Frafald er så småt

på vej ned

Flere efterskoler har fokus på at fastholde eleverne Drømmen om et år på efterskole er for mange ensbetydende med et trygt og favnende fællesskab. Men for 3.678 elever blev drømmen sidste år skiftet ud med et afbrudt ophold. Årsagerne til de afbrudte ophold er mange, men en frafaldsprocent på 13,5 er for høj, mener Efterskoleforeningen. Men den glædelige nyhed er, at antallet af afbrudte ophold så småt er på vej ned. Året før var frafaldet på 14 procent eller 300 elever højere.
»Jeg har bemærket, at en række skoler i deres regnskabsaflæggelser beskriver, at de vil have øget fokus på at nedbringe antallet af hjemsendelser og afbrudte ophold. Det hænger sikkert sammen med, at mange skoler har fået en brat opvågen i forhold til det ret store antal afbrydelser. Men der er både pædagogiske og økonomisk grunde til at arbejde på at nedbringe antallet af afbrudte ophold,« siger Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i Efterskoleforeningen.

Frafald er dyrt
En efterskole mister typisk mere end 3000 kroner i indtægt pr. uge, når en elev afbryder opholdet og det ikke er muligt at få fyldt pladsen op med en ny elev.
»Sammenlignet med frafaldet på ungdomsuddannelserne ligger efterskolerne stadig lavt, men det er alligevel et problem, og det er tydeligt, at der i dag ikke i så høj grad kommer nye elever til, som kan fylde de tomme pladser,« siger Sophus Bang Nielsen.
Det sidste hænger bl.a. sammen med, at efterskolernes samlede kapacitet er udvidet de senere år, således at der ikke står så mange elever på venteliste, når skoleåret er gået i gang. De fleste finder formentlig en efterskole, selvom det ikke for alle bliver deres 1. prioritet.

Projekt fastholdelse
Haarby Efterskole på Fyn er en af de skoler, der har sat et klart mål for at frafaldet skal nedbringes og holdes på under 4 procent af elevflokken.
Arbejdet på fastholdelse blev indledt sidste skoleår, som sluttede med, at to elever havde forladt skolen ud af 118 i årets løb.
»Når eleverne har valgt os, så vil vi også gerne bevise over for dem, at de har valgt rigtigt. Det kan vi bl.a. gøre ved at drive skole på en sådan måde, at vi fastholder eleverne,«  siger forstander Kim Thynebjerg.
Skolen har bl.a. styrket kontaktlærerfunktionen gennem uddannelse af lærerne og der er udarbejdet forslag til dagsordener, kontaktlærerne kan lade sig inspirere af, når de holder kontaktgruppemøder. Skolen har desuden ansat en lærer, der er uddannet i arbinger-filosofien. Det er en særlig måde at arbejde med selvudvikling og gruppeprocesser på, hvor eleverne får et nyt sprog til at bringe sig selv ind i et fællesskab eller til at løse konflikter på.
»I begyndelsen af skoleåret tilbyder vi et ”bukke-bruse kursus” for elever, som kan have lidt svært ved at falde til i fællesskabet eller har behov for at arbejde med sig selv i forhold til at være i de mange relationer på en efterskole. Det handler kort fortalt om, hvordan eleverne kan være i samspil med andre, og hvordan de møder andre på en ligeværdig måde,« siger Kim Thynebjerg.
Da kurset blev afviklet sidste år var det med stor succes. Lærerne kunne se, at nogle elever fik nye redskaber til at begå sig.
Skolen har desuden gjort meget mere ud at fortælle om profilen.
»Ingen skal være overraskede over, hvad de går ind til på vores efterskole. Mange efterskoler skriver, at de har et højt fagligt niveau, men nogle elever bliver måske alligevel overraskede over, hvad der menes. Derfor siger vi f.eks. nu, at vi har et SUPER højt fagligt niveau, for at understrege, hvad vi tilbyder.«

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter