sigrid på 96 år, hvad efterskolen har betydet for deres liv, uddannelse og karriere. Hovedbudskabet er, at efterskolerne er et sted, hvor unge kan få uvurderlig viden, højere karakterer og venner for livet.
Kampagnen kører hovedsageligt online med annoncer på Arto, MSN og Facebook, som henviser til kampagnesitet www.alletidersefterskole.dk, men der er også enkelte trykte annoncer i forældrenes aviser som Kristelig Dagblad og Politiken.
Den generelle kampagne suppleres af en særlig nordjysk kampagne målrettet de ålborgensiske unge og deres forældre. Her fortæller kendte nordjyder blandt de tidligere efterskoleelever om det personlige og karrieremæssige udbyttet af deres år på efterskole.

Se kampagnesitet her

UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneSkovskolenKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser