Mejdahl håber på

balanceret løsning

Dato: 14. september, 2010
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen , Redaktør
Folketingets tidligere formand Christian Mejdahl appellerer til politikerne om at finde løsning, så unge fortsat har mulighed for at komme på efterskoleEfterskolerne må også tage en del af nedskæringerne i en tid med finanskrise og stagnation, men det er ikke ensbetydende med, at besparelserne skal falde på en sådan måde, at unge risikerer at gå glip af et ophold på efterskole. Budskabet kommer fra folketingets tidligere formand, venstremanden Christian Mejdahl, der deltog i efterskolernes stormøde.
»Politikerne må finde afbalancerede løsninger, så efterskolerne kan overleve af hensyn til de unge. Det er en politisk opgave at finde den rette balance så forældrene fortsat har råd til at sende deres børn på efterskole,« sagde Christian Mejdahl til Efterskolen. Venstremanden deltog i stormødet i sin egenskab af bestyrelsesmedlem på Farsø Efterskole.
Mejdahl var en central skikkelse da debatten om 10. klasse kørte på sit højeste for fem år siden.
»Dengang lykkedes det på forstandigvis at finde en løsning. Jeg håber politikerne er klar til det samme denne gang. Det fortjener de unge og efterskolerne. Det skal fortsat være muligt for unge at komme på efterskole,« lyder den klare besked fra Christian Mejdahl.


UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneSkovskolenKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser
 
mejdahl efterskoledag 97